Europa som en tredje vej mellem USA og Kina

Europa forsøger at finde sin egen plads i AI-kapløbet. Ikke som en kopi af Silicon Valley. Ikke som en europæisk udgave af Kinas statsstyrede teknologimodel, men som noget tredje: en AI-økonomi bygget på industri, forskning, åbne standarder, regulering og demokratisk kontrol. Spørgsmålet er, om den tredje vej findes i praksis — eller mest i Europas egen fortælling om sig selv.

Da den hollandske chipudstyrsgigant ASML i 2025 gik ind som storinvestor i franske Mistral AI, var det mere end endnu en europæisk fundingrunde. Mistral er Europas mest profilerede AI-startup. ASML er en af verdens mest strategisk vigtige teknologivirksomheder, fordi virksomhedens avancerede litografimaskiner er afgørende for produktionen af moderne chips.

Koblingen mellem de to pegede derfor på noget større: Måske skal Europas AI-strategi ikke først og fremmest handle om at skabe en europæisk kopi af OpenAI, Google eller Microsoft. Måske ligger Europas mulighed snarere i at koble kunstig intelligens til de industrielle styrker, kontinentet allerede har.

For Europa mangler ikke industri. Det mangler ikke forskning. Det mangler ikke reguleringskraft. Det mangler heller ikke specialiserede virksomheder, der arbejder med AI i konkrete sektorer som sundhed, produktion, energi, transport, robotik, life science og offentlig administration. Alligevel er Europa ikke i førerfeltet, når AI-kapløbet måles på de parametre, der oftest dominerer debatten: frontier-modeller, venturekapital, globale platforme og teknologisk skala.

Det er her, spørgsmålet om Europas tredje vej begynder. Kan Europa skabe en AI-model, der hverken kopierer USA’s platformskapitalisme eller Kinas statsstyrede teknologistrategi? Og kan den model blive mere end et europæisk ideal om ansvarlig teknologi?

En hård global målestok

Målt på de mest synlige dele af AI-kapløbet står Europa svagt. USA har de store AI-laboratorier, de globale platforme, de største private investeringer, de førende chipvirksomheder og et teknologisk økosystem, hvor nye produkter kan skaleres ekstremt hurtigt. OpenAI, Anthropic, Google, Meta, Microsoft, Amazon og Nvidia er ikke bare virksomheder. De er centrale aktører i den globale AI-økonomi.

Kina har en anden model. Her er kunstig intelligens tættere koblet til statslig strategi, industriel mobilisering, national sikkerhed og ambitionen om teknologisk selvforsyning. Staten spiller en langt mere direkte rolle i at sætte retning, samle ressourcer og gøre AI til en del af en bredere geopolitisk magtkamp.

Europa har placeret sig et tredje sted. EU har vedtaget AI Act, verdens første omfattende AI-lovgivning af sin art. EU taler om menneskecentreret AI, demokratiske værdier, sikkerhed, ansvarlighed og grundlæggende rettigheder. I europæisk selvforståelse er det en styrke: Teknologi skal ikke bare udvikles hurtigt. Den skal også kunne fungere i demokratiske samfund, men i den globale AI-kamp bliver den samme position ofte vendt til en svaghed: Europa regulerer, mens andre bygger. Michael Solvang, der arbejder med AI-forskning og nordisk AI-samarbejde hos NORA.ai, mener, at vurderingen afhænger af målestokken.

“Det afhænger af, hvilke briller man ser det igennem. Hvis man ser på det fra et kapitalistisk perspektiv, hvor det handler om at udvikle de bedste modeller så hurtigt som muligt, så er det klart, at amerikanerne og kineserne fører lige nu, men Europa har samtidig meget stærke forskningsmiljøer og mange gode innovationsmiljøer, som skaber stærke startups og meget innovation,” siger han.

Det er den dobbelthed, der præger Europas position. Europa er bagud på nogle af AI-økonomiens mest magtfulde parametre, men kontinentet er ikke uden styrker.

Industrien som Europas AI-spor

Mistral er det tydeligste europæiske eksempel på ambitionen om at være med på modelniveau. Virksomheden har markeret sig som et fransk og europæisk alternativ til de amerikanske AI-laboratorier og har samtidig gjort open source og mere åbne modeller til en central del af sin profil. 

Men det mest interessante ved Mistral er måske ikke, at virksomheden ligner OpenAI.

Det interessante er, at den kan kobles til noget, der ikke ligner Silicon Valley. ASML-investeringen pegede på, at europæisk AI kan tænkes sammen med Europas industrielle maskinrum. ASML er ikke en forbrugerplatform. Det er en dybt specialiseret industrivirksomhed, som spiller en afgørende rolle i den globale chipforsyningskæde.

