Hvad skal jeg uddanne mig til

I årtier har unge fået at vide, at uddannelse er vejen til et sikkert arbejdsliv. Men hvad vælger man, når kunstig intelligens ikke bare automatiserer rutinearbejde, men også bevæger sig ind i de akademiske professioner?

Det er aldrig let at være ung, men i disse år er det måske blevet endnu sværere og særligt, når vi taler om de valg som de unge står overfor, når det gælder uddannelsesvalg. Som 17-19 årig i dag kan det være, at du har tanker om at søge ind på fag som jura, kommunikation, programmering, økonomi eller noget helt femte. Men uanset, hvad du vælger, så er der noget der tyder på, at AI snart kan gøre det bedre end du kan. Så hvordan vælger man en uddannelse, der skal forme de næste 40-50 år af dit arbejdsliv, når der ikke er nogen, der ved, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om bare fem år? Måske er spørgsmålet ikke længere ”Hvad vil du gerne være?, men ”Hvad kan du blive?”.

Først kom AI efter rutinearbejdet – nu kommer det efter vidensarbejdet

Historien om automatiseringen har længe været, at teknologien truede fabriksarbejde, administration og andre rutinefunktioner. Men generativ AI har ændret markant på det billede. Nu begynder vi at kunne automatisere jobs som jurister, programmører, journalister, oversættere, grafikere, revisorer, analytikere, marketingfolk, konsulenter osv. 

Men det er også at forenkle tingene, for det er langt mere præcist at sige, at AI ikke overtager professionen, men det automatiserer opgaver. Advokaten forsvinder ikke fra dag til dag, me researchen, dokumentgennemgangen og første udkast til skrivelser ændrer sig markant. En programmør forsvinder ikke, men dele af kodningen vil blive overtaget af AI. Journalister forsvinder ikke, men transskribering, research, opsummering og standardtekster er allerede langt hen ad vejen blevet automatiseret og overtaget af AI.

Den manglende nederste trappe

Adskillige undersøgelser tyder allerede på, at markedet for entry-level stillinger er ved at ændre sig markant. Flere rutineprægede opgaver lægges over til erfarne seniormedarbejdere som et resultat af, at mange af denne typer opgaver kan automatiseres med AI. Men det betyder også, at de opgaver, som man som nyansat skulle løse for at lære sit fag, nu ikke længere er tilgængelige. 

Det betyder også, at arbejdsgiverne stille både krav om større erfaring ved nyansættelser, men også større krav om produktivitet tidligere i et karriereforløb. Men hvordan skal man som nyuddannet tilegne sig den erfaring, når entry-level jobs i stigende grad forsvinder og hvilken type jobs er sikre overfor nye og mere effektive AI-systemer?

Er der en AI-sikker uddannelse

I dag mødes unge med en række anbefalinger om karrierevalg i en tid, hvor de også skal konkurrere med AI. Håndværker, sygeplejerske, pyskolog, ingeniør, programmør, arbejde med mennesker og selvfølgelig direkte arbejde med AI er alle velmenende forslag fra karriererådgivere, der egentligt ikke rigtigt ved, hvad de skal rådgive de unge til. For hvordan ser arbejdsmarkedet ud om bare fem år?

Som det ser ud lige nu, så tyder det på, at man skal søge jobs indenfor tre hovedgrupper: Professioner med fysisk tilstedeværelse, som fx elektriker, sygeplejerske, pædagog og håndværker. Klassiske vidensprofessioner, som fx jurist, økonom, journalist, programmør, kommunikation. Og endeligt nye AI-relaterede professioner som AI governance, AI-sikkerhed, data, implementering og auditing.

OECD’s nye AI Exposure Measure fra maj 2026 forsøger netop at måle afstanden mellem nutidens AI-kapabiliteter og kravene i forskellige professioner – ikke kun sproglige, men også sociale og fysiske evner. OECD finder, at AI er nærmest professioner med rutinemæssig informationsbehandling, administration og kodificerbare opgaver, mens afstanden er størst ved arbejde, der kræver kontekstuel dømmekraft, menneskelig forståelse, komplekse beslutninger og ansvar. Konklusionen er derfor, at hvor sygeplejersker og andre sundhedsprofessioner og særligt de administrative og diagnostiske dele af jobbet er mest udsat, så er grupper som elektrikere, VVS’er, tømrere og andre håndværkere mindre udsat.

