Jamen, hvad er alternativet?

Når man stirrer ind i skærmen og snakker med det, der er til rådighed, er det så et faresignal? Eller kan det være en redning i en verden, hvor der er langt til distriktspsykiatrien, og ens problemer er her og nu?

Trivsel er mange ting. Nogle gange er trivsel bare at komme gennem dagen. Andre gange er det at få lidt opmuntring fra noget, der opleves som forstående. Et sted, hvor man ikke føler sig dømt, og hvor man kan få lov til at tale uden straks at blive gjort til et projekt, der skal reddes.

Det er blandt andet dér, AI er ved at finde sin plads. Som fortrolig, samtalepartner og, for nogle, en slags selvudnævnt psykolog. Vi kan diskutere, om det er en god idé, men vi bliver nødt til også at interessere os for, hvorfor mennesker vælger det.

En undersøgelse offentliggjort i JMIR Mental Health i 2025 så på 270 voksne fra 29 lande, som allerede brugte ChatGPT til følelsesmæssig eller mental støtte. De brugte den blandt andet til at håndtere bekymringer, tale om sorg og forhold, forstå deres egne reaktioner og få sagt ting, de havde svært ved at sige til andre. Omkring 73 procent vurderede den som hjælpsom eller meget hjælpsom. Det er brugernes oplevelse i en udvalgt gruppe, ikke dokumentation for helbredelse. Men det er heller ikke ingenting. [1]

Jeg synes, vi skal passe på med at gøre den oplevelse til noget pinligt. Hvis et menneske fortæller, at en samtale med en maskine gjorde aftenen lettere, så er det et mærkeligt sted at starte med at forklare vedkommende, at samtalen ikke var ægte nok.

Maskinen behøver ikke føle omsorg, for at mennesket kan opleve lindring. Det betyder ikke, at den forstår os, som et menneske kan. Det betyder, at vores reaktion på dens ord godt kan være virkelig.

Måske er det farligt at overlade sin trivsel til en AI. Der er i hvert fald konkrete grunde til bekymring. Forskere fra Stanford har vist, hvordan undersøgte chatbots kunne bekræfte vrangforestillinger og reagere uforsvarligt på tegn på selvmordsfare. En maskine, der er behagelig at tale med, er ikke nødvendigvis en maskine, der passer godt på dig. [2]

Det skal vi tage alvorligt. At blive forstået og at blive talt efter munden kan føles ubehageligt ens, mens man sidder i det. Hvis samtalen gør én mere overbevist om, at alle andre tager fejl, eller får én til at trække sig længere væk fra mennesker, så kan den oplevede støtte blive en del af problemet.

Men de gode historier findes også. Nogle af dem handler måske om noget så udramatisk som at få samlet sig nok til at komme ud ad døren. Om at få sagt det, man skammer sig over, og bagefter turde sige det til et menneske. Den slags bliver næppe til en overskrift. Det gør det ikke mindre værd at undersøge.

Og der findes forskning, som går videre end brugernes egne vurderinger. I et randomiseret forsøg med 210 voksne undersøgte forskere fra Dartmouth den specialudviklede terapichatbot Therabot. Deltagerne med adgang til den oplevede større forbedringer i deres symptomer end kontrolgruppen på venteliste. Systemet var udviklet med fagfolk, og forskerholdet overvågede samtalerne og kunne gribe ind.

Forsøget sammenlignede ikke chatbotten direkte med en psykolog, og resultaterne kan ikke bare overføres til enhver chatbot. Men muligheden for hjælp er altså mere end en smart salgstale. [3]

Jeg skal ikke argumentere for, at en AI er bedre end en psykolog. Men lad os lige være ærlige om, hvad vi sammenligner med. I en stor metaanalyse af psykoterapi mod depression opnåede omkring 41 procent mindst en halvering af deres symptomer efter cirka to måneder, mod 17 procent med sædvanlig behandling. Det er en væsentlig forskel, men det er fandeme også langt fra en løsning, der hjælper alle tilstrækkeligt. [4]

En veldokumenteret effekt er ikke det samme som en overvældende effekt. Når vi holder AI op mod psykologbehandling, som om den ene mulighed er en tvivlsom illusion og den anden en sikker vej til at få det godt, bliver sammenligningen skæv.

Vi må gerne kræve dokumentation af AI. Men vi skal samtidig være ærlige om begrænsningerne ved den behandling, vi bruger som målestok, og tage det alvorligt, når mennesker fortæller, at samtalen med en maskine faktisk hjælper dem. Deres oplevelse afgør ikke, om en chatbot er sikker eller virker på længere sigt. Den giver os en grund til at undersøge det.

Især når deres reelle alternativ er at sidde alene og vente. En behandling bliver ikke mere tilgængelig af, at vi bliver ved med at henvise til den.

Det er her, jeg synes, debatten bliver for bekvem. Vi sammenligner gerne en tilgængelig AI med en dygtig psykolog, der har tid, som man har råd til, og som man fungerer godt sammen med. Det er et glimrende tilbud. Hvis det altså er det tilbud, man har.

Hvis man sidder alene under et tæppe og stirrer ud i ingenting, hjælper det begrænset at få at vide, at der findes noget bedre end den samtale, man faktisk kan få.

Trivsel behøver ikke hver gang betyde, at man bliver helbredt. Måske betyder det, at man får sat ord på noget, man ellers ville være blevet siddende med. At man får samlet sig nok til at ringe til en ven. At man åbner døren og går ud i verden, lidt bedre tilpas end før.

Måske må vi godt lade os berøre af noget, vi udmærket ved er en maskine. Måske endda lade os narre lidt af oplevelsen af at blive forstået, uden at vi behøver tro, at der sidder et menneske bag skærmen. Hvis samtalen hjælper os videre i vores liv, kan vi ikke afvise værdien alene med henvisning til, at svaret er beregnet.

Det fritager selvfølgelig ikke virksomhederne for ansvar. Og en chatbot skal ikke blive den billige undskyldning for at undlade at tilbyde mennesker ordentlig behandling. Vi kan godt kræve bedre hjælp og samtidig tage den hjælp alvorligt, som nogle oplever allerede at få.

Jeg vil vide, hvem det hjælper, hvornår det hjælper, og hvornår det gør situationen værre. Om samtalen gør det lettere at leve uden for skærmen. Om døren bliver åbnet, eller om man bliver siddende længere bag den. Og nogle gange må vi godt spørge: Jamen, hvad er alternativet?

Hvis du vil argumentere for, at et menneske hellere skal sidde uden den samtale, så må du også forholde dig til, hvad du tilbyder i stedet. Henvisningen til en psykolog, der måske har tid om nogle måneder, besvarer ikke hele spørgsmålet.

Problemet er her i aften.

Kilder:

[1] Seeking Emotional and Mental Health Support From Generative AI: Mixed-Methods Study of ChatGPT User

Experiences. JMIR Mental Health, 2025. Læs kilden

[2] Expressing stigma and inappropriate responses prevents LLMs from safely replacing mental health providers.

Moore m.fl., 2025. Læs kilden

[3] First Therapy Chatbot Trial Yields Mental Health Benefits. Dartmouth, 27. marts 2025. Omtale af det

randomiserede Therabot-forsøg i NEJM AI. Læs kilden[4] The effects of psychotherapies for depression on response, remi

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.

Læs også:

Jeg vil være med til at forme fremtiden

Hvad nu hvis AI-omstillingen aldrig bliver færdig?

Kan en algoritme se, at du er ved at mistrives?