100 AI-værktøjer – men fremtiden handler måske om færre og bedre

Der kommer konstant nye AI-værktøjer på markedet. Alligevel er det ikke nødvendigvis flere værktøjer, danske vidensarbejdere har brug for. Jonathan Løw har sammen med 30 danske AI-eksperter og -entusiaster udvalgt 100 værktøjer, de selv bruger og anbefaler. AI Portalen har spurgt ham, hvad listen fortæller om et AI-marked, hvor funktionerne i stigende grad bliver bygget ind i de programmer, vi allerede bruger.

Det kan være svært at følge med. Næsten dagligt lanceres nye AI-værktøjer, der lover at gøre det lettere at skrive, programmere, researche, producere billeder og video, automatisere arbejdsprocesser eller analysere data. Men måske er det netop mængden af værktøjer, der gør en liste over dem relevant. Det mener AI ekspert, serie-iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw, som sammen med 30 danske AI-eksperter og -entusiaster står bag en ny liste over 100 AI-værktøjer.

”Spørgsmålet svarer nærmest sig selv. Det giver mening, fordi vi drukner i værktøjer, og derfor handler det i stigende grad om bedre frem for mere,” siger Jonathan Løw.

Listen skal derfor ikke forstås som en katalogisering af alt, hvad der findes. Tværtimod.

”Vi foreslår kun værktøjer, vi rent faktisk bruger og sætter pris på i hverdagen.”

Den sondring bliver stadig vigtigere. For mens antallet af AI-produkter fortsætter med at vokse, foregår der samtidig en bevægelse i den modsatte retning: AI bliver i stigende grad integreret i de platforme og programmer, vi allerede arbejder i. Det rejser spørgsmålet, om fremtidens vidensarbejder skal navigere mellem endnu flere specialiserede AI-værktøjer – eller om vi i stedet ender med at bruge færre og mere omfattende systemer.

Fra eksperiment til arbejdsredskab

Det er ikke første gang, Jonathan Løw og kredsen omkring ham laver listen. Den tidligere udgave blev downloadet mere end 10.000 gange. Men meget har ændret sig siden. Det er samtidig en illustration af et særligt problem ved at forsøge at kortlægge AI-markedet. En liste kan hurtigt blive forældet. Nye tjenester opstår. Andre lukker. Nogle bliver opkøbt. Og funktioner, der for et år siden krævede et selvstændigt værktøj, kan pludselig være en standardfunktion i en større platform. Jonathan Løw mener dog ikke, at de selvstændige AI-værktøjer er på vej til at forsvinde.

”De vil markere store gennembrud også i fremtiden, og når de så gør det godt nok, bliver de enten opkøbt eller integreret. På den måde minder det om mange tidligere teknologier og brancheudviklinger.”

Det interessante bliver derfor måske mindre, hvor mange AI-værktøjer der findes, og mere hvilke af dem der formår at blive en reel del af vores arbejde.

100 ud af potentielt 500

Der findes ingen samlet bruttoliste over de produkter, der blev overvejet til top-100-listen.

”Det har jeg ikke tal på. Der kunne formentlig være 500 på, hvis vi slap det helt frit, så derfor er fokus på de bedste frem for mængden,” siger Jonathan Løw.

Ifølge ham skal et værktøj opfylde nogle grundlæggende kriterier for overhovedet at komme i betragtning. Det skal løse et reelt problem, brugerfladen skal være stabil, og værktøjet skal leve op til basale standarder for datasikkerhed.

”Vi har ikke bare læst produktbeskrivelser. Vi har haft værktøjerne “mellem hænderne”. Vi tester dem af i praktiske scenarier for at vurdere, om de holder, hvad de lover, eller om de blot er en flot skal.”

Det sidste er væsentligt i et marked præget af store løfter og hurtige produktlanceringer. At et produkt indeholder generativ AI, er ikke i sig selv ensbetydende med, at det løser en opgave bedre. Og Løw vurderer da også, at AI fortsat fylder mere i fortællingen om arbejdsmarkedet end i mange menneskers faktiske arbejdsdag.

”Jeg tror faktisk ikke, at vi bruger ret mange [AI-værktøjer] i dag. Det er langt mere hype end hverdag fortsat.”

Hans håb er derfor ikke nødvendigvis, at virksomheder og medarbejdere tager endnu flere værktøjer i brug.

”Jeg vil håbe, at de skaber bedre frem for mere, og at de fokuserer på forretning frem for teknologi. Så må vi se, hvor AI kommer til at passe ind i det, og hvor det ikke gør.”

AI kan blive noget, vi holder op med at kalde AI

En anden udvikling kan gøre selve diskussionen om AI-værktøjer mere kompliceret.

