Månedens Singularitet: Google og Pinkertons spøgelse

I

Kort før daggry den 6. juli 1892 bevæger to pramme sig op ad Monongahela-floden mod Homestead i Pennsylvania. Ombord befinder sig flere hundrede mænd fra Pinkerton National Detective Agency. De er blevet hyret af Carnegie Steel og er bevæbnede. Deres opgave er at komme ind på Homestead Steel Works, sikre fabrikken og gøre det muligt for virksomheden at genoptage produktionen med arbejdere, der ikke er organiseret i den fagforening, som hidtil har haft en stærk position på værket. Det skal foregå i mørket. Et overraskelsesangreb.

Men arbejderne venter på dem. I dagene forinden har de organiseret vagter omkring stålværket. De holder øje med jernbanerne, vejene og floden. Information om virksomhedens bevægelser bliver sendt mellem arbejdere og sympatisører i området, og da Pinkerton-prammene bliver opdaget på floden, går alarmen. Mennesker begynder at strømme mod værket. Det er ikke bare de lockoutede stålarbejdere. Familier og andre indbyggere fra Homestead kommer til. Da prammene når frem, står en stor menneskemængde ved flodbredden. Pinkerton-agenterne forsøger at gå i land. 

Ingen ved med sikkerhed, hvem der affyrer det første skud. Men kort efter er en af de mest berømte arbejdskampe i amerikansk historie blevet til et regulært slag. Pinkerton-agenter skyder mod arbejderne. Arbejderne skyder tilbage. Mænd falder på begge sider. Kampen fortsætter i timevis.

Bag volden ligger et spørgsmål, der er langt mere grundlæggende end den konkrete lønstrid, som har udløst konflikten. Hvem bestemmer over arbejdet?

II

129 år senere står en arbejder ved sin arbejdsstation på Amazons fulfillment-center BHM1 i Bessemer, Alabama. Der er ingen Pinkerton-agent bag ham. Der er en scanner. Den fortæller ham, hvad han skal gøre, og registrerer samtidig, at han gør det. En vare bliver hentet. Scan. En ny vare. Scan. En ny. Scan.Hver handling efterlader data.Hvor hurtigt arbejder medarbejderen? Hvor lang tid går der mellem opgaverne? Hvor meget tid går, uden at systemet registrerer aktivitet? På Amazons lagre er dele af det, en værkfører tidligere gjorde, flyttet ind i en digital infrastruktur. Software kan dirigere arbejdet. Scannere registrerer udførelsen. Produktivitetsdata kan bruges til at vurdere medarbejderen. Andre systemer holder styr på fravær og den tid, hvor medarbejderen ikke registreres som aktiv.

Arbejdsmarkedsforskeren Jamie McCallum har kaldt denne form for algoritmisk styring for the electronic whip – den elektroniske pisk. I et studie af Amazons fagforeningskamp i Bessemer identificerer sociologen Teke Wiggin tre centrale dele af Amazons elektroniske pisk: produktionskvoter, Time Off Task og UPT – Unpaid Personal Time. Time Off Task gør det muligt at registrere perioder, hvor medarbejderen ikke arbejder aktivt i systemet. UPT fungerer som en begrænset tidskonto, der blandt andet kan reduceres ved forsinkelser eller tidlig afgang. Produktionsdata gør det muligt løbende at vurdere medarbejdernes tempo.

Systemerne er ikke udviklet som våben mod en fagforening. De er udviklet for at organisere arbejdet. Men netop dét bliver vigtigt, da medarbejdere i Bessemer i 2020 begynder at organisere sigFor da arbejdskampen kommer, behøver Amazon ikke først at opbygge et digitalt kontrolapparat. Det er allerede på arbejdspladsen.

III

I Homestead i 1892 er kontrollen endnu ikke indbygget i maskinen. Tværtimod. Homestead Steel Works er et af Carnegie-imperiets vigtigste stålværker, men de faglærte arbejdere har en betydelig magt over arbejdsprocessen. Mange er organiseret i Amalgamated Association of Iron and Steel Workers. Tre år tidligere har fagforeningen vundet en konflikt med Carnegie og fået en overenskomst, der regulerer løn og arbejdsforhold.

