AI Portalen #8 2026
I denne måneds udgave af AI Portalen sætter vi fokus på et af de største løfter i vor tids teknologidebat: Kan AI faktisk gøre verden mere lige? Temaet er “AI den store ligestiller”
TEMA
AI som den store ligestiller – eller den stille normmaskine?
AI bliver hyldet som teknologi, der kan fjerne barrierer og skabe lighed. Men for hvem? Og på hvilke præmisser?
Ordblindhed løste problemet – resten fulgte med
Det begyndte med en oplæser. Ikke en avanceret AI-platform, ikke et investorpitch om at disrupte hjælpemiddelbranchen – bare en ung mand fra
På jagt efter teknologi, der faktisk virker
På Københavns Universitet begynder det ikke med en prototype. Det begynder med en gruppe af mennesker, der alt for ofte bliver overset
Det er en stor misforståelse, at handicappede kun er brugere af teknologien
Cathrine Mejdal har levet hele sit liv med teknologi. Ikke som idé. Ikke som fremtidsløfte. Men som noget konkret, der enten virker
Redaktørens udvalgte
Månedens Singularitet
En dreng i Kenya sidder bøjet over en telefon med et revnet cover. Hans tommelfinger hviler et øjeblik over skærmen, som om han lige skal samle mod til at spørge.
AI-Basics, del 6
De fleste organisationer er ved at være færdige med “chatbotten som demo”. Næste skridt er agenter: systemer der ikke bare svarer, men løser en opgave ved at planlægge trin, bruge værktøjer (API’er, databaser, sags-/journalsystemer) og
AI-Basics, del 5
Da kinesiske DeepSeek pludselig blev et globalt samtaleemne, blev AI-kapløbet for mange ledere konkret: Det handler ikke kun om “bedre modeller”, men om data, forsyningskæder, chips, energiforbrug og tillid.
AI-Basics, del 4
De fleste organisationer starter med “en stor model” (typisk ChatGPT eller Microsoft
Det er en stor misforståelse, at handicappede kun er brugere af teknologien
Cathrine Mejdal har levet hele sit liv med teknologi. Ikke som idé. Ikke som fremtidsløfte. Men som noget konkret, der enten virker i en hverdag – eller ikke gør.
Algoritmerne har et verdenssyn – og det ligner ikke mit
Asim Latif sidder i bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder på ottende år, har arbejdet med socialt udsatte i årtier og kender magtens rum indefra. Når han taler om kunstig intelligens, handler det ikke
Brugerperspektivet som mere end en eftertanke
Der er mange måder at tale om innovation på. Den hurtige handler om startups, skalering og næste store idé. Den mere højstemte handler om teknologi som løsning på samfundets problemer. Men når Ingrid
Fra arkiv til agent: “AINA” og den lange jagt på Palmesagens mønstre
Der findes efterforskninger, der bliver ved med at trække tråde ind i nutiden. Palmemordet er en af dem.
Kan en AI lære danskerne at stemme med hjernen frem for maven?
Adam Oceani sidder i en bil på motorvejen, da han tager telefonen. Han har travlt. Valget er netop udskrevet, og hans nyeste projekt er gået i luften for få timer siden. Det hedder
Sara Vergo: Vi vil fortsat have brug for menneskelig dømmekraft, empati og strategisk forståelse
Helt overordnet oplever vi, at vores medlemmer er meget nysgerrige på brugen af AI – og mange er allerede godt i gang.
Vi vil gerne være dem, der definerer, hvad der skal udvikles
Bo Fristed er chef for den afdeling i Aarhus kommune, der hedder ITK. Det står for Innovation, Teknologi og Kreativitet. Han har gennem to årtier arbejdet med open source og fællesoffentlige løsninger og har
Gry Hasselbalch: Vores tilgang til udvikling af kunstig intelligens er fantasiløs
Gry Hasselbalch har nu gennem en årrække været en international stemme indenfor AI-etik. Hun er stor fortaler for en humanistisk tilgang til teknologien og stiller sig meget kritisk til big techs store indflydelse
Metaeugenik: Når AI sorterer uden at sige det højt
Det ligner ikke sortering. Det ligner et system, der vurderer effektivitet. En model, der regner risiko. En algoritme, der finder mønstre. En
Sælger de os AI-modeller ud fra fuld åbenhed?
Vi får ofte fortalt AI som en ren model, der tænker og svarer. Men når man måler systemadfærd, begynder noget andet at
Kan man måle bias I en black box?
Bias er et ord mange lærte at kende i 00’erne, hvis man enten hørte godt efter – eller lod sig forføre af
Når tænkning har en pris – Tvillinge matrixen
Vi taler ofte om prisen på at bruge en LLM, men diskussionen ender næsten altid samme sted: “Hvad koster en token, når
Dine børn bruger AI til lektierne. Sådan gør de det rigtigt.
Den vigtigste distinktion i al AI-brug til skolearbejde er enkel: brug AI som sparringspartner og redaktør – ikke som ghostwriter.
Third Space-kompasset: Sådan navigerer du i rummet mellem dig og chatbotten
Der findes et bestemt øjeblik i en chat, hvor man kan mærke, at samtalen ikke længere bare er et værktøj.
Fem veje til smartere digital regulering – uden at svække europæernes rettigheder
Europa står midt i et digitalt opgør. På den ene side presser global konkurrence, et voksende innovationsgab og fragmenteret regulering sig på.
Tema
AI som den store ligestiller – eller den stille normmaskine?
AI bliver hyldet som teknologi, der kan fjerne barrierer og skabe lighed. Men for hvem? Og på hvilke præmisser?
Ordblindhed løste problemet – resten fulgte med
Det begyndte med en oplæser. Ikke en avanceret AI-platform, ikke et investorpitch om at disrupte hjælpemiddelbranchen – bare en ung mand fra universitetet, som
På jagt efter teknologi, der faktisk virker
På Københavns Universitet begynder det ikke med en prototype. Det begynder med en gruppe af mennesker, der alt for ofte bliver overset i udviklingen
Det er en stor misforståelse, at handicappede kun er brugere af teknologien
Cathrine Mejdal har levet hele sit liv med teknologi. Ikke som idé. Ikke som fremtidsløfte. Men som noget konkret, der enten virker i en
AI som allieret – eller digital kolonist?
Det begynder næsten altid med en god intention. En teknologi skal hjælpe nogen, der er hægtet af. En app skal gøre systemer lettere at
Crip Technoscience: Når de marginaliserede designer teknologien
Det begynder sjældent med innovation som idé. Det begynder oftere med, at noget ikke virker. En lyd, der er for skarp. En app, der
Algoritmerne har et verdenssyn – og det ligner ikke mit
Asim Latif sidder i bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder på ottende år, har arbejdet med socialt udsatte i årtier og kender magtens rum indefra.
Metaeugenik: Når AI sorterer uden at sige det højt
Det ligner ikke sortering. Det ligner et system, der vurderer effektivitet. En model, der regner risiko. En algoritme, der finder mønstre. En score, der
Seneste nummer
Køb bogen før din nabo!
Follow Me