AI bliver nemlig i stigende grad en funktion inde i andre produkter. Søgemaskiner, kontorpakker, smartphones, designprogrammer og softwareudviklingsværktøjer indeholder allerede teknologier, som for brugeren ikke nødvendigvis opleves som et særskilt AI-produkt.

Ifølge Jonathan Løw vil den udvikling fortsætte.

”Ikke helt kategorier men i det hele taget går vi en fremtid i møde, hvor det bliver stadigt mere integreret i det, vi bruger i forvejen. Eksempelvis har folk jo googlet i årtier, mens vi har brugt vores ansigt til at logge ind på mobilen,” siger han. ”Begge disse ting er AI, hvor det er bygget ind, og vinderne i fremtiden bliver ikke dem, der kan tilføje nye features, men dem der skaber god og simpel UX [brugerflade]. Og ja – Google er jo et glimrende eksempel på dette indenfor deres område.”

Det peger mod en AI-udvikling, hvor den mest avancerede teknologi ikke nødvendigvis er den, brugeren oplever som mest avanceret. Tværtimod kan de mest succesfulde AI-systemer blive dem, hvor teknologien træder i baggrunden og blot bliver en del af arbejdsprocessen.

Hvis 100 skulle blive til fem

Men hvad hvis en almindelig dansk vidensarbejder ikke har lyst til at holde øje med 100 forskellige værktøjer? AI Portalen bad Jonathan Løw reducere værktøjskassen til fem typer.

Først bør man ifølge ham have adgang til en førende sprogmodel som ChatGPT eller Claude.

Dernæst et AI-system integreret i de programmer, man allerede arbejder i – eksempelvis Google Workspace eller Microsoft Copilot. Til research fremhæver han Perplexity, mens Midjourney eller Adobe Firefly kan bruges til visualisering af idéer og koncepter. Endelig peger han på automatiseringsværktøjer som Make eller Zapier til at bygge workflows mellem forskellige programmer.

Pointen er ikke nødvendigvis de enkelte produktnavne. Opdelingen viser samtidig nogle af de funktioner, der er ved at tegne en mere moden AI-værktøjskasse: generering og dialog, integration i eksisterende software, research, visuel produktion og automatisering.

Nogle vil ikke eksistere om to år

Den hastige udvikling betyder samtidig, at en del af de 100 værktøjer næppe vil være relevante for evigt. På spørgsmålet om, hvilke typer der har størst risiko for at være væk om to år, peger Jonathan Løw på to grupper.

”Dem, der er lidt “for sjovt” og “cool”, eller dem, hvor de rent regulatorisk kommer i problemer på grund af datasikkerhed, EU AI Act etc.”

Dermed er konkurrencen ikke kun teknologisk. AI-virksomheder skal både finde et reelt anvendelsesområde, skabe en brugeroplevelse, der fungerer i praksis, håndtere data forsvarligt og kunne navigere i den europæiske regulering. Det kan være med til at afgøre, hvilke af nutidens mange AI-produkter der bliver stående, når markedet modnes.

Den vigtigste AI-kompetence er måske ikke et bestemt værktøj

Det efterlader et mere grundlæggende spørgsmål. Hvis værktøjerne hele tiden skifter, hvor vigtigt er det så overhovedet at kunne de enkelte programmer? Er fremtidens AI-kompetence at kende de rigtige værktøjer – eller at kunne forstå og designe arbejdsprocesser, hvor AI kan bruges meningsfuldt? For Jonathan Løw hænger de to ting sammen.

”Det handler om at følge med, men samtidig handler det om at skabe noget, man tror på og brænder for.”

Han advarer samtidig mod forestillingen om, at medarbejdere blot skal være “forandringsparate”.

”Derfor siger jeg også altid, at man ikke skal være forandringsparat, men forandringsskabende. At være parat er reelt at være passiv, og det stresser paradoksalt nok at være.”

I stedet mener han, at udgangspunktet bør være, hvad mennesker og organisationer faktisk ønsker at skabe – og først derefter hvilken rolle teknologien skal spille.

” Vi skal skabe den fremtid, vi ønsker os, og så vil AI indgå naturligt nogle steder og ikke andre.”

Det er måske også den mest interessante læsning af en liste med 100 AI-værktøjer.

For listen viser ikke kun, hvor mange muligheder der findes lige nu. Den viser også, hvor hurtigt værktøjskassen forandrer sig. Nogle af navnene vil forsvinde. Andre vil blive opkøbt eller integreret i større platforme. Nye vil komme til. Og funktioner, der i dag kræver et særskilt AI-værktøj, kan om få år være noget, vi tager for givet.

Derfor er spørgsmålet måske ikke, om man kan nå at lære alle 100.Det er snarere, om man kan lære at skelne mellem den AI, der løser et reelt problem – og den AI, der blot giver os endnu et værktøj at holde styr på.

Find listen på: https://jonathanloew.dk/ai-top-100/

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.