
V2 Security ligner nok, så mange andre messer i Øksnehallen og andre steder. Store farverige stande, hvor udbydere står klar til at fortælle om deres produkter og langs kanten af bygningen større og mindre foredragssale med stolerækker.
Ikke en sammenhæng, hvor man forventer at finde fantastiske væsener og heltemodige trusselsjægere. Ikke desto mindre var det intet mindre var det en del af den fortælling, der blev oprullet på messen.
De fantastiske bæster (inspireret af Harry Potter-universet) har navne som Sandworm, BlackEnergy, Voodoo Bear og Iron Viking – alle inkarnationer af den samme hackergruppe. Og dem, der jager dem, er dem, der har standene på messen.
Skræmmende mange både danske og internationale virksomheder er udsat for cyberangreb – en udstiller udtalte at 60% af de kunder, de kom ud til for at risikovurdere deres systemer allerede var under angreb. Derfor fylder de fantastiske bæster naturligt nok også meget i messelandskabet.
En anden stor bekymring er regulering af området særligt i form af lovgivning fra EU i form af GDPR, Digital Operational Resilience Act – DORA og ikke mindst NIS2-direktivet.
Både DORA og NIS2 indebærer store krav til virksomhederne om at have sikkerhedsforanstaltninger på plads mod cyberangreb. Særligt i brancher med særlig samfundsmæssig betydning, som fx finanssektoren er overtrædelser forbundet med store bøder.
Man kan godt finde oplæg om AI på V2 Security og det er ikke fordi, at der ikke benyttes AI indenfor cybersecurity. Det er bare ikke ”top of mind” og det er nok fordi, at udbyderne har svært nok ved at forklare virksomhederne, hvor stor risikoen er for, at de bliver angrebet, hvor vigtigt det er, at deres systemer er rustet til at håndtere truslerne og hvor vigtigt det er, at deres egne medarbejdere langt hen ad vejen kan håndtere truslerne.
Det giver god mening, at bruge AI i processen omkring både opdagelse og bekæmpelse af trusler, men det giver i virkeligheden ikke så meget mening, at tale med kunderne om det. Samtidigt er cybersecurity formodentligt et af de områder, hvor AI bare bliver en naturlig del af arsenalet og uden at vi faktisk kalder det AI.
Medlem
80 kr./måned
Bliv medlem på PatreonStøt AI-Portalens uafhængige journalistik om AI, magt og samfund.
Inkluderet i medlemskabet:
- Månedligt nyhedsbrev
- Invitationer til online og fysiske events om AI
- Adgang til optagelser og opsamlinger fra møder og foredrag
- Rabat på events
- Invitation til månedligt online redaktionsmøde
Medlemskab administreres via Patreon.
Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.
På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.
Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.
Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.
Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.
Follow Me