[post–rt]
Denne artikel er første del af serien Danmarks placering i AI-landskabet.
TLDR: Tre hovedpointer
- Danmark prioriterer fra politisk side kunstig intelligens.
- Danske universiteter har en lang historie med forskning i AI og mange og attraktive programmer til studerende med interesse for AI.
- Europas rolle skal være andet og mere end lovgivning.
Når vi taler om kunstig intelligens – AI – så tænker og taler vi om en teknologisk udvikling, der først og fremmest foregår i USA og Kina. Men for det første er det ikke hele sandheden og for det andet, så kan den samtale og det tankemønster være med til at Danmark i vores forestilling bliver en lilleput-nation også når det gælder AI.
Selvom Danmark i sig selv ikke kan hamle op med USA og Kina, så sker der meget i Danmark på AI området og sammen med de andre nordiske lande, så er vi faktisk oppe i en størrelse, hvor vi kan gøre os gældende på AI området.
I denne serie ser jeg nærmere på Danmarks placering i det landskab. Jeg tager rundt og taler med virksomheder, der arbejder med AI-systemer enten som udviklere af systemerne eller som brugere af systemer på deres område.
I denne første del tager vi en overordnet indflyvning på emnet og ser på, hvordan Danmark klarer sig på AI-området. I de kommende artikler dykker vi ned i enkeltområder. Vi skal se på uddannelse og talentudvikling, forskning og innovation, etik og samfundsmæssige betragtninger, sundhedsvæsenet, grøn AI, den offentlige sektor i Danmark, startups, kvinder i Dansk AI og til sidst skal vi se på fremtidsudsigterne.
Danmark i den globale AI-kontekst
Man skal ikke undervurdere Danmark som AI nation, men der er klart plads til forbedring i sammenligning med nationer som USA, Kina og de øvrige europæiske lande. Hvis vi ser på investeringer i AI, blev der på globalt plan investeret mere end 70 milliarder dollars i AI i 2019, men den største andel af disse investeringer gik til USA, Kina og andre europæiske lande. I en rapport fra McKinsey og Innovationsfonden vurderer man, at EU’s investeringer i AI og robotteknologi ligger på omkring 20 mia. danske kroner gennem Horizon 2020-prorammet.
I Danmark er venture capital investeringer steget med 100 millioner dollars mellem 2020 og 2021, men er dog faldet tilsvarende fra 2021 til 2023. I forhold til resten af norden placerer det os noget efter Sverige, der i 2022 var oppe på næsten 550 millioner dollars. Norges investeringer steg ligesom Danmarks ret markant i perioden mellem 2020 og 2021, men er på samme måde dalet, men ikke nær så meget frem mod 2022.
I 2020 tegnede investeringer i færdigheder sig for størstedelen af AI-investeringerne i EUropa (34%). Udgiver til AI relateret forskning og udvikling repræsenterer 30% af de samlede AI-investeringer i EU.
I USA er adaptionen af AI mere end fordoblet siden 2017, skønt andelen af organisationer, der bruger AI er fladet ud mellem 50 og 60% de seneste par år. Virksomhederne, der ser de højeste finansielle afkast fra AI, forsætter med at trække fra i forhold til konkurrenterne.
I Kina er værdien af AI-investeringer i 2020 næsten 400 millioner yuan. Kinas globale andel af forskningsartikler indenfor feltet AI er steget fra 4,26% (1.086) i 1997 til 27,68% i 2017 (37.343), hvilket overgår ethvert andet land i verden, herunder USA.
Sammenlignet med europæiske naboer har Danmark en højere andel af virksomheder, der bruger mindst en form for AI-teknologi. I 2020 brugte 11% af virksomhederne i Danmark mindst en form for AI-teknologi, sammenlignet med 19% på Malta, 12% i Letland.
