Danmark som AI-anvendelsesland

Danmark er blandt de lande i Europa, hvor virksomheder hurtigst tager kunstig intelligens i brug. Men erfaringerne fra danske AI-virksomheder viser også, at høj digitalisering, gode data og stærk forskning ikke automatisk bliver til globale AI-succeser.

Da den danske healthtech-virksomhed Corti begyndte at udvikle kunstig intelligens til sundhedssektoren, lå der en oplagt fortælling lige for. Danmark havde digitale patientjournaler, offentlige registre, høj tillid og en lang tradition for digitalisering i sundhedsvæsenet. Hvis et lille land skulle kunne skabe stærke AI-virksomheder på sundhedsområdet, burde Danmark være et godt sted at begynde. Men sådan oplevede Andreas Cleve, medstifter og CEO i Corti, det ikke.

”Diskursen, vi landede i, var at Danmark gav os det bedste fundament for AI i sundhed; meget sundhedsdata og store offentlige investeringer i digitalisering. For at være ærlig har vi ikke haft glæde af nogle af delene, på den måde vi havde forventet. Til gengæld har vi været tvunget til at bygge AI af høj klinisk kvalitet fra dag ét, at se certificering som en konkurrencefordel og designe vores løsninger til den dagligdag, europæiske hospitaler opererer i, ”siger han.

Corti er en af de danske AI-virksomheder, der ofte nævnes som eksempel på, at Danmark faktisk kan udvikle avancerede AI-løsninger. Virksomheden arbejder med kunstig intelligens til sundhedssektoren og er vokset ud af netop det miljø, der ofte fremhæves som en dansk styrke: sundhedsdata, offentlig digitalisering og høj tillid.

Men Cortis erfaring peger samtidig på et problem i den danske AI-debat. Det er ikke nok at have gode forudsætninger. De skal også kunne omsættes hurtigt nok til produkter, kunder, kapital, dataadgang og international vækst.

“Da vi kom til Seattle første gang, havde de ikke noget centraliseret journalsystem. Nu kører de fuldt integreret AI-parat datainfrastruktur på patientjournaler, hvilket vi jo slet ikke er kommet i nærheden af i Danmark,” siger Andreas Cleve.

Det vender en udbredt dansk selvforståelse på hovedet. Danmark er digitalt langt fremme. Men i AI-kapløbet er digitalisering i sig selv ikke nødvendigvis nok.

Danmark bliver ikke hægtet helt af

I Danmark bliver AI-debatten ofte formuleret som en bekymring: Vi er bagud. Vi investerer for lidt. Vi har ikke et dansk OpenAI. Vi har ikke hyperscalers som Google, Microsoft eller Amazon. Vi mangler adgang til risikovillig kapital og avanceret computerkraft. Det er ikke forkert, men det er heller ikke hele billedet.

For samtidig er Danmark et af de lande i Europa, hvor kunstig intelligens hurtigst bliver taget i brug. Ifølge Digitaliseringsministeriet anvendte 42 procent af danske virksomheder AI i 2025 — markant over EU-gennemsnittet. Danmarks Statistik viste året før, at andelen af virksomheder med mindst ti ansatte, der brugte AI, steg fra 15 procent i 2023 til 28 procent i 2024.

AI bliver ikke kun brugt til chatbots og tekstproduktion. Teknologien indgår i stigende grad i analyse, softwareudvikling, kundeservice, administration, produktionsstyring, dokumenthåndtering og beslutningsstøtte. Kommuner og myndigheder har samtidig gennem flere år arbejdet med automatisering og AI-baserede løsninger til blandt andet sagsbehandling, sundhed og intern administration.

Dermed opstår et dansk paradoks. Danmark er ikke blandt de lande, der bygger de største AI-modeller. Men landet er blandt dem, der hurtigst tager teknologien i brug.

Et AI-landskab med danske nicher

Det danske AI-miljø ligner ikke Silicon Valley. Det er mindre, mere specialiseret og tættere knyttet til eksisterende danske styrkepositioner. Hvor den amerikanske AI-bølge i høj grad handler om globale platforme, foundation models, venturekapital og forbrugerrettede AI-assistenter, er den danske scene ofte koblet til sundhed, life science, offentlig digitalisering, energi, industri, finans, compliance og automatisering.

Der findes ikke én officiel optælling af danske AI-virksomheder. Men startupdatabaser og brancheoversigter peger på alt fra omkring 50 egentlige AI-startups til over 200 virksomheder, hvor AI er en central del af produktet eller forretningsmodellen. Ifølge EIFO’s analyse From Startup to Scaleup 2025 oplevede danske AI-virksomheder rekordmange fundingrunder i 2024.