Men aftalen udløber i sommeren 1892. Carnegie Steel vil ændre vilkårene. Andrew Carnegie er på dette tidspunkt allerede en af den industrielle tidsalders mest berømte kapitalister. Han fremstiller sig gerne som en mand, der forstår arbejdernes vilkår, og han har offentligt udtrykt sympati for arbejderes ret til organisering. Men i Homestead ønsker Carnegie Steel at reducere fagforeningens magt. Den mand, der skal gennemføre det, er Henry Clay Frick.

Frick er ikke kendt for sentimentalitet i arbejdskampe. Han er blevet rig på koksindustrien og har tidligere stået over for strejker. Nu er han blevet en af de centrale ledere i Carnegie Steel.

Forhandlingerne med fagforeningen bryder sammen. På overfladen handler konflikten blandt andet om lønskalaer. Under overfladen handler den om noget større. Carnegie og Frick vil have mulighed for at drive værket uden Amalgamated Associations kontrol. Fagforeningen vil bevare sin position.

Frick begynder at forberede sig. Der produceres ekstra stål, så virksomheden har lagre under en konflikt. Omkring fabrikken bliver der rejst et højt hegn. Der kommer vagttårne og åbninger, som kan bruges til at holde området under kontrol. Arbejderne giver konstruktionen et navn: Fort Frick.

IV

På Amazon BHM1 er der ikke behov for et Fort Frick. Grænsen mellem arbejdspladsen og kontrolsystemet er vanskeligere at se. Medarbejderen befinder sig allerede inde i det. Scanneren er et arbejdsredskab. Men den er samtidig et måleinstrument. Computersystemet hjælper med at organisere produktionen. Men det producerer samtidig information om den person, der arbejder.

HR er heller ikke nødvendigvis et menneske, man går hen og taler med. Amazon-medarbejdere bruger blandt andet virksomhedens A to Z-app til en lang række administrative funktioner. Vagtplaner, arbejdstid, fravær og anden information om ansættelsen er flyttet ind i det digitale system.

Resultatet er en arbejdsplads, hvor ledelsen ikke forsvinder, men ændrer form. Værkføreren er stadig til stede. Supervisoren er stadig til stede. HR-afdelingen eksisterer stadig. Men noget af deres magt er blevet distribueret ud i software, data, scannere, apps og automatiserede processer.

Wiggin beskriver en særlig psykologisk konsekvens af dette system. Medarbejderen ved, at arbejdspladsen producerer store mængder data om ham. Men han ved ikke nødvendigvis præcis, hvad systemet kan se. Det skaber det, forskningen kalder algorithmic imaginaries: forestillinger om algoritmens blik og dens magt. Man behøver ikke vide præcis, hvad maskinen registrerer. Det kan være nok at vide, at den registrerer.

V

Den 28. juni 1892 begynder Frick at lukke arbejdere ude af Homestead-værket. Den 1. juli træder lockouten for alvor i kraft. Men Frick opdager hurtigt et problem. Han ejer fabrikken.

Han kontrollerer den bare ikke. De organiserede arbejdere etablerer vagtposter døgnet rundt. De holder øje med jernbanerne og færgerne. De patruljerer floden. Kontakter i andre byer sender information, hvis de opdager mistænkelige bevægelser. Formålet er enkelt: Ingen strejkebrydere skal ind på værket. Det skaber en mærkelig situation. På papiret tilhører fabrikken Carnegie Steel, men den praktiske kontrol over adgangen til fabrikken ligger hos arbejderne. Ejendomsret og kontrol er blevet to forskellige ting. Hvis Frick skal genoptage produktionen på sine egne betingelser, skal han først løse dette problem.

