Generation AI skal opfinde sit eget arbejdsliv

Generation Z er allerede på arbejdsmarkedet. Generation Alpha står lige bag dem. De vil have udvikling, økonomisk tryghed og et arbejdsliv, der også levner plads til livet udenfor. Men de møder et arbejdsmarked, hvor kunstig intelligens er ved at ændre både job, karriereveje og selve vejen ind i arbejdslivet.

Hvad vil du være, når du bliver stor?

Læge. Journalist. Ingeniør. Lærer. Advokat. Programmør. Generationer af børn har fået spørgsmålet om, hvad de vil være, når de bliver voksne. Bag spørgsmålet har ligget en nogenlunde stabil forestilling om arbejdslivet: Man uddanner sig til noget, får sit første job, bliver dygtigere, avancerer og bygger gradvist en karriere.

Men den fortælling er blevet mindre sikker. De ældste fra Generation Z er allerede på arbejdsmarkedet. De yngste er på vej ind. Bag dem kommer Generation Alpha, som vil begynde at træde ind på arbejdsmarkedet i større antal i de kommende år. De to generationer befinder sig på hver sin side af et teknologisk skifte. Generation Z er i gang med at finde sin plads på arbejdsmarkedet, samtidig med at generativ AI forandrer det. Generation Alpha vokser op med AI som en selvfølgelig del af hverdagen og vil sandsynligvis aldrig opleve et arbejdsliv, hvor teknologien ikke er til stede.

Alligevel er det ikke sikkert, at deres forestillinger om et godt arbejdsliv er så radikalt anderledes end tidligere generationers. Det interessante er måske snarere, om det arbejdsmarked, de er på vej ind på, kan levere det arbejdsliv, de forestiller sig.

Generation Z vil frem – men ikke nødvendigvis op

Hvis man tror, at de yngste på arbejdsmarkedet har mistet ambitionerne, giver undersøgelserne et andet billede. Men ambitionen ser ud til at have ændret karakter. Deloittes globale undersøgelse fra 2026 blandt Generation Z og millennials 2026 Gen Z and Millennial Survey viser, at kun 25 procent af Gen Z foretrækker hurtig karriereudvikling med hyppige forfremmelser. 44 procent foretrækker en mere gradvis udvikling, mens 21 procent er villige til at bevæge sig sidelæns eller ligefrem tage et skridt tilbage, hvis det giver erfaring, som kan bruges på længere sigt. Kun seks procent angiver det at opnå en lederstilling som deres primære karrieremål.  

Det betyder ikke nødvendigvis, at Generation Z ikke vil være ledere. Tre ud af fire Gen Z-respondenter i undersøgelsen siger faktisk, at de på et tidspunkt kunne være interesserede i en seniorlederrolle. Men de har mindre travlt med at komme derhen. Stress, stort ansvar og konsekvenserne for balancen mellem arbejde og fritid er blandt de væsentligste barrierer.  

Det ligner mindre et opgør med ambitioner end et opgør med forestillingen om, at en succesfuld karriere nødvendigvis skal ligne en stige.

Arbejdet skal give mulighed for at lære noget. Det skal give økonomisk sikkerhed. Det skal kunne kombineres med et liv uden for arbejdspladsen. Og udvikling behøver ikke altid betyde en ny titel på visitkortet.

Det billede genfindes i den danske del af Deloittes 2025-undersøgelse. Her angav kun ni procent af de danske Gen Z-respondenter en lederstilling som deres primære karrieremål, mens læring og udvikling var blandt de vigtigste grunde til at vælge en arbejdsgiver.  

Så kom AI.

En generation med AI på skrivebordet

For Generation Z er kunstig intelligens ikke længere først og fremmest noget, der måske kommer til at påvirke arbejdslivet i fremtiden. Den er allerede på arbejde. I Deloittes globale 2026-undersøgelse svarer 74 procent af Gen Z, at de bruger AI i deres daglige arbejde i et eller andet omfang. Året før var det 57 procent. AI bliver blandt andet brugt til at lære, finde udviklingsmuligheder og få karriereråd.  

I Danmark viste 2025-undersøgelsen, at 53 procent af Gen Z allerede anvendte generativ AI i det daglige arbejde. Blandt brugerne sagde 62 procent, at teknologien havde forbedret det, de producerede, og 65 procent oplevede, at den frigjorde tid og forbedrede deres balance mellem arbejde og fritid.  

AI bliver ofte beskrevet som den teknologi, der vil true den unge generation på arbejdsmarkedet. For nogle unge er den samtidig et værktøj, der allerede gør arbejdslivet lettere. Det betyder ikke, at bekymringen er væk. I den globale Deloitte-undersøgelse fra 2025 frygtede 63 procent af Gen Z, at generativ AI vil eliminere jobs. Og 61 procent af Gen Z og millennials var bekymrede for, at AI vil gøre det vanskeligere for kommende generationer at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi teknologien automatiserer opgaver, som traditionelt har været udført af medarbejdere i begyndelsen af karrieren.  