Den nationale strategi for AI
I 2019 kom regeringen med en national strategi for kunstig intelligens, der havde til formaål at gøre Danmark til en frontløber indenfor ansvarlig udvikling og brug af AI. Strategien udstikker fire mål:
- Danmark skal have en fælles etisk og menneskecentreret basis for kunstig intelligens.
- Danske forskere skal forske i og udvikle kunstig intelligens.
- Danske virksomheder skal opnå vækst gennem udvikling og brug af kunstig intelligens.
- Den offentlige sektor skal bruge kunstig intelligens til at tilbyde førsteklasses tjenester.
Strategien indeholder 24 initiativer, der dækker både den offentlige og private sektor. For eksempel gennemføres en række offetnlige signatur AI-projekter i samarbejde med kommuner, regioner og private virksomheder. Der er afsat 60 millioner kroner til nye initiativer.
Historisk perspektiv
Den officielle danske historie med datalogi eller computer science har en del år på bagen og
På Københavns Universitet spillede Peter Naur en central rolle i datalogiens begyndelse ved Københavns Universitet (KU). I 1966 opfandt hand begrebet ”datalogi” og blev i 1969 den første professor i datalogi ved KU. Datalogisk Institut (DIKU) blev etableret i 1970. I de tidlige år fokuserede DIKU på at opbygge en forståelse for datalogi som disciplin. Gennem årene udviklede DIKU sig med nye forskningsmuligheder, og instituttet tilpassede sig moderne udfordringer og behov hvilke gjorde det muligt for DIKU at vokse og udvikle sig til en moderne afdeling. Peter Naur er i øvrigt den eneste dansker, der indtil i dag har modtaget den prestigefyldte Turing Award.
På Aarhus Universitet tilbød man de første kurser i datalogi i 1968 i regi af Matematisk Institut. I 1971 blev Datalogisk Afdeling under Matematisk Institut (DAIMI) dannet og den første kandidat i datalogi fra Aarhus Universitet blev uddannet i 1972. I januar 1998 blev der etableret et selvstændigt Institut.
Uddannelse og forskning på området i dag
Den I slutningen af 2021 slog Københavns Universitet dørene op for Pioneer Centre for Artificial Intelligence,der dermed blev Danmarks største forskningscenter for AI. Centeret er oprettet som et samarbejde mellem Aalborg, Arhus og KU sammen med DTU og IT Universitetet i København med det formål at udvikle nye platforme, metoder og praksis indenfor AI. Deres forskning har fokus på samfundsmæssige udfordringer, mennesker og design. Centeret ledes af Professor Serge Belongie, der har en fortid som Andrew H. and Ann R. Tisch Professor i Computer Science ved Cornell Tech og som gæste forsker hos Google. Pioneer Centre for Artificial Intelligence er finansieret af et stipendie på 354 millioner kroner over 13 år (2021-2034) og bag stipendiet står Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med Carlsberg fonden, Lundbeck Fonden, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden Danmarks Grundforskningsfond.
Under KU ligger også SCENCE AI Centre, der er dedikeret til at fremme uddannelse og forskning i AI ved Det Naturvidenskabelige Fakultet og resten af Københavns Universitet. Ved at lette tværfaglige samarbejder på tværs af fakulteter, afdelinger og industrielle og statslige partnere sigter de mod at rykke grænserne for AI-forskningen, uddanne næste generations AI-eksperter og udvikle og anvende AI-teknologier til at øge økonomisk vækst og for at imødegå samfundsmæssige udfordringer.
Odense Universitetshospital og Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet er gået sammen om CAI-X, et center for AI og sundhed, hvor læger, ingeniører og virksomheder arbejder sammen om at udvikle AI-løsninger rettet mod sundhedsvæsenet.
Danmark er altså godt repræsenteret på forskningsfronten og hvor virksomhederne på AI området i Danmark savner investeringer, så har man her valgt at investere stort i et offentligt-privat samarbejde.