Han har brug for mennesker, der kan tage kontrollen tilbage. Han henvender sig til Pinkerton National Detective Agency. Pinkerton er begyndt som et privat detektivbureau, men har i anden halvdel af det 19. århundrede udviklet sig til noget langt større. Virksomheder kan hyre bureauets mænd til blandt andet beskyttelse, efterforskning, infiltration og konflikter med organiserede arbejdere. Pinkertons er blevet en privat magtressource i den amerikanske industrialisering. Frick hyrer flere hundrede af dem. Planen er at bringe dem ind ad floden. Når de først kontrollerer fabrikken, kan virksomheden begynde at bringe ikke-organiserede arbejdere ind. Pinkerton skal med andre ord gøre Carnegies juridiske ejerskab til fysisk kontrol.

VI

I efteråret 2020 opstår der et andet kontrolproblem i Bessemer. Nogle af arbejderne på Amazons BHM1 ønsker en fagforening. De kommer i kontakt med Retail, Wholesale and Department Store Union, RWDSU, og i november indgiver fagforeningen en formel begæring om et valg. Hvis medarbejderne stemmer ja, får Amazon en kollektiv modpart på arbejdspladsen. Virksomheden går imod organiseringsforsøget.

Noget af modstanden er velkendt fra amerikansk arbejdskamp. Medarbejdere bliver indkaldt til møder, hvor virksomheden argumenterer imod fagforeningen. Der kommunikeres om fagforeningskontingenter og om, hvorfor Amazon mener, at medarbejderne bør bevare det direkte forhold mellem virksomheden og den enkelte ansatte. Men Amazon har samtidig noget, Henry Clay Frick ikke havde. Virksomheden har allerede en digital kommunikations- og kontrolinfrastruktur, der gennemtrænger arbejdspladsen. Og under fagforeningskampen begynder den at få nye funktioner. Medarbejdere fortæller Wiggin, at badges bliver scannet i forbindelse med antiunion-møder. Skærme på arbejdsstationerne, der normalt bruges til at dirigere arbejdet, bliver også brugt til budskaber om fagforeningsvalget. A to Z-appen kan sende virksomhedens kommunikation direkte til medarbejdernes telefoner. Det apparat, der organiserer arbejdet, kan også organisere kommunikationen omkring arbejdskampen. Wiggin giver sin forskningsartikel om Bessemer en meget bevidst titel: Weaponizing the Workplace. Arbejdspladsen bliver gjort til våben.

VII

Tidligt om morgenen den 6. juli når Pinkerton-prammene frem til Homestead. Arbejderne har allerede opdaget dem. Da Pinkerton-agenterne forsøger at komme i land, opstår konfrontationen. Der bliver skudt. I timerne efter udvikler området omkring flodbredden sig til en slagmark. Pinkerton-mændene befinder sig på og omkring prammene. Arbejderne skyder fra land. Pinkertons besvarer ilden. Begge sider forsøger at tvinge den anden til at opgive.

Det er arbejdskampen reduceret til sin mest fysiske form. På den ene side står virksomhedens private styrke. På den anden står arbejderne. Bag Pinkertons ligger Carnegie Steel. Bag arbejderne ligger Homestead. Og midt imellem dem ligger fabrikken. Efter omkring 13 timers kamp kan Pinkertons ikke længere holde stand. De overgiver sig. Da de forlader området, bliver de ført gennem en rasende menneskemængde. Flere bliver slået og sparket. Den private hær, Frick havde sendt ind for at genvinde kontrollen over værket, er besejret. Arbejderne har vundet slaget.

VIII

I Bessemer viser den elektroniske pisk nu en anden egenskab. Man kan slå med en pisk.

Men man kan også lade være. Under fagforeningskampagnen oplever flere af de medarbejdere, Wiggin interviewer, at Amazon begynder at håndhæve dele af den normale arbejdsdisciplin mindre hårdt. Time Off Task bliver ifølge nogle arbejdere behandlet mere lempeligt. Produktionsrater bliver lettere at leve med. Der kommer mere menneskelig kontakt med ledelsen. Nogle medarbejdere oplever andre konkrete forbedringer. Wiggin kalder mekanismen algorithmic slack-cutting. Det er ikke Amazons egen betegnelse. Det er hans analytiske begreb for en særlig mulighed, som opstår på en algoritmisk styret arbejdsplads.

