Kommer AI efter journalistikkens sjæl

I det nye regeringsgrundlag kan vi læse, at journalistik frembragt med kunstig intelligens ikke skal kunne modtage mediestøtte. Mange journalister har udtrykt skepsis over for AI-journalistik. Men hvad nu hvis AI faktisk kunne bidrage med værdi til journalistikken? Tænk hvis AI kunne forstærke og forbedre journalistikken og ikke kun forfladige den.

Fordomme vi ikke er konsistente i

Der er opstået en ny form for hverdagskritik: “Det lyder som AI.” Som lektor Just Kjærgaard Pedersen skriver i AI Portalen, er det ikke kun en teknisk diagnose. Det er en æstetisk og social fornærmelse – og den kan ramme forkert.

Vi har en idé om, at kvaliteten daler markant, når tekster er skrevet ved hjælp af generativ AI. Lad mig slå fast, at mennesker også skriver dårlige tekster. “Dårligt masseproduceret indhold har altid fandtes. Men AI har gjort det billigere, hurtigere og mere udbredt. Før krævede det i det mindste et menneske med dårlig smag at producere 40 middelmådige tekster. Nu kan man få maskinen til det inden frokost,” skriver Kjærgaard Pedersen.

Men fordomme er ikke det samme som kriterier. Og lovgivning bør ikke bygge på fordomme. Vi spørger ikke om en artikel er skrevet på en Mac eller en PC, om journalisten brugte båndoptager eller noter, om researchet er lavet med Retrieval eller Google. Produktionsmetoden har aldrig været kriteriet for journalistisk kvalitet. Vi forveksler produktionsmetode med journalistisk kvalitet – og det er en kategoriforveksling. 

Kentaur- og cyborgjournalistik

AI-forsker Ethan Mollick ved Pennsylvania University har beskrevet to måder at arbejde med AI på: kentaurjobs, hvor menneske og teknologi har en tydelig arbejdsdeling, og cyborgjobs, hvor teknologien er langt mere integreret i arbejdsprocessen. 

Overfører vi det til journalistikken, så er kentaurjournalistik der, hvor AI er assistent, analytiker, researchhjælper, strukturværktøj og sparringspartner, men den journalistiske dømmekraft ligger hos mennesket. Her er AI stærk på volumen, mønstre og struktur. Journalisten er stærk på kontekst, kildekritik, magtforståelse, konflikt, etik og offentlig relevans.

Cyborgjournalistik er derimod situationen, hvor journalisten arbejder langt mere integreret med AI – fra idéudvikling, researchspor, hypoteser og interviewforberedelse til analyse, skriveproces og distribution. Her er AI ikke kun et værktøj, der løser delopgaver, men en del af journalistens arbejdsrytme og erkendelsesproces. Fordelen er hastighed, dybde og kreativ friktion. Risikoen er, at AI begynder at forme journalistens blik på stoffet for meget.

Det fragmenterede medielandskab skaber et produktionspres – flere formater, flere platforme, kortere deadlines, færre ressourcer – der risikerer at gøre cyborgjournalistik til standardtilstanden. Ikke et valg, men en konsekvens af inerti. Ifølge Primetimes Tillidsbarometer fra 2025 nærer kun 41 % af danskerne tillid til journalister, og 53 % er utrygge ved journalistik produceret med AI. De to tal hænger ikke tilfældigt sammen. Tillidsproblemet er ikke skabt af AI – det er strukturelt og præ-eksisterende. AI-skepsissen hos læserne er delvist et projektionsproblem: en eksisterende mistillid overføres på det nye teknologiske lag.

Journalistikkens kerne

Fordomme og kritik af brug af AI i journalistikken har sin rod i de basale journalistiske værdier: sandhed, uafhængighed, transparens, ansvar, kildekritik, fairness og den offentlige interesse. Både kentaur- og cyborgjournalistik har fordele og ulemper i forhold til disse værdier:

Det mest interessante er, at AI ikke nødvendigvis svækker de klassiske journalistiske værdier – men den kan afsløre, hvor stærkt eller svagt de allerede er forankret i arbejdsprocessen. En redaktion med stærke metoder kan bruge AI til bedre research, bedre kontrol og bedre formidling. En redaktion med svage metoder kan bruge AI til hurtigere overfladiskhed.

Forstærket journalistik

Jeg ser ikke kentaur- og cyborgjournalistik som yderpunkter på en skala. Forstærket journalistik er derfor heller ikke en tredje position på et kontinuum. Det er en yderligere dimension. Hvor kentaur- og cyborgjournalistik beskriver graden af teknologisk integration, beskriver forstærket journalistik bevidstheden om den. Ikke en ny hybridform, men en metodologisk holdning der kan anlægges på begge.

Konkret hviler den på tre principper.

Metodisk afgrænsning: journalisten beslutter før produktionen, hvilke dele af processen AI må indgå i og med hvilken autoritet. Ikke “AI kan hjælpe undervejs” – men et dokumenteret redaktionelt valg.

Epistemisk suverænitet: journalisten beholder ikke blot det endelige ansvar, men den erkendende funktion. AI kan generere hypoteser, men journalisten afgør hvilke der er værd at forfølge. Det handler om hvem der former blikket, ikke blot hvem der står i bylinen.

Transparensforpligtelse: ikke som disclaimer, men som integreret del af metoden. Forstærket journalistik dokumenterer AI-brugen på en måde der gør den reproducerbar og kritiserbar. Ikke “vi har brugt AI” – men hvordan og til hvad.

Det vi skal frem til er ikke en diskussion af menneske mod maskine, men om metode over for automatisering. Forstærket journalistik kan bruge AI meget – endda mere end cyborgjournalistik på nogle områder – men forskellen er, at brugen er bevidst, dokumenteret og metodisk afgrænset.

Det er kvaliteten, der er afgørende

Hvis du ikke vidste, at der var brugt AI i produktionen af et stykke journalistik, og det bibringer dig en reel værdi i form af nye tanker og ny viden – er det så berettiget at betragte det som dårligere, når du finder ud af det?

Mediestøttekriteriet bør ikke handle om hvorvidt AI bruges i produktionen, men om hvordan. Kriterierne bør bygge på metodisk kvalitet og redaktionel ansvarlighed – og det er noget, der kan vurderes og dokumenteres. Et medie der bruger forstærket journalistik med fuld transparens, er potentielt mere ansvarligt end et medie der bruger ubevidst AI uden at sige det højt.

Hvis vi som journalister bruger AI reflekteret og kritisk, er jeg ikke bekymret for at journalistik og journalister bliver irrelevante. Jeg er bekymret for at vi vedtager et forbud, der straffer dem, der gør det rigtigt – og ikke opdager dem, der gør det forkert.

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.