Det første trin er ved at ændre sig

Hvis læring og udvikling er afgørende for et godt arbejdsliv, skal arbejdspladsen give mulighed for netop at lære og udvikle sig. Traditionelt er en stor del af den læring foregået gennem de forholdsvis simple opgaver, man får som ny medarbejder. Den unge jurist gennemgår dokumenter. Den nyuddannede journalist transskriberer og laver baggrundsresearch. Den unge programmør løser mindre kodeopgaver. Den nyansatte konsulent indsamler og bearbejder data. Man lærer ved at gøre.

Men det er netop nogle af disse opgaver, generativ AI er god til at udføre.

Deloitte beskriver det som et voksende experience gap: Virksomheder efterspørger erfaring, samtidig med at nogle af de roller, hvor unge traditionelt har fået den erfaring, bliver færre eller forandres. Mere end halvdelen af de ledere, Deloitte har undersøgt, fortæller, at deres egen første erfaring kom gennem praktik, læreplads, deltidsarbejde eller entry-level-stillinger – netop de trin, som organisationerne nu er nødt til at gentænke.  

Men heller ikke her er udviklingen entydig. Deloittes 2026-undersøgelse finder både virksomheder, der reducerer entry-level-stillinger på grund af AI, og virksomheder, der skaber nye. Blandt Gen Z-respondenterne siger 20 procent, at deres organisation reducerer entry-level-roller, mens 23 procent af alle respondenter oplever, at AI fører til nye entry-level-roller. Samtidig er hurtigere læring og muligheden for tidligere at arbejde med mere værdifulde opgaver blandt de mest nævnte positive konsekvenser.  

Og så kommer Generation Alpha

Mens Generation Z allerede kan fortælle, hvordan AI påvirker deres arbejdsliv, er situationen en anden for Generation Alpha. De er stadig børn og unge. Der findes derfor langt mindre solid viden om, hvordan de vil opføre sig som medarbejdere. Og her skal man være forsigtig. Generationer er ikke personlighedstyper, og børn på 12 år kan dårligt forventes at kunne beskrive, hvordan de vil prioritere pension, arbejdsmiljø og karriere som 35-årige. Men vi kan spørge dem, hvad de forestiller sig. Og her er noget bemærkelsesværdigt.

Drømmene er ikke nødvendigvis så futuristiske, som teknologien omkring dem kunne få os til at tro.

GWI har i deres rapport Gen Alpha unfiltered fra 2025 spurgt mere end 20.000 børn mellem otte og 15 år i sin internationale Generation Alpha-undersøgelse. I en del af undersøgelsen om karrieredrømme indgår 11.452 børn mellem 12 og 15 år fra 18 markeder. Undersøgelsen viser fortsat interesse for velkendte professioner inden for blandt andet sundhed, jura, undervisning, videnskab og ingeniørfag, samtidig med at digitale og kreative karriereveje som content creation også fylder.  

Generation Alpha drømmer med andre ord ikke nødvendigvis om at blive prompt engineer eller AI-agent-designer. De drømmer stadig om professioner, vi kender. Men professionerne vil ikke nødvendigvis være de samme, når de når frem til dem.

De vil være læger – men hvad laver lægen?

Det er måske her, forskellen mellem Generation Z og Generation Alpha bliver interessant.

En 14-årig kan sagtens drømme om at blive læge. Men når hun er færdiguddannet om måske 15 år, kan AI udføre en langt større del af diagnostikken, dokumentationen og informationsbehandlingen end i dag. Hun vil stadig kunne være læge. Men det at være læge kan i højere grad handle om vurdering, ansvar, kommunikation og relationen til patienten.

Det samme gælder juristen, programmøren, journalisten, ingeniøren og læreren. Det er derfor muligt, at vi begår en fejl, når vi forsøger at forudsige fremtidens arbejdsmarked ved at spørge, hvilke professioner der vil eksistere. Måske skal vi hellere interessere os for hvilke dele af professionerne, der bliver menneskets ansvar.  For et job består af opgaver. Og AI kan overtage nogle af dem uden at overtage hele professionen. Det betyder også, at Generation Alpha kan ende med at få de job, de drømmer om – men udføre dem på en måde, der ville være vanskelig for os at genkende i dag.

Generation AI

Generation Z lærte at skrive skoleopgaver, søge job og begynde deres karriere i en verden, hvor generativ AI pludselig dukkede op. Generation Alpha vokser op med den fra begyndelsen. De to generationer er forskellige, og betegnelserne dækker i sig selv over enorme forskelle mellem mennesker, lande og sociale grupper. Men når det gælder arbejdslivet, deler de et nyt grundvilkår: De skal skabe deres arbejdsliv i en verden, hvor AI ikke længere er en ny teknologi, men en del af infrastrukturen omkring arbejdet.

Man kunne kalde dem Generation AI.

Ikke som endnu en præcis generationskategori ved siden af Generation Z og Alpha. Men som en betegnelse for de unge, der skal lære et fag, få deres første erfaringer og bygge et arbejdsliv samtidig med, at grænsen mellem det, mennesket gør, og det maskinen kan gøre, hele tiden flytter sig.

