En studerende afleverer et kort skriftligt produkt. Bagefter sætter hun sig over for en eksaminator og skal redegøre for sine valg: hvorfor den teori, hvor AI blev brugt, og hvor hun selv måtte tænke sig frem. Ingen tekst står længere alene som bevis. Det er ikke en fremtidsvision hentet ud af det blå – det er, ifølge flere af temaets kilder, allerede den retning, eksamen bevæger sig i.

Gennem dette tema er der tegnet det samme billede fra flere vinkler: uddannelserne strammer kontrollen ét sted, flytter vægten mod det mundtlige et andet sted og lader AI komme indenfor et tredje sted. Spørgsmålet er ikke længere, om eksamen ændrer sig – det gør den allerede. 

Spørgsmålet er, hvilke af de tre spor der kommer til at fylde mest om fem år, og om uddannelsessystemet når at følge med.

Fra reproduktion til refleksion

På Aarhus BSS, hvor erhvervsøkonomi allerede har lagt eksamener om, peger Lars Esbjerg, formand for studienævnet, på en udvikling, der rækker længere end de nuværende ændringer. Om fem år tror han, eksamen for alvor har flyttet sig væk fra at teste, hvad den studerende kan huske:

“Jeg tror, der bliver mere fokus på reflekterende eksamener. Det bliver mindre reproduktion af viden og mere refleksion over, hvorfor man vælger bestemte teorier og metoder.”

Det mundtlige element bliver ifølge Esbjerg ikke en erstatning for skriftligheden, men en forlængelse af den, hvor eleven selv skal kunne stå inde for sine valg:

“Vægten flyttes fra det skriftlige produkt og mere mod det mundtlige, hvor den studerende skal kunne redegøre for sine valg og reflektere over dem.”

Skriftligheden forsvinder ikke som kompetence – tværtimod, understreger han:

“Skriftlighed kommer vi heller ikke væk fra. Man skal stadig kunne formulere sig klart og præcist.”

Specialet mister sin form

Det mest konkrete bud på, hvor forandringen kommer til at gøre allermest ondt, er de lange skriftlige afleveringer. Esbjerg peger direkte på specialet som eksempel på en form, der om fem år næppe ser ud, som den gør i dag:

“Et speciale på 50-60 sider giver måske ikke helt så meget mening længere, når man kan få ChatGPT eller Claude til at skrive det.”

I stedet ser han for sig en mere kompakt og procesorienteret form:

“Det kunne være mere en porteføljeopgave med fokus på refleksion over arbejdsprocessen og dokumentation af, hvordan AI er blevet brugt.”

Gymnasiet vil integrere AI i forberedelsen

Den samme bevægelse ses i gymnasiesektorens egne fremtidsplaner. Danske Gymnasiers forslag fra maj 2026 peger på kortere skriftlige eksamener uden hjælpemidler – kombineret med, at eleverne fremover skal kunne bruge AI i forberedelsen til de mundtlige prøver. Det er allerede under afprøvning: I forsøget med engelsk A på stx tillades generativ AI i forberedelsen til den mundtlige prøve, mens den skriftlige del delvist lægges om til en analog form med pen og papir.

Det peger på en model, hvor de to yderpunkter – ren kontrol og fri AI-brug – ikke udelukker hinanden, men bliver fordelt på forskellige dele af den samme prøve, alt efter hvad den enkelte del faktisk skal dokumentere.

Hvad skal eksamen kunne vise om fem år?

Lis Zacho, der arbejder med folkeskolen og læreruddannelsen, formulerer forventningen til, hvad eleverne skal kunne vise om fem år, som en dobbelthed – hverken ren kontrol eller fri AI-brug, men begge dele samtidig:

“Om fem år skal de kunne vise, at de kan bruge AI på en god måde. Men de skal også vise, at de kan lave fuldstændig analoge ting.”

