Anmeldelser Vestagers strikketøj 2024/11/25 at 10:25 am Mark Sinclair Fleeton2024/11/25 Billede: Lindhardt & RinghofEn biografi om Margrethe Vestager. Med lyserød ryg og skrevet som en fortløbende samtale. Næsten som et realityprogram. Hvad har det dog med AI at gøre? Overraskende meget, når man begiver sig ind i samtalen med historiker Morten Møller og følger Vestager på arbejde, til møder, i bilen, på vej hjem til Amager. Bogen er som Vestagers strikketøj, som hun jævnligt hiver frem i løbet af bogen. Den strikker brudstykker af et menneske sammen. Fra organanden og den kasserede stige, et stykke af det gamle undervisningsmisterium, en fuckfinger i gips, sofaerne fra venteværelset, der er hentet ind på kommissærkontoret til en dinosaurhøne tegnet af Vestagers niece. Sammen strikkes de ind i det samlede mønster, der er Margrethe Vestager.Strikketøjet strikker medarbejdernes oplæg om igangværende sager, dagens møder og Vestagers tanker om sin karriere, om Europa og om techgiganter sammen. Selvom der er tale om en portrætbog, så er Vestager et så politisk menneske, så mønsteret bliver stærkt præget af en karriere i, viden om og vilje til at udøve politik. Vestager har været en afgørende stemme i dansk politik igennem mange år, men har måske betydet endnu mere på europæisk plan. Og det er der bogen bliver relevant i forhold til AI. Den er en del af nøglen til at forstå de sidste års europæiske tilgang til og udformning af lovgivning om teknologi i det hele taget og AI specifikt.”Der er én overordnet retning, der har styret mit arbejde som kommissær: At big tech skal kende sin plads.” Et citat, der indrammer Vestagers tilgang til sit arbejde som konkurrencekommissær. Et andet er: ”Kunstig intelligens handler ikke om teknologi. Det handler om politik.” citatet er taget fra en tale i Europa-Parlamentet i maj 2022. Og hun udvider på det synspunkt: ”Vi har brug for menneskelig intelligens, når det handler om at finde den rette balance inden for kunstig intelligens,” slår hun fast. ”Den nye teknologi vil medføre store ændringer af vores samfund: hvordan vi arbejder, hvordan vi lærer, hvordan vi køber og sælger, og hvordan vi tænker. Den vil påvirke så godt som alle dele af vores økonomi, og forandringerne er ikke langt væk.”Vestager mener ikke, at det er teknologien i sig selv, der skal reguleres, men måden vi bruger den på. I hendes verden er det altid den der udbyder produktet, der har en pligt til at beskytte forbrugeren. Hun har i høj grad været eksponent for og øvet indflydelse på den regulering, som er rullet ud i den periode, hvor hun har været kommissær. Vestager giver i bogen udtryk for, at hun mener, at diskussionen om at lovgivningen ikke fremmer EU’s konkurrenceevne er alt for forsimplet. Selvom EU ikke kan følge med giganter som OpenAI på markedet for store sprogmodeller, så mener hun at EU er godt med i forhold til udnyttelsen af AI på for eksempel sundhedsområdet.I forhold til spørgsmålet om AI vil betyde, at der ikke længere er brug for mennesker på arbejdsmarkedet, er hun ikke bekymret. ”Alle job udvikler sig. Meget få ting i verden er stabile over tid. Et kontorjob er ikke det samme i dag som for 20 år siden.”Når strikketøjet lægges væk for en stund, så er bogen et portræt af en kvinde og hendes tanker, der har præget den situation vi står i Europa, når det gælder AI. På godt og ondt. Jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af en individ-centreret tilgang til historie, men vil nok hellere se på strukturerne, som individerne indgår i. Det tror jeg også, man skal, hvis man vil forstå EU’s tilgang til AI, men bogen her er en udmærket formidling af den retning, som EU har valgt under kommissionsformand Ursula von der Leyen. Og på den måde er den et overraskende vigtigt dokument i AI’s historie. Læs også:Flot guide til AI-værktøjer til billedskabelseAI i GymnasietDe kunstige intelligenser er her! ShareShareTweetSharePin it