For Generation Z sker omstillingen allerede. De oplever AI som både hjælpemiddel og mulig konkurrent. For Generation Alpha bliver spørgsmålet måske endnu mere grundlæggende. De skal ikke først lære at arbejde og derefter lære at arbejde med AI. De skal lære begge dele samtidig.

Generation AI vil stadig have et godt arbejdsliv

Generation AI er ikke nødvendigvis en generation med radikalt nye ønsker til arbejdet.

Tværtimod. Når man ser på undersøgelserne af Generation Z og de første undersøgelser af Generation Alpha, er det ikke svært at genkende nogle forholdsvis grundlæggende ønsker. De unge vil kunne forsørge sig selv. De vil udvikle sig. De vil have et arbejde, de oplever som meningsfuldt. De vil have en vis sikkerhed. Og de vil gerne have plads til et liv uden for arbejdet. Det nye er derfor måske ikke, hvad de ønsker sig. Det nye er de betingelser, de skal forsøge at få det under.

Der er en fristelse til hele tiden at beskrive nye generationer som radikalt forskellige fra dem, der kom før. Babyboomerne var sådan. Millennials var sådan. Generation Z vil noget helt tredje. Og nu kommer Generation Alpha. Men måske er forskellene mindre interessante end lighederne.

Når man ser på undersøgelserne, er det ikke svært at genkende nogle forholdsvis grundlæggende ønsker. De unge vil kunne forsørge sig selv. De vil udvikle sig. De vil have et arbejde, de oplever som meningsfuldt. De vil have en vis sikkerhed. Og de vil gerne have plads til et liv uden for arbejdet.

Deloittes globale undersøgelser sammenfatter Generation Z’s prioriteringer som en kombination af økonomi, mening og trivsel. Samtidig viser 2026-undersøgelsen en præference for mere gradvis og bæredygtig karriereudvikling frem for konstant acceleration.  

Det er ikke specielt revolutionære ønsker. Det revolutionerende kan være det arbejdsmarked, der skal opfylde dem.

De ønsker netop det, AI kan udfordre

For holder man de unges forventninger op mod den udvikling, resten af dette temanummer beskriver, opstår en række modsætninger. De vil gerne lære og udvikle sig. Men nogle af de simple arbejdsopgaver, hvor begynderen traditionelt har lært sit fag, kan automatiseres.

De ønsker økonomisk sikkerhed. Men kompetencer og jobfunktioner kan ændre sig hurtigere.

De ønsker selvbestemmelse og mening. Samtidig gør AI og algoritmisk ledelse det muligt at måle, fordele og kontrollere arbejde langt mere detaljeret.

De ønsker balance mellem arbejde og fritid. AI kan frigøre tid, men den samme produktivitetsgevinst kan lige så godt blive omsat til højere produktionskrav. Og de vil gerne have en karriere, hvor de kan udvikle sig. Men den traditionelle karrierestige fra junior til senior kan blive mindre ligetil. Derfor handler Generation Z og Alphas fremtidige arbejdsliv ikke kun om, hvor gode de bliver til at bruge AI. Det handler mindst lige så meget om, hvordan vi vælger at organisere arbejdet omkring teknologien.

Måske spørger vi forkert

Det bringer os tilbage til spørgsmålet fra begyndelsen: Hvad vil du være, når du bliver stor?

Måske er det efterhånden det forkerte spørgsmål. Ikke fordi læger, lærere, elektrikere, programmører eller journalister nødvendigvis forsvinder. Men fordi en jobtitel siger stadig mindre om, hvad et menneske faktisk kommer til at lave gennem et 40 eller 50 år langt arbejdsliv.

Generation Alpha kan komme til at skifte funktion, specialisering og måske profession flere gange. Perioder med arbejde kan blive afbrudt af perioder med efteruddannelse. AI kan overtage nogle opgaver og skabe andre. Og faglighed kan i stigende grad blive noget, der udvikles gennem hele arbejdslivet.

Så måske bør vi stille børn og unge et andet spørgsmål: Hvordan vil du gerne arbejde, når du bliver voksen? Vil du arbejde med mennesker? Skabe noget? Løse problemer? Have meget ansvar? Arbejde fysisk? Have frihed? Tjene mange penge? Have tid til familien? Arbejde sammen med AI? Gøre noget, du oplever som vigtigt?

Generation Z er allerede i gang med eksperimentet. Generation Alpha kommer bagefter. Tilsammen udgør de det, vi her har kaldt Generation AI: de første generationer, der skal bygge hele eller store dele af deres arbejdsliv med kunstig intelligens som et grundvilkår. De skal ikke bare finde ud af, hvad de vil være. De skal være med til at finde ud af, hvad et arbejde overhovedet skal være, når maskiner kan udføre en stadig større del af de opgaver, vi hidtil har kaldt arbejde. Måske er det derfor ikke Generation AI, der skal tilpasse sine drømme til fremtidens arbejdsmarked. Måske skal Generation AI være med til at opfinde sit eget arbejdsliv.

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.