Det er ikke billedet af et land uden AI-aktivitet, men det er heller ikke billedet af et land, der er på vej til at skabe en dansk pendant til de amerikanske teknologigiganter. Andreas Cleve mener dog, at fortællingen om, at Europa og Norden ikke kan være med, er for unuanceret.

“Diskursen om, at vi i Europa ikke kan være med, tror jeg ikke er sand. Jeg synes både Stockholm, London, Paris og mange andre steder beviser, at vi godt kan være med. Vi skal bare blive ved med at skabe et system, der er i stand til at kreere nye bud på den næste vinder,” siger han.

Han peger særligt på Sverige som et nordisk eksempel på, at teknologiske succeser kan skabe en anden kultur omkring iværksætteri og vækst.

“Svenskerne er begyndt at drive en diskurs omkring teknologi, der er fuldstændig unik i Europa. Og det skaber et helt andet gademiljø, hvor det bliver meget mere interessant at bygge teknologivirksomheder,” siger han.

Danmark har stærke miljøer inden for life science, offentlig digitalisering og industri. Men ifølge Cleve er udfordringen, at Europa — og dermed også Danmark — mangler den type teknologiske klynger, der kan løfte virksomheder fra gode produkter til globale positioner.

“Det første problem, som både er sandt europæisk, nordisk og dansk, er, at vi ikke har nogen clusters,” siger han. Med clusters mener han tætte teknologiske økosystemer, hvor investorer, erfarne iværksættere, specialiserede medarbejdere, universiteter, kunder og rådgivere findes i samme miljø — og hvor nye virksomheder derfor hurtigere kan finde kapital, talent, sparring og de første store kunder.

Forskning og offentlig digitalisering er ikke nok

Danmark mangler ikke forskningsmiljøer. DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet har alle stærke miljøer inden for machine learning, robotik, data science, sundhedsdata og sprogteknologi. Samtidig forsøger Danmark at styrke sin adgang til avanceret computerkraft gennem blandt andet Gefion-supercomputeren og Danish Centre for AI Innovation.

Også den offentlige sektor spiller en særlig rolle. Danmark har gennem årtier opbygget digital offentlig infrastruktur, fælles registre og høj digital modenhed. Det gør landet interessant som testmiljø for AI-løsninger i sundhedsvæsen, administration og offentlig service.

Men spørgsmålet er, hvordan den offentlige sektor bruger den position. Hvis staten, regionerne og kommunerne primært bliver kunder hos store internationale leverandører, bliver Danmark et attraktivt marked for AI-løsninger. Hvis de derimod bruger deres indkøbskraft til at stille krav, skabe testmuligheder og give plads til danske og europæiske virksomheder, kan den offentlige sektor blive en motor i et hjemligt AI-økosystem. 

Det er forskellen på at være testmarked og hjemmemarked. For mindre AI-virksomheder kan den forskel være afgørende. Offentlige kunder kan give troværdighed, adgang til virkelige problemstillinger og mulighed for at udvikle løsninger i tæt kontakt med brugerne. Men offentlige indkøb kan også være langsomme, juridisk komplekse og vanskelige at komme ind i for virksomheder, der endnu ikke har størrelse og referencer.

Problemet opstår, når virksomhederne skal vokse

Michael Solvang arbejder med AI-forskning og nordisk AI-samarbejde som CEO hos NORA.ai, det norske konsortium for kunstig intelligens, der samler universiteter, professionshøjskoler og forskningsinstitutter om forskning, uddannelse og innovation inden for AI, machine learning og robotik. Han mener ikke, at Europas problem først og fremmest er mangel på kompetencer.

“Vi har vældig gode forskningsmiljøer i Europa har samtidig har vi mange gode innovationsmiljøer, som skaber stærke startups og meget innovation,” siger han.

Problemet opstår senere. Når virksomhederne skal vokse. Når de skal hente kapital. Når de skal købe compute. Når de skal ansætte specialister. Når de skal ind på internationale markeder.

“EU er et meget fragmenteret marked. Det er i praksis 28–29 lande med forskellige markeder og forskellige reguleringer. Selvom man har Kommissionen ovenpå, er der stadig nationale hensyn i hvert land. Derfor er det langt sværere at trænge ind på hvert enkelt marked. Det er meget lettere i USA,” siger Michael Solvang.

