
Hans-Petter Nygård-Hansen præsenter i sin bog ”Mennesket vs. Maskinen. Kampen om arbejde, mening og kontroll i algoritmenes tidsalder” et forfriskende praksisnært bud på fremtiden med AI. Han ser fra sin norske position hvordan teknologien har udviklet sig fra hans udgangspunkt i 2020 og frem til han skriver bogen i 2025. Han beskriver hvordan teknologien har fået os til at stille spørgsmål til arbejdets natur allerede i dag. Vi er midt i en proces, hvor vi skal tage stilling til om vi skal arbejde mere, være mere effektive, arbejde hjemme osv. eller om maskinerne bare skal erstatte os helt. Han beskriver hvordan både arbejdsgivere og arbejdstagere er i vildrede om hvordan teknologien skal have lov til at præge arbejdslivet. Han beskriver bølgen af desinformation, techgiganternes magtmonopol og overgangen fra dataøkonomi til AI-økonomi.
Så langt ligner bogen mange andre bøger om AI, der bliver udgivet i disse dage. Nygård-Hansens diagnose er udmærket og fin at gå til som en hurtig indgang til emnet. Der hvor bogen dog bliver rigtigt interessant er dog den anden del, hvor han tager fat på fremtidens arbejdsliv, som indrammer til perioden 2026-2030.
Her kommer han ind på de egentlige og vigtige emner, som hvordan vi bevarer den mentale balance på et arbejdsmarkedet, hvor robotterne bygger i mørket i kæmpe lagerhaller. Hvordan skal man som ledelse forholde sig og hvad med tilliden?
Alt det her munder ud i at Nygård-Hansen formulerer en vision for en menneskevenlig digital fremtid. Hvad er det for et værdigrundlag og hvilke principper skal ligge til grund for udviklingen af teknologien og hvordan kan vi opstille reguleringsmæssige værn, der sikrer os overfor teknologien og ikke mindst overfor techgiganterne?
Svarene – eller i hvert fald Nygård-Hansens bud – finder du i bogen, der er let at gå til, men det gør den ikke mindre interessant. Godt nok er bogen på norsk – den er ikke oversat til dansk – men det burde ikke volde de store problemer.
I modsætning til den udbredte frygt for at blive erstattet af AI, så ser Nygård-Hansen teknologien som en mulighed for at finde tilbage til essensen af, hvad der gør vores job vigtigt. Både i forhold til vores eget arbejdsliv og i forhold til den værdi, som det giver for andre mennesker – virksomheden, kunder, samarbejdspartnere og så videre. Og det er måske bogens største værdi, at den tør tage stilling til det gode arbejdsliv og hvordan vi kan bruge teknologien til at bringe os derhen.
Medlem
80 kr./måned
Bliv medlem på PatreonStøt AI-Portalens uafhængige journalistik om AI, magt og samfund.
Inkluderet i medlemskabet:
- Månedligt nyhedsbrev
- Invitationer til online og fysiske events om AI
- Adgang til optagelser og opsamlinger fra møder og foredrag
- Rabat på events
- Invitation til månedligt online redaktionsmøde
Medlemskab administreres via Patreon.
Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.
På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.
Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.
Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.
Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.
Follow Me