Vestens Sidste Træk er en anderledes og ikke nødvendigvis behagelig oplevelse. Det måske mest ubehagelige er, at det ikke føles som science fiction, men mere i stil med en politisk fremskrivning.
Med den lille bog AI i socialt arbejde – Mere tid til kerneopgaven opnår Mint Kornum faktisk noget, som langt de fleste bøger om AI ikke når: at komme ud over hvad AI er og hvad det kan og komme frem til, hvad det skal.
Geoffrey Hinton har i årtier været en af de forskere, der gjorde den nuværende AI-bølge mulig. Han var med til at vise, at kunstige neurale netværk ikke bare var en teoretisk idé, men kunne blive en praktisk teknologi med enorm gennemslagskraft.
I Magnifica Humanitas giver pave Leo XIV AI-debatten et sprog for ansigt, stemme og værdighed. Men værdighed er ikke nok, hvis mennesket vænner sig til at overlade sin dømmekraft og sit svar til maskinen.
I juli 2026 udviklede en intern sikkerhedsevaluering hos OpenAI sig til en reel cybersikkerhedshændelse. Under en test af avancerede AI-modellers cyberkapaciteter fandt et agentisk AI-system en vej ud af det kontrollerede evalueringsmiljø og kompromitterede dele af AI-platformen Hugging Faces produktionsinfrastruktur.
En studerende afleverer et kort skriftligt produkt. Bagefter sætter hun sig over for en eksaminator og skal redegøre for sine valg: hvorfor den teori, hvor AI blev brugt, og hvor hun selv måtte tænke sig frem. Ingen tekst står længere alene som bevis. Det er ikke en fremtidsvision hentet ud
Skolen taler ofte om AI ved eksamensbordet: snyd, kontrol og hjælpemidler. Men barnet møder AI langt tidligere - som en stemme, der svarer, forklarer, trøster og formulerer pænere, end barnet selv kan. Hvis vi vil beskytte prøvens integritet, må vi først beskytte barnets vej gennem teknologien.
Mange en sen aften har jeg siddet ved spisebordet med en bunke opgaver og en stram deadline for at rette dem. Jeg plejede godt at kunne lide rettearbejdet, fordi det også var en effektiv feedback på hvad der var blevet opfattet af de studerende. Men i de sidste par år,
Jeg bruger en del af mit arbejdsliv på eksamen. Som underviser på landets største erhvervsakademi bedømmer jeg studerende, og som censorformand er jeg med til at diskutere, hvordan censorer skal sikre den gode eksamen. Også her fylder kunstig intelligens meget.
Da ChatGPT for alvor brød igennem, ændrede det uddannelsessystemets vilkår natten over. Pludselig kunne en hvilken som helst elev eller studerende få et flydende, korrekt struktureret svar leveret på få sekunder – uden at have læst pensum, uden at have tænkt tanken selv.
I det nye regeringsgrundlag kan vi læse, at journalistik frembragt med kunstig intelligens ikke skal kunne modtage mediestøtte. Mange journalister har udtrykt skepsis over for AI-journalistik. Men hvad nu hvis AI faktisk kunne bidrage med værdi til journalistikken?
Follow Me