Digitalt dumpet – når Danmark digitaliserer uden at inkludere

Array

TL;DR: Fire hovedpointer

• Danmark er digital frontløber, men mange borgere – særligt ældre, unge og lavtuddannede – føler sig hægtet af og opgiver at bruge digitale løsninger.
• Teknologiforståelse i folkeskolen har vist positive effekter, men er kun blevet indført som valgfag, ikke som obligatorisk fag.
• Frivillige kræfter som Coding Pirates og Ældre Sagen spiller en vigtig rolle i digital oplysning, men indsatsen er ujævn og afhængig af lokale initiativer.
• Den manglende teknologiforståelse truer både borgernes deltagelse og Danmarks digitale suverænitet, som i stigende grad er overladt til globale techgiganter.

Få artiklen læst op:

Af

Mark Sinclair Fleeton Journalist mark@ai-portalen.dk

Da 67-årige Anni ikke kunne logge på MitID, opgav hun at søge boligstøtte. Anni er fiktiv – men hendes historie er ægte. Over 400.000 danskere har i det seneste år opgivet at få adgang til en offentlig ydelse, fordi systemet var digitalt.

Danmark er i verdenseliten, når det gælder digitalisering. Men det betyder ikke, at alle danskere er med. Mange – unge som gamle – oplever, at teknologien ikke forenkler deres liv, men komplicerer det. Det koster på pengepungen, på livskvaliteten og på demokratisk deltagelse.

Og det er ikke kun det enkelte menneske, der rammes. Når vi som samfund overlader vores digitale infrastruktur og data til udenlandske techgiganter, sætter vi også vores digitale suverænitet på spil.

I folkeskolen har man testet faget Teknologiforståelse – og evalueringerne er positive: Eleverne bliver nysgerrige og engagerede, men lærerne har brug for efteruddannelse og flere ressourcer. Alligevel har politikerne besluttet, at faget kun skal være et valgfag – ikke et fælles fundament.

I mellemtiden forsøger civilsamfundet at lappe hullerne. Frivillige i organisationer som Coding Pirates og Ældre Sagen underviser børn og ældre i teknologi – men uden en samlet strategi er indsatsen ujævn og sårbar.

Digitalt foregangsland – men ikke for alle

Danmark er kendt som digital frontløber. Vi ligger fast i toppen af EU’s DESI-indeks, og vores offentlige sektor bliver ofte hyldet som verdensmester i digital selvbetjening. Men under de pæne rangeringer gemmer der sig en mere ujævn virkelighed.

98 % af danskerne bruger netbank, og 70 % har haft digital kontakt med sundhedsvæsenet. Men 2 % har aldrig været på internettet. Og ifølge ADD-projektets Befolkningsundersøgelse: Digitale kompetencer udgivet I 2023 har over 20 % af danskerne ikke kompetencerne til at klare helt basale digitale opgaver. Blandt ældre mellem 75 og 84 år siger 38 %, at digitalisering ikke gør deres hverdag lettere. Mange føler sig presset ind i løsninger, de ikke har bedt om – og ikke forstår.

Samtidig viser en evaluering af forsøget med faget teknologiforståelse, at elever engagerer sig, når de arbejder kreativt med teknologi. Men forsøget viser også, at mange lærere føler sig dårligt rustet til at undervise i det. Og mens børn og unge færdes ubesværet på sociale medier, tyder meget på, at de ikke forstår den teknologi, de bruger.

Ifølge en Epinion-undersøgelse foretaget for Ældre Sagen har 41 % af danskerne jævnligt brug for hjælp til digitale opgaver, og 35 % føler sig i nogen eller høj grad digitalt udfordret. Det gælder ikke kun ældre – også personer under 30 år opgiver i stigende grad kontakten med det offentlige, fordi den opleves som for teknisk eller utilgængelig.

