Hvis du er lige så gammel som mig, så kan måske huske tv-serien ”V” fra startfirserne, hvor ”de fremmede” fra en anden planet ankommer til jorden. I serien sendes der live fra taget af FN-bygningen i New York, hvor seriens svenske FN generalsekretær modtager de på overfladen menneskelignende rumvæsener.
Det er lidt sådan Jesper Bove-Nielsen i hans bog ”AI Strategi – Drejebog for Digital Intelligens” beskriver ankomsten af de digitale intelligenser, som er Bove-Nielsens foretrukne betegnelse for kunstig intelligens eller AI.
I tv-serien viser de tilsyneladende fredelige og højtudviklede menneskelignende rumvæsener sig slet ikke at være menneskelige, men reptiler og selvom de er højtudviklede, så er formålet ikke at dele deres avancerede teknologi, men at dræne Jorden for dens vigtigste ressource – vand.
”AI Strategi – Drejebog for Digital Intelligens” kan ses som en form for håndbog i anvendt AI. Bove-Nielsen advokerer for at virksomhederne skal forstå de digitale intelligenser, deres muligheder, begrænsninger og risici. Det skal de for at kunne bruge dem til at forbedre og forandre og essentielt give medarbejderne superkræfter indenfor deres områder. Og på den måde skal virksomheder blive i stand til at forklare de digitale intelligenser for at ”vinde medarbejdere, kunder, loyalitet og bygge kompetencer”.
Men her er det så, at rumvæsenerne skræller masken af og afslører, at de allerede har været her et stykke tid. For Bove-Nielsen ser de digitale intelligenser, som andet og mere end blot ”dumme” algoritmer bundet af deres basis programmering.
Som mennesker vil vi frygteligt gerne se teknologi, som mere menneskelig end den er. Bove-Nielsen ser på alle argumenterne for at kunstig intelligens blot er algoritmer. Han giver fire forklaringer på, hvorfor vi opfatter de digitale intelligenser som intelligente. Michelangelo-syndromet, The Overview Effect, Stockholm-syndromet og antropomorfisme (læs bogen, hvis du ikke ved, hvad de er) er alle psykologiske mekanismer gennem hvilken vi tilskriver intelligens og menneskelighed til ikke-menneskelige objekter.
Men det, der i min optik gør bogen rigtig interessant er, at Bove-Nielsen har modet til at undersøge det, han kalder den femte forklaring på, hvorfor vi opfatter de digitale intelligenser som intelligente. Og den femte forklaring består i al sin enkelthed i, at grunden til at vi opfatter de digitale intelligenser som intelligente er, at de er intelligente.
Jeg skal ikke snyde dig for fornøjelsen af at læse Bove-Nielsens argumenter for den femte forklaring, men blot her konstatere, at bogen er både underholdende og informativ. Bogen giver en meget praktisk beskrivelse for virksomheder med henblik på konkret brug af de digitale intelligenser og det gør beskrivelse og diskussionen af kunstig intelligens og det gør faktisk bogen bredt anvendelig. Bove-Nielsen formår at trække det meste af hypen ud af emnet og gøre det tilgængeligt.
Share