Foreningsdanmark 2.0: Tilgængelighed og tempo

Det gamle foreningsdanmark humper lidt bagefter. Vi har stolte traditioner for foreninger i Danmark, men mange synes at have mistet pusten. Det kommer mere til at handle om, de medlemmer der vil end dem, der kan drive en forening. Om middage til generalforsamlinger og kontorpenge. Og medlemmerne har det med at blive glemt i den proces. For selvom ledelsen selv mener at have en god ide om, hvad det er medlemmerne vil have, så handler det i virkeligheden mere om tro end om viden. 

Det er kernen i en ny bog ”Foreningsdanmark 2.0” skrevet af direktøren for TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen. Det nye foreningsdanmark, som Blicher Danielsen ser for sig er effektive datadrevne organisationer, der fungerer på basis af, hvad medlemmerne reelt efterspørger hos en forening. Måden at skabe de nye foreninger er gennem en kombination af AI og ledelse. I bogen tegner Blicher Danielsen et billede af en foreningssektor under pres – fra medlemmer med nye forventninger, fra demografiske forskydninger og fra AI, der overtager opgaver, foreningerne troede var deres egne. Hans svar er ikke en teknisk manual, men et ledelsesargument: at datadreven drift og AI kun virker, hvis organisationen tør gentænke sin egen eksistensberettigelse.

Et nyt datadrevet foreningsdanmark

Moderne foreninger er udfordret ikke bare fra en, men fra flere sider. Dels har vores forventninger som medlemmer til foreningen ændret sig. Vi ønsker langt mere tilgængelige foreninger, der kan komme med de svar vi efterspørger med det samme. Dels er vores deltagelsesmønstre som medlemmer ændret, så vi gerne involverer os, men måske i kortere perioder med fokus på en bestemt sag. Mange foreninger har stadigt svært ved at håndtere denne form for frivillighed. Og så har foreningerne fået konkurrence fra en ny kant: AI.

“Vores reelle konkurrence som forening er ikke, om medlemmerne melder sig ind i en anden forening. Det er, at de ikke er medlemmer noget sted. De får i dag svar på deres udfordringer i de store chatbots. Hvis din konkurrent er noget, der bliver leveret gratis af OpenAI eller Grok, hvad er det så for en value proposition, vi som forening har til vores medlemmer?”

De krav, som medlemmerne stiller, handler om at kunne svare på de komplekse spørgsmål, men samtidigt har man en forventning om, at man skal have hurtige svar.

“Vi kan se det på de spørgsmål, vi får, og på længden af de rådgivningssamtaler, vi har. De stiger. Mængden af komplekse spørgsmål, vi får fra medlemmerne, stiger også. Min oplevelse er, at AI har haft den konsekvens, at hurtige svar på komplekse spørgsmål begynder at blive en forventning ude i markedet Så det der med tilgængelighed og tempo bliver en værdi,” siger Blicher Danielsen.

TEKNIQ vil vide, hvad medlemmerne er optaget af – ikke bare tro det

TEKNIQ er blevet datadrevet ved systematisk at opsamle, strukturere og bruge viden om medlemmernes kontakt med organisationen. Hvor viden tidligere lå hos den enkelte medarbejder – for eksempel i papirnoter eller i den enkelte rådgivers hukommelse – bliver samtaler, spørgsmål og medlemsinteraktioner nu registreret og gjort anvendelige på tværs af organisationen. Det betyder, at TEKNIQ ikke længere kun bygger beslutninger på fornemmelser af, hvad medlemmerne er optaget af, men på data om, hvad de faktisk spørger om, bruger og efterspørger.

Konkret bruger TEKNIQ blandt andet CRM-system, økonomisystem, Microsoft-værktøjer, egne AI-værktøjer, en medlemsrettet chatbot og transskribering/resuméer af telefonrådgivning. Alle indgående og udgående samtaler kan opsamles, resumeres og kobles til medlemsdata, og spørgsmål og svar fra chatbotten indgår også som viden. Data bruges både til at forbedre rådgivningen, træne chatbotten, give ledelsen daglige indsigter i medlemmernes behov og skabe et mere præcist billede af markedet. Ifølge Blicher Danielsen er pointen, at TEKNIQ vil vide, hvad medlemmerne er optaget af – ikke bare tro det.

AI-redskaber til medlemmerne ikke til medarbejderne

En af de centrale brikker i det nye TEKNIQ er den internt udviklede chatbot, AI rådgiveren KVIQ, der skal rådgive omkring juridiske spørgsmål, som er det langt de fleste medlemmer efterspørger. Chatbotten er i første omgang trænet på områdets overenskomster.

“Det, vi har gjort anderledes end de fleste andre foreninger, er, at vi har bygget AI-værktøjet til vores medlemmer og ikke til vores medarbejdere. Vi lancerede vores bot på hjemmesiden, så alle kunne bruge den og få svar på overenskomstmæssige spørgsmål. Alle andre tilsvarende foreninger eller virksomheder bygger en bot, så deres medarbejdere kan blive mere effektive. Vi har turdet bygge den, så medlemmerne kan lave selvservice på juridisk og fagteknisk rådgivning.”

I modsætning til alle andre botter på virksomheders hjemmesider, så er der ingen ”human-in-the-loop” – der er ingen menneskelig tjek på, om den svarer rigtigt. Det betyder også, at de endnu ikke har kunnet finde et forsikringsselskab, der vil forsikre dem for det rådgiveransvar, der ligger i forbindelse med chatbotten. Men udover tilbage i den første periode fra februar 2024, hvor man lancerede KVIQ i betaudgave og på den måde lod medlemmerne træne chatbotten, så har man ikke oplevet fejl i chatbottens svar, siden den gik i egentlig produktion. Det skyldes dels det smalle datatræningssæt, men også at chatbotten er programmeret til at sige ”det ved jeg ikke”, når medlemmerne spørger om noget, den ikke kan svar på. Så henviser den til en menneskelig medarbejder. Samtidigt forbedrer man løbende chatbotten ved at træne den på referater af de telefonreferater, der bliver taget.

