Folkemødet handler om demokrati, den demokratiske samtale på tværs af politiske overbevisninger og med rigelige mængder fadøl. Det er her vi, den demokratiske stamme, kan gå hen og få bekræftet, at vi stadigt er verdensmestre (eller i hvert fald danmarksmestre) i demokratisk dialog. Gennem snart to år og utallige samtaler er jeg stadigt mere overbevist om, at kunstig intelligens (AI) må og SKAL være en del af den demokratiske samtale og derfor har jeg i denne periode også forsøgt at yde mit beskedne bidrag til at bringe emnet til Bornholm – og ikke mindst videre fra Bornholm! Men hvis du aldrig har været på Folkemødet, så lad mig fortælle dig en hemmelighed: det er først og fremmest en logistikøvelse.
For den professionelle organisation – eller selvstændige aktør – starter Folkemødet allerede den dag, man tager hjem fra Bornholm. Der skal bestilles færgebilletter til næste år. At få færgebilletter til Ystad-Rønne færgen er som at få billetter til en Taylor Swift koncert i Royal Arena. Hurtigt udsolgt. Professionelle har insidertricks, men jeg har selvom jeg er kommet på Folkemødet gennem en årrække nu, har jeg først i år fået indblik i den type forretningshemmeligheder. Og så er der overnatningen. Særligt hvis du, som jeg ikke er til at sove i telt på en bulet mark 10 km udenfor Allinge. Så alligevel hellere køre i bil fra den stik modsatte ende af øen, hvis jeg kan få en rimelig seng at sove i. (Defineres det som et boomer- eller et first world-problem?)
Bagud fra start
Som et demotiveret og nedrykningstruet superligahold var jeg bagud fra starten. Egentligt havde jeg fravalgt en tur til New York med min internationalt politisk aktive hustru for at kunne koncentrere mig om AI Portalen og det projekt, jeg er i gang med her. Men omstændighederne kan hurtigt ændre sig og pludseligt stod jeg altså for nogle måneder siden og skulle til Folkemødet på Bornholm igen. Derfor måtte jeg nøjes med en færge torsdag morgen kl. 9.30 og en direkte indkørsel til Allinge hen på eftermiddagen.
Logistik-øvelsen er ikke overstået, når færgebilletten og overnatningen er på plads. Nu står du overfor et program, der kræver en veltrænet AI eller ugers forberedelse at danne sig bare et delvist overblik over. (Shoutout til alle sekretærer og kommunikationsfolk, der mestrer denne disciplin.) For mit vedkommende er jeg nået den konklusion, at jeg på trods af planlægning ikke skal forsøge at følge et planlagt program. Det resulterer kun i galopperende stress og forhøjet blodtryk. Min løsninger at følge Timothy Leary: Turn on, Tune in, Drop out. Hvis der skulle sidde en enkelt læser, der er for ung til at kende Leary, så smid en prompt i ChatGPT, som fx: fortæl mig om den amerikanske forfatter, psykolog og forekæmper for forskning i og brug af psykedelisk stoffer, 1960’er modkultur ikon og software designer, Timothy Francis Leary (1920-1996).
Det betyder, at jeg forsøger at identificere alle de arrangementer og debatter, som jeg synes er relevante inden jeg tager afsted og når jeg så kommer frem til Allinge, så dropper jeg det meste og tager til de arrangementer, der passer med min biorytme på dagen.
Med piraterne i havnen og på redaktionen
På dette års åbningstorsdag havde jeg en aftale med Coding Pirates’ Tech Redaktion, hvor jeg havde lovet, sammen med Lea Pilsborg fra Videnskab.dk at danne en eller anden form for faglig rygrad for deres til lejligheden sammensatte Tech Redaktion bestående af tre unge forrygende tech journalister.
Efter redaktionsmødet fulgte jeg med Anders og Victor ned til havnen i Allinge, hvor Victor havde spottet Hjemmeværnets båd og mandskab og gerne ville spørge ind til brugen af digitale våben. No mercy! Både hjemmeværnsfolk og civile i havnen blev stillet kritiske spørgsmål.
Og således inspireret gik jeg videre i mit eget program.
Et angreb på hjemmefronten
Mit Timothy Leary-trip havde en interessant bivirkning. Selvom mit valg af arrangementer i høj grad blev bestemt af faktorer som hvor jeg befandt mig hvornår, nærliggende kaffe- og madboder, appetitniveau og en enkelt forud booket aftale, så tegnede der sig et tydeligt mønster eller tema for de arrangementer, jeg deltog i: digital suverænitet.
Torsdag eftermiddag havde jeg sat kommentator og ekspert, Astrid Haug, i stævne foran IT-Piratskibet skråt overfor ”hjemmeværns kutteren”. Så efter kodepiraternes angreb på hjemmeværnet og mine egne mere eller mindre succesfulde forsøg på at værge for mig overfor et rekrutteringsfremstød fra geopolitisk optændte hjemmefronts-soldater stod spørgsmålet tilbage: Hvordan sikrer vi et kritisk mindset i en digital verden?