Danmarks digitale modenhed er paradoksalt nok med til at skubbe flere ud over kanten. Ifølge rapporten National Digital Inclusion Initiatives in the Nordic and Baltic Countries risikerer særligt ældre, borgere med handicap, lavtuddannede og unge uden teknologiforståelse at blive overset i udviklingen. Og det er ikke bare et velfærdsproblem – det er en demokratisk udfordring.

Ældre Sagen er en af de organisationer, der oplever at deres medlemmer er blandt dem, der ikke nødvendigvis er på forkant af digitaliseringen. “Vi arbejder med digitalisering hele tiden – men det er ikke alle, der kan eller vil blive løftet med. Når man ikke kan følge med, oplever mange, at de er blevet ekskluderet fra både det offentlige og det private.”, forklarer Louise Kambjerre Scheel, der er ansvarlig for det digitale område hos Ældre Sagen.

Hos Ældre Sagen arbejder man intensivt med digital eksklusion af ældre og det har store konsekvenser, for de ældre, der har svært ved det digitale. “Mange ældre har opgivet at søge en ydelse, fordi løsningen var digital. En undersøgelse fra 2023 viste den gang, at op mod 400.000 danskere i løbet af et år havde opgivet som give vis har været vigtigt af samme grund.”, siger Louise Kambjerre Scheel.

Og de 400.000 er ikke kun ældre. Hvor de ældre ofte mangler teknisk erfaring, mangler de unge en forståelse for, hvordan samfundet fungerer. De ved, hvordan man swiper og søger – men ikke nødvendigvis hvordan man betaler skat, søger boligstøtte eller navigerer i det digitale bureaukrati.

De bliver hægtet af

Konsekvenserne af digital ulighed er ikke bare tekniske – de er menneskelige. De handler om dem, der ikke kan følge med, og derfor ikke længere kan deltage fuldt ud i samfundet. Når faget teknologiforståelse gøres til valgfag, risikerer vi, at kun dem med forvejen interesse vælger det, mens mange andre – især piger og børn uden teknologisk selvtillid – bliver tabt på vejen. “Hvis vi venter til udskolingen, har vi tabt pigerne. De er lige så dygtige – måske dygtigere – men vi når dem ikke i tide,” siger Louise Overgaard, der er generalsekretær i Coding Pirates. 

• 20 % af danskerne har lav opdagelseskompetence – lav nysgerighed og mod på ny Teknologi, ifølge ADD. I same undersøgelse fandt de, at kvinder og ældre halter bagefter i alle tre kompetencedimensioner: brug, analyse, opdagelse. Mange ældre har brug for hjælp fra pårørende til at håndtere digital kontakt og over halvdelen af digitalt udsatte er kvinder – og 52 % er over 70 år ifølge en anden undersøgelse fra ADD fra same år: Det digitale velfærdssamfund. Og tilbage i 2021 fandt KL og Digitaliseringsstyrelsen I deres fælles undersøgelse Digital Inklusion I Danmark, at digitale krav fra det offentlige og private ekskluderer dem, der ikke kan følge med – fx med apps og mobilbetaling. 

Det er altså ikke fordi, at vi kender udfordringerne på det personlige plan, som borgerne render ind i. Og der er heller ingen tvivl om, at enkelte ansatte fx i Borgerservice hver eneste dag gør en stor indsats for at hjælpe borgere, der netop møder denne type barrierer.

Hvad er teknologiforståelse

Men hvad er det egentligt vi taler om, når vi taler om teknologiforståelse og digitale kompetencer? Teknologiforståelse handler om andet og mere end blot at kunne bruge teknologi. På den måde er det noget, vi alle har brug for og derfor giver det også mening, at arbejde med det i Folkeskolen. Fra 2018-2021 kørte man forsøg med faget i 46 danske grundskoler. En national evaluering viste at faget havde stor værdi for elevernes motivation og forståelse for teknologiens rolle i samfundet. 

