”You need to know this and understand why political decisions around technology are made and how international agreements ar reached. You need to know their history, and you need this to be able to participate in the shaping of our increasingly digital democracies actively.”
Sådan indleder Gry Hasselbalch den anden del af hendes bog ”Human Power. Seven traits for the politics of the AI Machine Act.” Citatet får det til at lyde som om, at bogen er en hardcore gennemgang af international teknologi politik og det er den, men den er også en kompromisløs insisteren på det at være menneske i en AI-tidsalder.
Det her er ikke en bog, som andre bøger om AI. Jeg vil ikke kalde det en let bog at gå til. Den stiller krav til læseren. Krav om refleksion og stillingtagen til de spørgsmål og udfordringer, som AI stiller os overfor. Den stiller krav til læseren om at tage stilling og deltage aktivt i skabelsen af det samfund vi ønsker i fremtiden. Og så stiller bogen krav om, at du sætter dig ned og koncentrerer dig om at læse.
Nu om dage er det mange krav at stille til sine læsere, men der er også en belønning i den anden ende. Belønningen er en alternativ tilgang til AI. En af Hasselbalchs hovedpointer er, at udviklingen af AI har været alt for uambitiøs. Det vi har er nærmest en form for kunstig uopfindsomhed.
Hasselbalch mener, at fra 1950’erne og fremefter har udviklet kunstig intelligens udfra nogle meget begrænsede forståelser af, hvad menneskelig intelligens er. Hendes råd er i stedet at tage udgangspunkt i nogle langt mere ambitiøse forestillinger om menneskelige styrker. Her lægger hun især vægt på syv: kreativitet, følelser, liv, intuition, kærlighed, modstand og visdom.
Men er det ikke netop egenskaber, som et AI-system ikke kan trænes til og formodentligt aldrig vil kunne udvikle? Og det er vel egentligt pointen her. AI-systemer skal udvikles på menneskelige præmisser og understøtte menneskelige styrker i stedet for at underminere dem.
Bogens pointer udfoldes i to dele. Den første del af bogen præsenter de menneskelige styrker ”Human Powers” og hvordan de spiller sammen med de AI-drevne teknologier, der spiller en stadigt stigende rolle i vores verden. Med interviews og med en række eksempler fra film, litteratur og musik understreger Hasselbalch værdien af de menneskelige styrker i den verden.
I bogens anden del får vi en indføring i de tre faser af international teknologipolitik i det 21. århundrede, som Hasselbalch ser dem. Første fase handler om teknologi, næste fase om etik og samfund og endeligt en sidste fase, der fokuserer på mennesket.
De syv ”Human Powers” er Hasselbalchs indspil til et grundlag for fremtidige politiske beslutninger. Det skal danne grundlaget ikke bare for politiske forhandlinger, men for en bred demokratisk involvering af os alle.
Bogen er både en appel til at sætte fokus på menneskelige styrker i udviklingen af systemer og regulering, men samtidigt giver den også et billede af processerne der skaber udviklingen, som et grundlag for deltagelse. Men det bogen først og fremmest gør er, at vise vejen til en alternativ udvikling frem mod et menneskevenligt samfund med AI-teknologi.