Mistrals opkøb af den østrigske startup Emmi AI peger i samme retning. Emmi AI arbejder med fysikbaserede AI-modeller til blandt andet luftstrømme, varmeoverførsel og materialestress — altså problemer, der ligger tættere på industri, produktion og ingeniørvidenskab end på den næste generative forbrugerapp.

Det er her, Europas mulige særkende begynder at tage form. AI som industriværktøj. AI som produktionsinfrastruktur. AI til sundhed, energi, robotik, transport, life science, finans og offentlig administration. Ikke nødvendigvis AI som én dominerende global platform, men som specialiserede systemer indlejret i sektorer, hvor Europa allerede har viden, virksomheder og regulerede markeder. Andreas Cleve, medstifter og CEO i den danske healthtech-virksomhed Corti, afviser, at Europa på forhånd er dømt ude.

“Diskursen om, at vi i Europa ikke kan være med, tror jeg ikke er sand. Jeg synes både Stockholm, London, Paris og mange andre steder beviser, at vi godt kan være med. Vi skal bare blive ved med at skabe et system, der er i stand til at kreere nye bud på den næste vinder,” siger han.

Det er det Europa mangler – et sammenhængende system. For enkeltstående europæiske succeshistorier er ikke nok, hvis de ikke indgår i et stærkere økosystem af kapital, kunder, infrastruktur, talent og markeder.

Europas styrke er også en svaghed

Europa har stærke sektorer, men netop fordi de er sektorforankrede, bliver Europas AI-styrker ofte mindre synlige end de amerikanske. En ny chatbot kan få millioner af brugere på kort tid. En AI-løsning til lægemiddeludvikling, produktionsoptimering, klinisk beslutningsstøtte eller energisystemer er mindre synlig i offentligheden, men den kan være mindst lige så vigtig for økonomien.

Det er derfor misvisende kun at måle AI-kapløbet på forbrugerprodukter og generative modeller. AI er også avanceret analyse, automatisering, optimering, simulering og beslutningsstøtte i komplekse systemer. Her har Europa reelle forudsætninger, men forudsætningerne bliver kun til styrke, hvis de kan omsættes til skala. Det er netop her, Solvang peger på et af Europas grundproblemer.

“EU er et meget fragmenteret marked. Det er i praksis 28–29 lande med forskellige markeder og forskellige reguleringer. Selvom man har Kommissionen ovenpå, er der stadig nationale hensyn i hvert land. Derfor er det langt sværere at trænge ind på hvert enkelt marked. Det er meget lettere i USA,” siger han.

For en europæisk AI-virksomhed betyder det, at vejen til vækst ofte er tungere end i USA. Markederne er mindre, sprogene flere, indkøbssystemerne forskellige og investorerne ofte mere forsigtige. USA fungerer i praksis som ét stort hjemmemarked for teknologivirksomheder. Europa er formelt et indre marked, men i praksis møder mange virksomheder stadig nationale barrierer, forskellige kundekulturer og langsommere offentlige beslutningsprocesser. Kapital er en anden begrænsning. AI kræver adgang til dyr infrastruktur, specialiserede medarbejdere, data, kunder og regnekraft. Amerikanske virksomheder kan ofte rejse større beløb hurtigere, og amerikanske kunder er mere vant til at købe ny teknologi tidligt. Dermed får USA ikke kun et forspring i modeller. Det får et forspring i tempo.

Fra regulering til industripolitik

EU ser ud til at have forstået, at regulering ikke er nok. Efter AI Act er fokus i stigende grad flyttet mod kapacitet: compute, data, AI Factories, supercomputing, strategiske sektorer og adgang for startups og forskningsmiljøer. Kommissionens AI Continent Action Plan skal gøre Europa stærkere på kunstig intelligens gennem blandt andet computing-infrastruktur, dataadgang, AI-anvendelse i strategiske sektorer, kompetencer og forenkling af regler. AI Factories skal give forskere, startups, SMV’er og offentlige aktører adgang til AI-optimeret supercomputing.

Det er et skifte i den europæiske AI-politik. Hvor EU længe især blev forbundet med regulering, forsøger unionen nu også at føre industripolitik. Spørgsmålet er, om det sker hurtigt og kraftfuldt nok. For Europa starter ikke fra en neutral position. De største platforme, de mest udbredte AI-assistenter, de mest kapitalstærke laboratorier og de vigtigste teknologiklynger ligger allerede uden for Europa. Det betyder ikke, at Europas tredje vej er umulig, men det betyder, at den ikke kan bestå af værdier og regulering alene.

Skal Europa bygge en europæisk Google?