For danske AI-virksomheder betyder det, at det nationale marked hurtigt bliver for lille, mens det europæiske marked ikke nødvendigvis fungerer som ét samlet hjemmemarked. Hvert nyt land kan betyde nye regler, nye kunder, nye indkøbsprocesser, nye datakrav og nye investormiljøer.

Det gør vejen fra startup til scaleup vanskeligere. Samtidig er kapital- og kundekulturen anderledes end i USA.

“Når startup i EU forsøger at hente kapital, er det langt lettere i USA. Og når de først har et produkt, er amerikanerne også langt mere villige til at købe det. Kulturen i USA er meget præget af tankegangen: Hvis jeg ikke køber det nyeste og bedste, så falder jeg bagud,” siger Solvang.

I Danmark og Europa er både investorer, virksomheder og offentlige institutioner ofte mere forsigtige. Det kan være fornuftigt, især når AI bruges i sundhed, velfærd og offentlig forvaltning. Men forsigtigheden har også en pris. Hvis kunderne venter for længe, får nye virksomheder sværere ved at få referencer, omsætning og momentum.

Danmark som anvendelsesland

Det er her, betegnelsen “AI-anvendelsesland” bliver central. Danmark er hurtigt til at tage AI i brug. Virksomhederne er digitale. Den offentlige sektor er digital. Borgerne er digitale. Der findes stærke sektorer, hvor AI kan skabe konkret værdi. Men anvendelse er ikke det samme som teknologisk styrke.

Et land kan godt være langt fremme i brugen af AI og samtidig være afhængigt af modeller, cloudplatforme, chips og udviklingsværktøjer, der ejes andre steder. Det gør ikke AI-anvendelsen værdiløs. Tværtimod kan den skabe produktivitet, bedre services og nye virksomheder. Men det rejser spørgsmålet om, hvor værdien ender. Mikkel Næsager er teknologirådgiver og arbejder med digital suverænitet, cloudstrategi og AI. Han er tilknyttet CISPE, brancheorganisationen for europæiske cloud-infrastrukturudbydere, som executive advisor/strategic advisor, er Industry Fellow ved DTU Centre for Technology Entrepreneurship og medlem af Danmarks nationale rådgivende AI-board. Han formulerer det som et spørgsmål om økonomisk kontrol.

“Strategisk autonomi handler også om at kontrollere og få fordelene af den digitale vækst. Om ti år vil vi have langt mere cloud og AI end i dag. Det afgørende spørgsmål er: Hvem får gavn af den vækst?”

I en dansk sammenhæng er spørgsmålet konkret. Hvis danske virksomheder og myndigheder bliver storforbrugere af AI, men de mest profitable lag af teknologien ligger hos udenlandske platforme, kan Danmark godt blive mere effektivt uden nødvendigvis at blive mere teknologisk uafhængigt. Derfor handler den danske AI-debat ikke kun om, hvor hurtigt AI bliver taget i brug.

Den handler også om, hvorvidt Danmark kan bruge sin hurtige adoption til at skabe egne virksomheder, stærkere forskningsmiljøer, bedre offentlige løsninger og mere teknologisk indflydelse.

Ikke et nyt Silicon Valley

Danmark bliver næppe et nyt Silicon Valley. Det er heller ikke nødvendigvis den rigtige målestok.

Det danske AI-landskab ser ud til at udvikle sig på en anden måde: mere specialiseret, mere anvendelsesorienteret og tættere koblet til sundhed, offentlig sektor, life science, industri og konkrete samfundsproblemer. Det kan blive en styrke, hvis Danmark formår at omsætte det til skalerbare virksomheder og stærke miljøer. Men det kræver mere end digitale forudsætninger.

Cortis erfaring viser, at sundhedsdata, digital offentlig sektor og høj tillid ikke automatisk giver et forspring. Michael Solvangs analyse peger på, at Europas problem ofte opstår, når innovation skal skaleres. Andreas Cleve peger på fraværet af stærke teknologiske klynger. Mikkel Næsager peger på spørgsmålet om, hvem der får gavn af den digitale vækst. 

Tilsammen tegner de et mere nuanceret billede end fortællingen om Danmark som AI-efternøler. Danmark er ikke uden for AI-udviklingen. Danmark er allerede dybt inde i anvendelsen af AI. Spørgsmålet er, om landet kan tage næste skridt. Ikke nødvendigvis ved at bygge verdens største modeller. Men ved at skabe bedre betingelser for de virksomheder, forskere og offentlige miljøer, der kan gøre Danmark til mere end et marked for andres teknologi. For Danmark bruger allerede AI. Det åbne spørgsmål er, om Danmark også kan få mere ud af den AI-økonomi, som nu er ved at tage form.

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.