Jeppe Bundsgaard er professor i danskfagets didaktik ved Aarhus Universitet har arbejdet med teknologiforståelse, som man også kan tale om som digital dannelse. “Teknologiforståelse handler om at forstå teknologi – men også om at forstå den kontekst, teknologien indgår i. Altså forretningsmodeller, magtstrukturer og hvem der har interesse i at teknologien ser ud, som den gør,” siger Jeppe Bundsgaard.

Det handler om at forstå, hvordan den virker, hvem der har bygget den og hvad den gør ved os og samfundet vi er en del af. Det er evnen til at afkode og gennemskue algoritmer, platforme og systemer og reflektere kritisk og etisk over teknologiens rolle i hverdagen og samfundet. Det handler om at være med til at skabe og forme teknologi – ikke kun forbruge den. Derfor er det ikke kun fx ældre borgere, der kan løbe ind i problemer, som også Ældre Sagen har fundet ud af.

“Det, jeg kalder teknologikritik – andre kalder det digital dannelse – handler om, hvordan teknologi kan understøtte noget for nogen og være en barriere for andre,” siger Jeppe Bundsgaard.

Han er både glad for at man har taget faget teknologiforståelse i folkeskolen alvorligt, ved indføre faget som valgfag på flere skoler, men på den anden side er det også katastrofalt, fordi det betyder, at det først og fremmest vil blive drengene, der vælger faget. Dermed svigter vi en del børn, der nok udvikler færdigheder i brugen af teknologi, men ikke udvikler en større forståelse.

“Det er ikke nok, at børn lærer at bruge teknologi. De skal også kunne forstå, hvordan den virker, og hvad den gør ved dem og samfundet,” påpeger Jeppe Bundsgaard.

Louise Overgaard er enig. “Det er vigtigt, at ungerne får fingrene i skidtet. De skal prøve teknologien og skabe noget med den, for at forstå hvad den kan – og hvad den gør,” siger hun.

Louise Overgaard sammenligner Coding Pirates tilbud med at gå til fodbold eller gå til spejder. De unge, der kommer i Coding Pirates afdelinger har stor glæde af den undervisning, de får der, men det er også lidt de samme, som formodentligt vil vælge Teknologiforståelse i skolen.

Politisk opmærksomhed men ingen klar retning

I mellemtiden er det frivillige og ildsjæle, der trækker det største læs. Coding Pirates, biblioteker og Ældre Sagens lokalafdelinger står for en væsentlig del af den teknologiske dannelse i praksis – fra robotværksteder til temaaftener om IT-kriminalitet. Men indsatsen er lokal, afhængig af ressourcer og langt fra landsdækkende. “Et valgfag er ikke nok. Det rammer dem, der i forvejen interesserer sig for teknologi – men dem, der virkelig har brug for det, vælger det ikke,” advarer Louise Overgaard.

“Vi har over 1.500 it-frivillige i Ældre Sagen. Men det hele er afhængigt af frivillighed og de frivilliges ressourcer,” tilføjer Louise Kambjerre Scheel.

Der er politisk opmærksomhed – men endnu ingen klar retning. I 2024 blev teknologiforståelse nævnt i Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, hvor det skal integreres i eksisterende fag og tilbydes som valgfag fra 8. klasse. Men uden en samlet strategi og investering risikerer teknologiforståelse at forblive et valg for de ressourcestærke – ikke et fælles fundament.

“Det kræver uddannelse af lærere, ja – men det kræver også en offentlig samtale. Lærerne opdager først alvoren, når samfundet omkring dem gør det,”

siger Jeppe Bundsgaard.

Digital suverænitet og afhængighed

Men den manglende viden og forståelse af teknologi i befolkningen, der på den måde også rækker langt i beslutningstagernes rækker, får også nogle alvorlige konsekvenser på alt fra virksomhedernes forretning til det offentliges IT-systemer. ”Der er en diskussion om digital suverænitet og AI, som mange voksne heller ikke forstår. Det er helt nødvendigt, at børn og unge bliver klædt på til det,” siger Louise Overgaard.