Et af de centrale spørgsmål er derfor, hvad Europa egentlig skal stræbe efter. Skal målet være at skabe en europæisk Google, en europæisk Microsoft eller en europæisk OpenAI? Eller er den ambition både urealistisk og måske forkert? Ben Maynard fra CISPE mener, at Europa bør passe på med at gøre den amerikanske platformsgigant til idealet.

“Vi skal ikke forsøge at skabe den mytiske europæiske Google. Vi er måske allerede på vej ind i et nyt paradigme, hvor massivt centraliserede og vertikalt integrerede systemer ikke længere er det eneste svar,” siger han.

Det er måske den mest præcise formulering af Europas mulige tredje vej. Ikke én gigantisk europæisk platform, der skal efterligne de amerikanske, men et mere pluralistisk økosystem: åbne modeller, sektorbaserede AI-løsninger, offentlige infrastrukturer, forskningsmiljøer, industrielle applikationer, europæiske leverandører og krav om interoperabilitet. Her kan open source blive en vigtig brik. Solvang peger på, at åbne modeller på sigt kan ændre magtbalancen.

“På et tidspunkt vil open source-modellerne sandsynligvis være næsten lige så gode som frontier-modellerne. Hvis man på det tidspunkt har nok compute og har bygget applikationerne og platformene ovenpå, så kan man hente en stor del af værdien ud uden, at gevinsten ender hos en lille håndfuld selskaber,” siger han.

Det er ikke en garanti, men det er en strategi, der passer bedre til Europas styrker end forsøget på at skabe én dominerende platformsgigant. Hvis Europa kan kombinere open source, industri, offentlig efterspørgsel, sektorviden og regulering, kan den tredje vej få teknologisk substans. Hvis ikke, risikerer den at forblive et sprog om ansvarlighed uden nok økonomisk og teknologisk tyngde bag.

Regulering som fundament — ikke identitet

Europa har brug for regulering. AI-systemer, der bruges i sundhed, uddannelse, offentlig forvaltning, finans og arbejdsliv, skal ikke kun vurderes på hastighed og effektivitet. De skal også kunne dokumenteres, kontrolleres og forstås, men flere kilder advarer mod, at regulering bliver Europas primære teknologiske identitet. Andreas Cleve mener, at Europa skal passe på med kun at se sig selv som den, der skal tæmme teknologien.

“Hvis vi bare vil være forstandere på at regulere teknologien, fordi vi tror, den vil os det ondt, så kommer vi ikke til at skabe en generation af unge mennesker, der har lyst til at tage del i den,” siger han.

Det er en kulturkritik mere end en teknisk pointe. Hvis unge europæere primært møder AI som noget farligt, der skal begrænses, bliver det sværere at skabe den teknologiske selvtillid, der skal til for at bygge nye virksomheder, forskningsmiljøer og offentlige løsninger. Europa skal derfor ikke vælge mellem regulering og innovation, men regulering kan ikke være hele svaret. Den tredje vej skal være juridisk, men også industriel. Demokratisk, men også teknologisk. Ansvarlig, men også konkurrencedygtig.

Findes den tredje vej?

Europa har begyndelsen på en tredje vej. Mistral viser, at europæiske AI-virksomheder kan tiltrække stor kapital og bygge modeller med global synlighed. ASML viser, at Europa har teknologivirksomheder med strategisk betydning for hele den globale chipøkonomi. Emmi AI peger på et industrielt AI-spor. AI Factories og AI Continent Action Plan viser, at EU forsøger at bevæge sig fra regulering til kapacitetsopbygning. Open source kan give Europa en anden vej til værdiskabelse end lukkede platforme.

Men brikkerne er endnu ikke det samme som en samlet strategi. Europa mangler stadig skala, kapital, tempo, stærke teknologiklynger, fælles markedskraft og mere konsekvent offentlig efterspørgsel efter europæiske løsninger. Derfor er Europas tredje vej stadig et åbent spørgsmål.

Den findes ikke bare, fordi EU taler om ansvarlig AI. Den findes heller ikke bare, fordi Europa har stærke industrivirksomheder og forskningsmiljøer.Den findes først, hvis de europæiske styrker bliver koblet sammen: industri, forskning, kapital, compute, offentlige indkøb, open source, regulering og teknologisk kultur. Solvang formulerer det grundlæggende magtspørgsmål sådan:

“Teknologi er ikke bare teknologi. Teknologi er magt og indflydelse. Og magt og indflydelse giver geopolitisk indflydelse.”

Det er her, Europas AI-debat ender. Ikke med spørgsmålet om, hvorvidt Europa skal være USA eller Kina, men med spørgsmålet om, hvorvidt Europa kan omsætte sine egne styrker — industri, forskning, offentlige institutioner og reguleringskraft — til en model, der faktisk kan konkurrere.

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.