Og Nobelprisen går til… AI!

Mark Sinclair Fleeton

Først var det Nobelprisen i fysik, der gik til John Hopfield og Geoffrey Hinton for deres arbejde med deep learning. Og onsdag den 9. oktober blev det offentliggjort, at Nobelprisen i kemi går til Demis Hassabis, leder af Googles AI Lab og hans medarbejder  i laboratoriet John Jumper.

Priserne er et udtryk for Nobel Komiteens vægtning af AI, som et af de vigtigste forskningsområder på nuværende tidspunkt. Samtidigt er det et udtryk for, at AI bevæger sig ind på alle områder.

Til New York Times udtaler Erik Brynjolfsson, der er direktør for Stanford Economy Lab: “A.I. er kommet til kemien og er på vej til Washington. Du er måske ikke interesseret i A.I., men A.I. er interesseret i dig.” 

Hassabis og Jumper får prisen for deres arbejde på Google DeepMind i London på AlphaFold2-modellen, der forudsiger proteinstrukturer. Proteiner består af strenge af “byggeklodser”, aminosyrer, der foldes i unikke former. Forskere har i længere tid forsøgt at forudsige denne form og det problem løser AlphaFold2. 

Opdagelsen har stor betydning i medicinsk behandling. Når man kan forudsige proteinets form, kan man ramme proteinet og styre dets adfærd.

For Hinton og Hopfields vedkommende, så handler det om det deres arbejde indenfor deep learning. Nobel komiteen skriver på X, at deres arbejde ”har vist en helt ny måde for os at bruge computere til at hjælpe og guide os til at tackle mange af de udfordringer, som vores samfund står overfor.”

Nærmere bestemt får Hopfield prisen for hans arbejde med neurale netværk, kaldet Boltzman maskiner. Hinton får sin del af prisen for hans videreudvikling af Boltzman maskinerne, der ledte frem til backpropagation-teknikken, der er grundlaget for det meste moderne arbejde med deep learning og en stor del af årsagen til de sidste års eksplosion indenfor AI.

Hassabis og Jumper deler prisen med Davis Baker fra University of Washington, der har bygget nye proteiner. De to priser er hver især på 11 millioner svenske kroner.

At både Nobelprisen i fysik og kemi går til forskere, der har benyttet AI i deres forskning er et stærkt signal fra Nobel Komiteen om, at AI er i centrum for meget forskning i dag.

Professor Emeritus i computer Scence ved University of Washington, Oren Etzioni, siger ligefrem til New York Times: “Dette var året, hvor Nobel Komiteen forstod A.I. Disse priser er en bevidst anerkendelse af hvor vigtig A.I. er blevet i den videnskabelige verden.”

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.