Ikke kunstig intelligens men kollektiv intelligens

Den datadrevne og AI understøttede organisation handler om at skabe bedre vilkår for både medlemmer og medarbejdere. For selvom man siger, at man ikke bygger AI-redskaber til medarbejderne men til medlemmerne, så handler det faktisk ikke om bortrationalisering af medarbejdere.

“Vi transskriberer alle samtaler og udstiller resuméerne til medlemmerne, men vi er ikke på jagt efter, at vores medarbejdere skal erstattes af AI. Vi er på jagt efter, at medarbejderne og AI skal arbejde ved siden af hinanden.”

Hos TEKNIQ tænker man på AI, som noget, der skal fungere sideløbende med medarbejderne og give dem redskaberne til at blive mere effektive. Systemerne skal ikke overtage medarbejdernes rolle. 

“Det, vi reelt bygger her, er efter min påstand ikke kunstig intelligens, men kollektiv intelligens. Vi bygger TEKNIQs – eller det tekniske erhvervslivs – samlede kollektive intelligens. Når man får det perspektiv, bliver det en helt anden måde at tænke AI på.”

Det er præcis den transformation, bogen dokumenterer. Ikke som en succeshistorie, men som en konkret metodebeskrivelse af, hvad det kræver at gå fra fornemmelse til fakta. Spørgsmålet er, om andre foreninger kan kopiere TEKNIQs vej. Blicher Danielsens svar er, at man ikke kan ”white-labele” en arbejdsproces – men man kan lære af den. Det er bogens ærinde.

Om gevinsterne

En af de store diskussioner blandt mange virksomheder i dag er præcis, hvor man skal hente de store gevinster, som man er blevet lovet i forbindelse med AI. Selvom TEKNIQ er en forening, så giver de resultater, man har opnået siden Blicher Danielsen startede i 2022, nogle af de svar som også virksomheder efterspørger. 

“Vi har sænket kontingenterne med 19 %, mens jeg har været her, og vi har øget vores rene rådgivningsproduktivitet med 12 %. Det er jo vanvittige tal, og folk tror ikke rigtigt på det, når man siger det. Men det er rigtigt. Vi leverer 12 % mere rådgivning med det samme antal medarbejdere til en 19 % lavere pris.”

Det lyder fantastisk, når man bare ser på tallene, men tallene bakkes op af de ret konkrete mekanismer, som Blicher Danielsen beskriver som bagvedliggende. Primært KVIQ, der håndterer juridiske spørgsmål uden human-in-the-loop, systematisk transskribering af telefonsamtaler, CRM-integration, token-baseret infrastruktur fremfor licenser. 

“Vi har sparet vanvittigt mange penge på at køre AI på den måde via tokens i stedet for via licenser. Licenser er jo voldsomt overprissat. Og det forstår du, men hvis du taler med en CEO i en almindelig virksomhed, så ved han ikke, hvad en token er. Det er jo chokerende.”

TEKNIQ gør AI billigere ved at undgå faste licenser til hver enkelt medarbejder og i stedet betale efter faktisk forbrug via tokens. Det betyder, at organisationen kan give medarbejderne adgang til flere forskellige AI-modeller og egne agenter gennem én fælles platform, uden at skulle købe separate abonnementer til alle. Ifølge Troels Blicher Danielsen har det gjort det muligt at stille en bred AI-værktøjskasse til rådighed for medarbejderne til en langt lavere pris, fordi omkostningen følger brugen – ikke antallet af brugere. Hans pointe er samtidig, at mange ledelser stadig tænker AI som almindelig software med licenser, selv om tokenmodellen gør det muligt at styre AI som infrastruktur og arbejdsproces i stedet.

Foreningsdanmark 2.0

Om fem eller ti år vil vi se et anderledes foreningsdanmark, et stærkere foreningsdanmark, hvor foreningerne har tænkt deres medlemmer langt mere ind i maskinen, mener Blicher Danielsen. De har nok også genovervejet den måde de går til medlemmerne både fysisk og digitalt. Og så ejer de selv deres data om medlemmerne og de har selv valgt den kommunikationskanal de kommunikerer med medlemmerne på.

Det betyder, at fremtidens foreninger vil kunne levere en langt højere kvalitet på medlemmernes præmisser end foreningerne kan i dag. Modsat kræver det, at ledelsen tager ansvar for udvikling, sætter sig ind i hvad AI kan og hvordan man i organisation skal bruge teknologien – hvor den giver størst gevinst. 

“Den stærke forening har ikke udliciteret sin medlemsdatabase til Netcompany eller til nogen andre. Den ejer den selv. Og hvis man er en sportsforening, har man integreret AI eller digitalisering i selve udførelsen af opgaverne. Man bruger let tilgængelige videoprogrammer til at filme træningen og få instant feedback på, hvad man gør rigtigt og forkert. Hvis man er en strikkeklub, bruger man AI til at få 3D-modeller af sine strikkeopskrifter. Jeg tror, det kommer til at ændre alt.”

Det gamle foreningsdanmark spiste med kniv og gaffel. Det nye ved, hvad dets medlemmer vil have – fordi det har spurgt dem.

“Foreningsdanmark 2.0” af Troels Blicher Danielsen er udgivet på Sprintype. Bogen henvender sig til ledere og bestyrelsesmedlemmer i foreninger og erhvervsorganisationer.

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.