Virksomhedernes perspektiv
Vi har altså intentionerne fra politisk hold om at være en førende nation på AI-området og vi arbejder også hårdt på forskningsområdet, men hvad er det for en virkelighed, som virksomhederne møder, når de kaster sig ud i den hjemlige, den europæiske eller i den globale konkurrence? Det har jeg talt med Casper Wilstrup fra Abzu om.
Hos Abzu er man født som europæisk virksomhed, fordi en del af grundlæggerne af virksomheden er spaniere og virksomheden har fra starten haft et kontor i Barcelona udover i København. Casper Wilstrup, der er CEO i Abzu, har grundlæggende stor sympati for den lovgivning, der er på vej i EU på AI-området, men vi skal passe på, at vi ikke spænder ben for os selv og gør det umuligt at være startup i Danmark og dermed kvæler innovationen.
Nu siger du også i europæisk og det må også i et eller andet sted give lidt specielt udsyn på branchen som sådan. Så hvordan ser du og I Danmark på AI området? Altså hvor er vi henne?
Midt i feltet i forhold til resten af Europa og vi burde ligge meget bedre til. I forhold til USA og Kina? For hver dag der går, sakker vi længere og længere bagud over for USA. Ikke over for Kina. Jeg synes ikke vi kan se Kina rykke endnu. Det kommer de jo nok til. Men i dag er det altså med på samme måde som en amerikansk virksomhed, som lige har rejst 100 millioner dollars på deres blanke ansigter. Den energi der er omkring AI i USA, giver virkeligt et selvforstærket momentum. Selvfølgelig bliver der også spildt mange penge.
Men hvis ikke vi passer gevaldigt på Europa, så misser vi det her tog. Da vi missede internettoget, betød det bare, at Google og Microsoft og Amazon osv. er amerikanere. Det har vi levet med fordi vi har en anden økonomi, som er meget mere produktionsorienteret og serviceorienteret. Det er virkelig nogle ting vi er gode til i Europa, men det er de ting der bliver automatiserede nu. Det der kommer til at ske i den her AI bølge, det er faktisk at vidensarbejdet bliver automatiseret. Alt det vi betragter som vores kårde kompetencer i Europa bliver automatiseret. Og det kan man jo ærgre sig over, men vi kan ikke stoppe det. Men hvis vi ikke engang er i stand til at levere den teknologi, der kommer til at erstatte det, så bliver det ikke sjovt at være i Europa i den fremtidige AI-økonomi.
Hvad skal der til for at vi kan komme med? Altså at vi kan holde fast hvor vi er nu?
For det første er der ikke nogen tvivl om, at den reguleringsdebat der foregår i Europa i øjeblikket, er et gevaldigt skud i vores egen fod. På den ene side er jeg jo som eksponent og fan af forklarbar AI, som vi kan stole på og derfor virkelig sympatisk indstillet over for meget af det, der foregår på EU-plan. Men den utryghed, der har skabt. Jeg kender ikke nogen AI-iværksætter i Europa, som ikke er virkelig bange og tænker, at det her ikke kommer til at gå godt. Så bliver vi kvalt eller får et bureaukratisk helvede. Her bringer folk GDPR-lovgivningen op som eksempel og igen er faktisk jeg selv personligt utroligt sympatisk indstillet over for GDPR-lovgivningen. Jeg synes faktisk også folk, der græder over de der cookie ting, de skulle have nogle tudekiks. Dse kan bare lade være med at sætte cookies på deres hjemmesider, så behøver de ikke nogen cookie accept. Det er det vi gør. Jeg synes det er trist at se så meget usikkerhed vi har skabt for os selv igennem den her debat omkring lovgivningen.
Og nogle af de tiltag, der er blevet ført frem i parlamentet, har været forkerte. Hvis vi ender med at implementere det her, så kan vi jo ikke drive vores forretning. Og så er der det det foregår i USA. Hele den her Doomerism. Det er virkelig vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke vil feje risikobilledet af banen. Overhovedet ikke. Lad os virkelig holde øje med hvad der sker. Det skal vi.