For når man ikke er klar over og forstår, hvem der ejer ens systemer, så ser man ikke, hvad tech-virksomhederne bruger vores data til og man risikerer ikke at kunne bruge systemerne, hvis enten tech virksomhederne eller den amerikanske regering vælger, at deres services ikke skal være tilgængelige. Jeppe Bundsgaard ser med stor alvor på den situation vores uvidenhed og manglende forståelse har bragt os i form af afhængighed af techgiganter. “Vi er jo et af verdens mest digitaliserede lande – og på skoleområdet formentlig det mest digitaliserede. Det har givet mange fordele, men også gjort os godtroende overfor tech-giganterne,” siger han og forsætter: “Danmark har overladt store dele af sin digitale infrastruktur til virksomheder som Microsoft, Google og Apple – og det er et problem.”

Den omfattende digitalisering med manglende fokus på den digitale suverænitet spiller tilbage til den enkelte borger på den måde, at de bliver kastet i armene på tech-giganterne ikke bare i forhold til deres egen brug af teknologi, men også i forhold til den teknologi, de møder hos det offentlige. Men også her rammer konsekvenserne ikke lige i alle befolkningsgrupper. “Der er meget store forskelle i teknologiforståelse baseret på socioøkonomisk baggrund. Hvis du er socialt udsat, så er du et meget let offer for den manipulation, som tech-virksomhedernes forretningsmodeller bygger på,” siger Jeppe Bundsgaaard. 

Det gælder i aller højeste grad i forhold til børn, der på den ene side først skal i gang med at lære at forstå teknologien og dens konsekvenser og hvis vi ikke giver dem den forståelse, så er de ilde stedt. “Alle børn har smartphones i dag. Det, de ikke har, er adgang til teknologikritik – og det er et problem,” siger Jeppe Bundsgaard. “Børn og unge har let ved at bruge teknologi – men de har meget lidt viden om, hvordan den virker. Det ser jeg dagligt, og vi kan dokumentere det i vores tests.”

En national samtale om teknologiens rolle

Det her handler ikke bare om, at nogle ældre har svært ved at bruge en app. Det handler om noget langt større: At digitaliseringen griber ind i hverdagen for alle – og rammer socialt skævt. Og at vi som samfund ikke har en samlet plan for, hvordan vi sikrer, at alle kan følge med.

“Vi har brug for en national samtale om teknologiens rolle i samfundet. En, der handler om magt, monopol og ansvar – ikke bare gadgets og smarte løsninger, ” siger Jeppe Bundsgaard.

Fra Ældre Sagen lyder det samme budskab: Problemet er ikke kun manglende viden – det er også manglen på menneskelig kontakt og reelle alternativer.

 “Vi efterlyser politisk fokus på menneskelig kontakt. Ikke alle kan bruge en chatbot – nogle har brug for en telefon, og nogle skal møde et menneske,” siger Louise Kambjerre Scheel. “Det er blevet dyrt at være digitalt udfordret. Du betaler mere i banken, kan ikke få billetter til koncerter, og du bliver hægtet af fællesskaber.”

Der er behov for både uddannelse og analogt hensyn. For mens ældre borgere har brug for hjælp og tryghed, har børn og unge brug for et langt stærkere digitalt fundament. Ifølge Louise Overgaard handler det om at tage teknologiforståelse alvorligt – ikke som noget teknisk, men som noget menneskeligt og demokratisk.

“Politikerne skal se mere nuanceret på det digitale. Det kan skabe trivsel, hvis det bliver brugt rigtigt – men det kræver investering og bred inddragelse,” siger Louise Overgaard. “Vores børn og unge skal klædes på digitalt – og det kræver store investeringer. Ikke kun i skolen, men i hele samfundet.”