Vi sidder alle juleaften med vores idé om traditioner – heriblandt hvad julemanden præcist betyder for vores familie, og hvad han skal betyde for vores børn. Nu har de fleste af os danskere taget Cola- og Disney-versionen til os, så hvis vi bliver i den bane, kunne vi godt tage et skridt ud i fremtiden og forestille os, at vores julemand er en slags Jeff Bezos. Men lad os tage den fra begyndelsen.
For julemanden har aldrig været en fast figur. Han er altid blevet tilpasset tiden. I middelalderen var han en helgen, Sankt Nikolaus, der delte ud til de fattige. Senere blev han blandet sammen med nisser, folketro og tysk romantik. Og i 1930’erne kom Coca-Cola og lagde det sidste lag farve på billedet: den røde dragt, den runde mave, det hvide skæg og det joviale smil. Det er ikke fordi, julemanden har en essens – han er blevet markedsført ind i os.
Så når vi i dag står med AI, algoritmer og Amazon-droner, er det måske ikke så mærkeligt, hvis julemandens næste version ligner en tech-CEO mere end en hyggelig bedstefar i rensdyrslæde. Han ved allerede, hvad vi ønsker os, før vi selv gør. Han har dataene, logistikken og maskinerne.
Han har endda råd til at betale sine “nisser” – robotter, der arbejder døgnet rundt uden at brokke sig.
Det moderne nisseværksted
Vi har stadig alle sammen et lille glimt af barndommens julemand i os. Den rødklædte, smilende Coca-Cola-version, der på magisk vis kunne komme ned gennem skorstenen med præcist dét, vi havde skrevet på ønskesedlen. Hele æstetikken var pakket ind i snefnug, rensdyr og en følelse af, at verden for et øjeblik hang sammen på den rare måde.
Men skruer vi ned for nostalgien og op for nutiden, så er det svært ikke at se ligheden med et Amazon-lager eller et AI-drevet logistikcenter. For hvad er julemandens værksted egentlig andet end verdens første supply chain fantasy? Tusindvis af små hjælpere, der producerer i døgndrift, et perfekt lagerstyringssystem og en distributionskanal, der får GLS til at ligne amatører.
I dag er nisserne ikke små mænd i grønne huer. De er robotarme, neurale netværk og algoritmer, der allerede ved, hvad vi ønsker os, fordi vi søgte på det i går aftes. Rensdyrene er skiftet ud med droner, og i stedet for at klatre ned gennem skorstenen står julemanden i en CEO-stol med dashboards og realtids-tracking.
Og det mest skræmmende – eller mest fascinerende – er, at det faktisk virker. Hvis Coca-Cola kunne sælge os idéen om julemanden som hyggeikon i 30’erne, så er det vel ikke mere urealistisk, at AI overtager rollen i 2030’erne. Bare endnu bedre: præcis, rettidigt, uden en eneste fejl.
Den perfekte AI
Måske er julemanden faktisk den perfekte AI. Han forstår at omsætte følelser og handlinger, uden at ramme ved siden af eller overfortolke. Han opfylder sine brugeres præcise behov på det præcise tidspunkt.
Han er “just in time” taget til det perfekte sted på kurven. Og ikke nok med det – han gør det uden at misse en eneste farve på en bil. Han er logistisk perfektionisme i nissehue. Han får alt igennem sine fabrikker uden en klage, uden at presse, og ud på ruten igen i en perfekt serie af afleveringer.
Så måske er spørgsmålet ikke, om AI kan lære af julemanden. Måske er det snarere omvendt: at julemanden hele tiden har været en prototype på AI. En figur, der kender os bedre, end vi kender os selv – og leverer præcist det, vi ønsker os, uden at stille spørgsmål.