International Labor Organization ILO skrev i april 2026 i rapporten Workers exposure to AI: What indicators tell us – and what they don’t direkte, at de nyere AI-indeks vender det gamle mønster: Hvor tidligere automatisering især truede repetitive manuelle jobs, peger de nye AI-målinger mod høj eksponering blandt arbejde med meget “brain work” – kognitivt, analytisk, administrativt og ledelsesmæssigt arbejde.  AI kan lave research, sammenfatning, dokumentgennemgang og første udkast, men rådgivning, ansvar, klientrelation, forhandling og juridisk dømmekraft er vanskeligere at automatisere fuldstændigt. 

Selvom de ikke bliver overflødige, så er programmører, analytikere/økonomer og jobs indenfor kommunikation- og mediproduktion relativt mere udsatte end job som jurist og andre professioner med stort ansvar, klientkontakt og dømmekraft.

Indenfor de nye AI-relaterede jobs, så vil data scientisk og AI engineer være relativt udsat for automatisering, hvor jobs indenfor AI-governance, AI-sikkerhed, auditing og implementering være mere sikre. Særligt jobs, hvor ansvar, kontrol og organisatorisk/regulatorisk vurdering er centrale.

Den vigtigste pointe her er, at eksponering ikke er det samme som risiko for at miste jobbet. Juristen og sygeplejersken kan fx være betydeligt AI-eksponerede, men AI fungerer i høj grad komplementært, mens fysisk håndværk foreløbig har en langt lavere direkte eksponering.

Måske skal du ikke uddanne dig til et job

Industrisamfundets uddannelsesmodel bestod groft sagt i, at du tog en uddannelse, gik ind i en profession og skabte din karriere på den baggrund. Meget tyder dog på, at vi i AI samfundet ser en model, der går i en anden retning. Vi tilegner os nogle grundkompetencer, hvorefter vi specialiserer os. Men derefter vil vi løbende stå overfor at skulle omskole os med henblik på at kunne indtage nye roller. 

Det betyder også, at nogle kompetencer vil blive vigtigere på tværs af professioner og jobs. Kompetencer som kritisk tænkning, faglig dømmekraft, kildekritik, samarbejde, kreativ problemløsning, relationelle kompetencer, teknologiforståelse og evnen til at lære nyt vil blive afgørende for udviklingen af vores karrierer.

Omvendt stiller det også et lidt ubehageligt spørgsmål. Kan man have faglig dømmekraft uden først at have lært et fag ordentligt? Hvis AI skriver den første juridiske analyse, laver den første diagnose, programmerer den første løsning eller skriver den først artikel, hvordan kan vi så udvikle den ekspertise, der senere skal gøre os i stand til at kontrollere AI’en?

Hvad skal vi sige til den 18-årige?

Hvordan skal vi så rådgive den unge mand eller kvinde, der står overfor at skulle vælge sin uddannelse eller sin karriere? Det bedste råd er måske, at du ikke skal vælge uddannelse efter, hvilket job AI tilsyneladende ikke kan overtage. Vælg et område, hvor du kan opbygge reel faglighed og vær klar på, at måden den faglighed bruges på, vil ændre sig flere gange gennem dit arbejdsliv.

Det kan ikke alene være den enkelte 18-åriges ansvar at gætte, hvilke kompetencer virksomheder efterspørger om ti år. Når AI fundamentalt ændrer overgangen mellem uddannelse og arbejde, så bliver spørgsmålet ”Hvad skal jeg uddanne mig til?” også et spørgsmål til universiteterne, erhvervsuddannelserne, virksomhederne og ikke mindst politikkerne. ”Hvad uddanner vi mennesker til i et samfund, hvor maskiner kan udføre en stadig større del af det arbejde, uddannelserne hidtil har forberedt os på?”

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.