Hun ser samtidig for sig, at selve formatet for, hvordan faglighed vises, bliver bredere end den klassiske skriftlige besvarelse:

“Det kunne være videoer, podcasts eller andre formater, hvor de viser deres faglighed. Det er jo ikke sådan, at fordi vi har fået AI, så skal vi aldrig vide noget mere.”

Nogle af de kompetencer, der bliver vigtigere, er samtidig ikke nye, men får ny vægt, når skriftlig produktion bliver billig:

“Fællesskaber, diskussioner og argumentation bliver måske vigtigere. Retorik kan få en ny position.”

Myndighederne fortsætter forsøgene, ikke reformen

Mens sektoren selv peger fremad mod nye eksamensformer, er billedet fra myndighedernes side mere forsigtigt. Der er ikke udmeldt en samlet reform af eksamen, og et konkret folketingsspørgsmål om, hvorvidt AI nødvendiggør ændrede eksamensformer, stod ved seneste offentlige oplysninger stadig ubesvaret. I stedet forlænges de eksisterende forsøg: I afsætning A på hhx fortsætter AI-forsøget ind i 2026 og 2027, selv om evalueringen har vist markante karakterstigninger, fordi STUK nu i stedet undersøger, om centralt stillede cases kombineret med individuel eksamination kan mindske karakterspringene.

Det tegner et billede af, at forandringen om fem år sandsynligvis ikke kommer som én stor reform, men som en række forsøg, der gradvist bliver til fast praksis – i det tempo, sektoren selv når at følge med i.

Kontrol er ikke svaret

Uanset hvilket spor der vinder mest terræn, er der en advarsel, der går igen hos flere af temaets kilder: Ren kontrol løser ikke problemet alene. Lis Zacho formulerer det skarpt, når hun ser tilbage på de første reaktioner på AI i skolen:

“Det er gammeldags løsninger, vi finder. Kontrollerende løsninger, fordi vi har givet tabt over for AI.”

Det stemmer overens med den bevægelse, myndighederne selv har været igennem: fra et rent fokus på snyd til en mere åben eksperimenteren med, hvordan prøveformer kan tilpasses en virkelighed, hvor AI findes.

Tre spor, ét fælles vilkår

Om fem år vil eksamen sandsynligvis ikke være én ting, men flere, der eksisterer side om side, afhængigt af fag og niveau:

Den kontrollerede eksamen: kortere stedprøver, lukkede browsere, pen og papir – der hvor grundfærdigheder skal kunne stå alene.

Den mundtligt forsvarede eksamen: et skriftligt produkt suppleret af et mundtligt forsvar, hvor eleven eller den studerende skal kunne redegøre for sine valg.

Den AI-integrerede eksamen: AI tillades åbent, men brugen skal dokumenteres og forsvares som en del af fagligheden.

Men fremskrivningen bør ikke ende for optimistisk. Selv de kilder, der er mest positive over for forandringen, peger på en risiko, som ingen af de tre spor løser af sig selv: at eleverne bliver dygtige til at aflevere noget, der ligner faglighed, uden selv at have bygget forståelsen op. Lars 

Esbjerg formulerer bekymringen direkte:

“Jeg er bekymret for de studerendes læring på længere sigt, hvis de bliver alt for afhængige af de her værktøjer og udliciterer den selvstændige tænkning og refleksion.”

Det er samme bekymring, der ligger bag alle tankerne i artiklen – at et flydende svar kan skjule et tomrum. Esbjerg samler løsningen i en enkelt sætning, der fungerer som et passende punktum for hele temaet:

“Vi skal sikre, at der stadig er noget friktion i læringssituationen.”

Det, der binder de tre eksamensformer sammen, er ikke længere spørgsmålet “har du skrevet det selv?”. Det er spørgsmålet, dette tema har stillet fra begyndelsen: Kan du stå inde for det – og er der stadig nogen hjemme, når maskinen er slukket?

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.