
Hvis du har fulgt bare en lille smule med på AI-fronten på det seneste, så har du helt sikkert hørt om AI-agenter. Særligt i virksomheder er der en kæmpe hype omkring AI-agenter. I virkelighedens verden er mange virksomheder dog alvorligt i tvivl i disse dage. For de har måske ikke engang for alvor styr på, hvad AI er og hvad det kan gøre for deres virksomhed.
Jonathan Løws nye bog ”Agentbogen – Fra hype til handling” tager fat på den tvivl og den gør det på en måde, så alle kan være med uden at tale ned til læseren. I modsætning til mange andre bøger om emnet, så lægger vi ikke ud med den store historiske indgang, for det er ikke definitionen af AI, der er pointen. Det er et redskab til at forklare læseren om AI-agenter.
Derfor bliver bogen også et effektivt redskab – både hvis du bare vil forstå mere om hvad AI-agenter er eller hvis du overvejer at tage AI-agenter til hjælp i din virksomhed. Du bliver taget i hånden og fulgt lige fra hvordan du sørger for, at din virksomhed er klar til AI i det hele taget over hvordan systemerne fungerer i praksis og hvad de kan bruges til alle de overvejelser, som du skal gøre dig i forbindelse med implementeringen. Det er ikke så svært, som du tror, er budskabet, men du skal gøre forarbejdet, for ellers får du ikke det ud af det, du forventer.
En god del af bogen er tilegnet cases, så hvis du ikke kunne følge helt med i den tekniske del alligevel eller måske bare har brug for at få eksempler, så får du lige præcis det. Faktisk får du mere end 20 siders med gode eksempler på, hvad AI-agenter kan ude i den virkelige verden. Og for ligesom at understrege forbindelsen til den virkelige verden, så har Løw også fået en hel perlerække af kapaciteter på AI-området i Danmark til at give deres perspektiv i deres egne ord.
Agentbogen er en brugsanvisning, men ikke på den kedelige måde, som du aldrig læser, når du køber en ny elektronisk dims. Det er et meget konkret værktøj, der gør dig i stand til at komme videre med de muligheder som AI-agenter giver dig.
Bogen bliver lanceret i forbindelse med konferencen ”Agentdagen” den 16. september i Imperial Biografen i København.
Medlem
80 kr./måned
Bliv medlem på PatreonStøt AI-Portalens uafhængige journalistik om AI, magt og samfund.
Inkluderet i medlemskabet:
- Månedligt nyhedsbrev
- Invitationer til online og fysiske events om AI
- Adgang til optagelser og opsamlinger fra møder og foredrag
- Rabat på events
- Invitation til månedligt online redaktionsmøde
Medlemskab administreres via Patreon.
Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.
På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.
Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.
Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.
Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.
Follow Me