Udfordringer og muligheder
Hvis man ikke bare vil ræse derudaf og implementere AI-løsninger uden større overvejelser, så står man overfor en række udfordringer. For det første er der en række etiske overvejelser, som danske virksomheder står overfor i forhold til implementering af AI. AI giver mulighed for at blive en stor hjælp i forhold til strategisk beslutningstagning i virksomheder og for den sags skyld for sagsbehandlingen hos offentlige myndigheder. Det fordrer, at man har en eller anden form for indsigt i, hvad der ligger til grund for de beslutninger.
En anden udfordring, som de danske virksomheder står overfor er manglen på specialiseret arbejdskraftindenfor AI-området. 31% af de adspurgte europæiske topchefer svarer i en undersøgelse foretaget af EY (tidligere Ernest & Young), at den største barrierer for indførelsen af AI er mangel på medarbejdere med de rette kompetencer.
Menneskelige udfordringer i form af modstand mod og frygt for teknologien er endnu en komponent i paletten af udfordringer. Det kan give sig udtryk både internt i virksomhederne både på medarbejderniveau og på ledelsesniveau. Det kan også give sig udtryk i en modvilje hos kunderne mod at virksomhederne bruger AI og det kan også komme til udtryk på et politisk beslutningstagningsniveau, der kan resultere i forhastet, bøvlet eller ligegyldig lovgivning.
Og så er der finansieringen. Den danske regering har sat 9,2 millioner euro af til 24 initiativer, som er en del af den nationale AI-strategi for perioden 2019-2017. Beløbet er dog siden blevet sat net til 5 millioner euro på grund af omprioriteringer.
På den anden side, så har Danmark også en række fordelagtige positioner på området, der giver os en række muligheder for at blive en vigtig aktør på AI-området. Danmark er på mange måder klar til og undervejs med den digitale omstilling og er langt fremme i tilegnelse og implementering af ny teknologi. Og så er vi et gennemregistreret samfund, der gør, at der er offentlig adgang til store mængder data. Den danske arbejdsstyrke er veluddannet og vi har, som vi har set tidligere, et stærkt fællesskab omkring forskning i AI. Endeligt har vi en tradition for omstillingsparate og fleksible ikke-hierarkiske organisationer, der yderligere letter implementering af nye teknologier.
Fremtidsudsigter
Så hvor står Danmark overordnet set i AI-landskabet? Vi er en lille nation og et lille sprogområde, der kan gøre det vanskeligt at gøre sig gældende, men på den anden side har vi også en række fordele i form af en veluddannet arbejdsstyrke, et stærkt forskningsmiljø, vi har et højt teknologisk niveau og måske vigtigt af alt, så er vi omstillingsparate og allerede langt med en digital omstilling. Det vi ser ind i er en fremtid, der rummer store muligheder for jobskabelse, øget produktivitet og innovation, men for at vi kommer derhen, så kræver det at vi træffer nogle aktive valg. Vi skal vælge, at vi vil den vej og det gør vi ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og talent på området til landet. Der skal være et endnu større samarbejde mellem universiteter, forskningscenter og erhvervsliv Ifølge de to erhvervschefer, jeg har talt med, så har vi også en fordel i vores tilgang til AI. Vi har indbygget i den tilgang, at vi ønsker at sikre en ansvarlig og etisk brug af AI. Når vi ser på særligt USA, så er der også særligt to områder, der springer i øjnene. De er langt mere villige og ambitiøse i forhold til at implementere teknologien og så investerer de massivt i AI. I Danmark har vi en relativ høj andel af virksomheder, der arbejder med AI på den ene eller anden måde, men det er en helt anden størrelsesorden af investeringer, vi skal se på området, hvis Danmark og Europa skal kunne gøre sig gældende som en vigtig aktør indenfor AI.
Share