En ægte bog om kunstig intelligens

Af

Mark Sinclair Fleeton Journalist mark@ai-portalen.dk

Historien om New York Times-journalisten Kevin Roose, der i 2023 talte med en del af søgemaskinen Bing og dens ”skyggejeg”, der kaldte sig Sidney, er et stærkt billede på, ægte og uægte, når vi taler kunstig intelligens (AI) eller mere præcist store sprogmodeller eller large language models (LLM). Da Roose spurgte den hvad den allerhelst ville se, hvis den var menneske, svarede den ”Nordlys”.

Artiklen fra Kevin Roose sætter gang i tankerne hos journalist Ida Ebbensgaard og de tanker er blevet til bogen ”Ægte”. For hvad er ægte i en verden, hvor generativ AI på sekunder kan skabe lyd, biller og video, der ofte ser lige ægte, som noget skabt af mennesker? Gennem bogen oplever vi blandt andet, at det ikke er helt enkelt at definere, hvad der er ægte og at vi formodentligt kommer til at omdefinere, hvad der er ægte.

Fake news, cyberkriminalitet og en flodbølge af information skyller ind over os og det skildrer Ebbensgaard levende. På den baggrund kunne man godt få det indtryk, at teknologien overvejende betyder risiko og at Ebbensgaard er teknologiskeptiker. Men det modsatte er faktisk tilfældet. I hvert fald i forhold til Ebbensgaards indstilling til teknologi.

For på trods af de risici, som AI indebærer, så er Ebbensgaard alligevel af den faste overbevisning, at teknologien kan vise sig at blive vores bedste ven. Blandt andet fordi den sætter fokus på værdien i mennesker. AI kan stimulere skabertrangen i mennesker, men det forudsætter en nysgerrighed overfor teknologien.       

AI giver os superkræfter, hører vi ofte, men til det kan man jo passende stille spørgsmålet og selvom svaret er både komplekst og mangeleddet, så tager Ebbensgaard fat fra en ende af. Ebbensgaard demonstrerer for sin almindelige læser – hun kalder ham Preben – hvordan han kan få fornuftige svar ud af maskinen. Tal til den som et menneske, giv den kontekst og eksempler, giv den en persona, pres på – insistér på et svar eller en løsning og en række andre hands-on råd, som læseren umiddelbart kan sætte sig til tastaturet og bruge og få noget godt ud af. Hun forslår også en sokratisk dialog til at udforske ideer – altså at beskrive opgaven eller uploade dit dokument og så bede den om at stille spørgsmål til dig, så du bliver stærkere i stoffet.

Med den tyrkisk-amerikanske Nobelpristager i økonom Daron Acemoglus ord, siger Ida Ebbensgaard: Vi skal udvikle de færdigheder, der komplimenterer maskinerne, ikke erstatter dem. På den måde vækker de vel næsten argumentet på hovedet, for ellers taler vi jo om, at maskinerne skal erstatte os, når det handler om AI. Og det er måske den vigtigste pointe i Ebbensgaards bog. Mennesker og det mennesker producerer er ægte, men det mennesker producerer med AI kan også være ægte. AI gør ikke mennesker mindre værd, men mere. Der bliver mere end nogensinde brug for den menneskelige dømmekraft i fremtiden. Maskinerne skal indrettes på menneskets betingelser og vi skal lære at bruge dem til at gøre os endnu bedre.