Det var i hvert fald overskriften på den debat, som Haug var moderator på. Temaet var dømmekraft og kritisk tænkning overfor automatiserede nyhedstrømme bestående af en uklar kombination af fiktion og fakta. Men selv ikke her kunne deltageren vriste sig fri af det digitale suverænitets-aspekt.
Astrid Haug var efterfølgende venlig nok til at lade mig dreje debattens indhold yderligere i retning af mit medbragte tema om teknologiforståelse og digital dannelse.
Og selvom jeg behændigt undgik endnu en debat på selvsamme IT-skude senere på eftermiddagen, så skulle det vise sig, at jeg ikke for alvor kunne vriste mig fri af suveræniteten.
Walkabout
For allerede næste formiddag fik piraterne lokket mig til debat i Kommunernes telt. Cybersikkerhed: Samarbejde eller konfrontation?, spurgte KOMBIT og fik dermed sig selv kørt i front for dagsordenen. Inden mødet havde de allerede taget føringen på årets Cyberwalk, der åbenbart er en tilbagevendende debat og PR-gimmick. Jeg havde med min Drop out-tilgang fravalgt den lobbyistiske walk-and-talk, men heldigvis havde både pirater, kommuner og andre lobbyister fra Dansk Erhverv taget udfordringen op og vandreskoene på. Derfor vandrede de og på den måde jeg lige ind i emnet digital suverænitet igen.
Jeg havde selv i de foregående dage været på en mental walkabout, fordi den fra Computerworld så kendte Mogens Nørgaard, havde haft den frækhed at udfordre min vinkel om danskerne som udfordret på teknologiforståelse og digital dannelse. Og så på Facebook af alle steder! Derfor havde jeg samlet handsken op og udfordret Mogens til duel på klippekysten efter redaktionsmødet med Tech Redaktionen, der fulgte umiddelbart efter cyberdebatten.
For nu at åbne en tredje front skyndte jeg mig samtidigt at få endnu en interviewaftale med Louise Kambjerre Scheel fra Ældre Sagen, der tidligere havde udtalt sig i min skarptvinklede artikel om teknologiforståelse ugen før. På den måde kunne jeg forsøge at spille de to ud mod hinanden og dermed dække mig selv lidt af i forhold til Mogens’ skarpe skud.
Familiecirkus og en trukket gris
Efter at være kommet til kort overfor begge kompetanter i to fortløbende dueller, hvor de begge kom sejrrige ud af foretagendet, havde jeg for alvor brug for at styrke mig på en flæskestegssandwich, men køen var for uoverskuelig og jeg måtte nøjes med en trukket-gris-burger og en sukkerfri cola.
Således forfrisket (…eller hvad det hedder) overmandede suveræniteten mig endnu engang og jeg blev draget mod Carlsbergfamiliens savsmuldsdækkede cirkusplads i Nørregade. Her ledte Clement Kjærsgaard et entourage af eksperter bestående af Anders Søgaard, professor ved Københavns Universitet, Mikkel Flyverbom, professor ved CBS og Signe Sophus Lai, der forsker i noget så eksotisk som infrastrukturmagt ved Københavns Universitet.
Som sædvanligt skar Clement igennem, tog fat om ondets rod og trak til under overskriften I kløerne på big tech – hvad nu Europa? Her fremført Mikkel Flyverbom det lidt upopulære standpunkt, at det kan godt være, at det tager lidt længere tid at få AI-systemer på markedet, når man skal indbygge benspænd som datasikkerhed, mindre bias og mere gennemsigtighed, men så har vi i det mindste systemer, der er bygget med øje for datasikkerhed, mindre bias og mere gennemsigtighed.
Robotter i Havnegade
Den store logistik-prøve er endnu engang overstået og er bestået med en vis succes. Hvis du som jeg er til samfundsengageret debat, nye input og spændende mennesker krydret med freestylerap med Klaskefar og Ham Den Lange og måske en enkelt fadøl, så er Folkemødet også noget for dig. Min flipper-tilgang er kun én måde at gå til Folkemødet på. Rygterne vil vide, at det virkelig sjove og vigtige foregår, når mørket falder på, Magnus Heunicke går på som DJ og der er åbent i Toga-vinstuen. Men det ved jeg ikke noget om, for jeg er altid (selvvalgt) chauffør og fungerer iøvrigt bedst på lidt mere end tre timers alkoholinficeret søvn.
Men hvor ellers end på Folkemødet støder du på en AI-forsker, der lufter sin robot i Havnegade og får et tip fra professor Mikkel Flyverbom om at tjekke Eurostack-rapporten ud? Hvor ellers ser du Kristen Thulesen Dahl med kaptajnshat og lakridspiber identificere sig som havnearbejder og i færd med at befri freestylerapperne fra deres rygte som venstrefløj? Og hvor ellers oplever du Maurice Ravel udsat for Ensemble Storstrøm og AI? Ravel og Ensemble Storstrøm kan godt anbefales. AI og Ravel? The jury is still out on that one.
Follow Me