I denne måneds udgave af AI Portalen sætter vi fokus på bias, AI og magten til at definere virkeligheden. Temaet er “Når maskinen vælger – AI, bias og den nye kamp om dømmekraft”.
AI er ikke længere et sideprojekt i danske medier. Det bruges allerede til research, transskribering, rubrikker, versionering, personalisering, kvalitetsmåling og interne værktøjer.
Der er ingen fanfare over begyndelsen. Ingen maskine rejser sig fra bordet og erklærer, at den nu tænker. Ingen klokke ringer for en ny tidsalder. Der er bare et college i New Hampshire, en amerikansk sommer, nogle få mænd i lyse skjorter og et forslag skrevet i den tørre akademiske stil, der sjældent ligner historiens store vendinger, når man står midt i dem.
Hvis 2024 var året med “wow-demoer”, og 2025 var året med pilotprojekter og tidlige eksperimenter med agenter, så er 2026 året, hvor AI bliver et spørgsmål om kapacitet og drift: chips, strøm, køling,
De fleste organisationer er ved at være færdige med “chatbotten som demo”. Næste skridt er agenter: systemer der ikke bare svarer, men løser en opgave ved at planlægge trin, bruge værktøjer (API’er, databaser, sags-/journalsystemer) og
AI er rykket ind i journalistikken. Ikke som den førerløse redaktion, hvor mennesker er skrevet ud af ligningen, men som en voksende del af det daglige arbejde.
Asim Latif sidder i bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder på ottende år, har arbejdet med socialt udsatte i årtier og kender magtens rum indefra. Når han taler om kunstig intelligens, handler det ikke
Der er mange måder at tale om innovation på. Den hurtige handler om startups, skalering og næste store idé. Den mere højstemte handler om teknologi som løsning på samfundets problemer. Men når Ingrid
Cathrine Mejdal har levet hele sit liv med teknologi. Ikke som idé. Ikke som fremtidsløfte. Men som noget konkret, der enten virker i en hverdag – eller ikke gør.
Adam Oceani sidder i en bil på motorvejen, da han tager telefonen. Han har travlt. Valget er netop udskrevet, og hans nyeste projekt er gået i luften for få timer siden. Det hedder
Militær AI bliver ofte diskuteret som en fremtidsfare. Men ifølge Jeppe Teglskov Jacobsen er det allerede i gang – og den største risiko ligger ikke i autonome våben, men i den måde beslutninger
Militær brug af kunstig intelligens bliver ofte diskuteret som et fremtidsscenarie: autonome våben, der en dag handler uden menneskelig indgriben. Men ifølge Iben Yde er det en afsporing.
Et lukket AI-seminar midt i regeringsforhandlingerne var ikke bare et sidearrangement. Det var et signal om, at kunstig intelligens nu bliver behandlet
AI er ikke længere et sideprojekt i danske medier. Det bruges allerede til research, transskribering, rubrikker, versionering, personalisering, kvalitetsmåling og interne værktøjer. Men åbenheden
Follow Me