Hvis normaltilstanden er ekstremt tæt kontrol, kan arbejdsgiveren hurtigt forbedre medarbejdernes oplevelse af arbejdet ved simpelthen at reducere kontrollen. Den elektroniske pisk kan løsnes. Det betyder, at systemet ikke kun giver arbejdsgiveren mulighed for at øge presset. Det giver arbejdsgiveren kontrol over selve graden af pres. En af de medarbejdere, Wiggin interviewer, beskriver, hvordan Amazon under fagforeningskampagnen efter hendes oplevelse ikke bekymrede sig på samme måde om Time Off Task og lod medarbejderne gå på toilettet efter behov. Efter kampagnen oplevede hun, at den hårde håndhævelse vendte tilbage. Det er den elektroniske pisks paradoks. Arbejdsgiverens magt ligger ikke bare i at kunne slå med den. Den ligger også i at kunne bestemme, hvornår den ikke slår.

IX

Frick har ikke den mulighed. Hans kontrolinstrument er mindre subtilt. Og efter nederlaget den 6. juli har han mistet det. Pinkertons er væk. Arbejderne kontrollerer stadig området. Men nu træder en anden magt ind i konflikten. Staten. Pennsylvanias guvernør Robert Pattison mobiliserer statens milits. Den 12. juli marcherer omkring 8.000 soldater ind i Homestead.

Denne gang er der ingen kamp. Arbejderne kan besejre Pinkerton. De kan ikke besejre Pennsylvania. Soldaterne omringer værket og bryder arbejdernes kontrol med området. Carnegie Steel kan igen få adgang til fabrikken. Ikke-organiserede arbejdere kan bringes ind.

Produktionen kan genoptages. Det er vendepunktet. Arbejderne havde vundet slaget ved floden. Men magtbalancen omkring fabrikken er nu blevet ændret af en kraft, der er langt større end Pinkerton.

X

I Bessemer befinder kontrollen sig ikke kun inden for fabrikkens mure. Den ligger også i medarbejderens lomme. A to Z-appen er en del af Amazons HR-infrastruktur. Medarbejderen har brug for den for at navigere i sit arbejdsliv. Men under organiseringskampagnen kan den samme kanal bruges til antiunion-kommunikation. Pushbeskeder. Sms’er. Mails. Budskaber på arbejdsstationerne. Dermed bliver det vanskeligere at sige præcis, hvor arbejdspladsen slutter. Når medarbejderen forlader fulfillment-centeret, forlader den digitale relation til arbejdsgiveren ikke nødvendigvis medarbejderen. Samtidig søger arbejderne selv mod digitale rum. Facebook-grupper, Reddit og andre fora bliver steder, hvor medarbejdere kan forsøge at forstå reglerne, dele erfaringer og finde svar på problemer med de systemer, der styrer deres arbejdsliv. Men også her opstår et paradoks. De digitale systemers kompleksitet og uigennemsigtighed kan få arbejderne til at søge hinanden online. Og når de gør det, bliver deres fællesskaber samtidig synlige digitalt. Wiggin beskriver, hvordan Amazon havde et system til overvågning af sociale medier, der fulgte blandt andet Facebook-grupper, subreddits og andre onlinekilder efter information om medarbejderutilfredshed, protester og strejker. Arbejdspladsen har ikke længere en entydig port.

XI

På Homestead begynder arbejdernes position langsomt at smuldre. Værket producerer igen.

Strejkebrydere arbejder bag militsens beskyttelse. Så kommer endnu en dramatisk begivenhed. Den 23. juli trænger anarkisten Alexander Berkman ind på Fricks kontor i Pittsburgh. Han er ikke selv Homestead-arbejder, men har set konflikten som et symbol på kampen mellem kapital og arbejde. Han skyder Frick og angriber ham med en kniv. Frick overlever. Og attentatet hjælper ikke de strejkende. Tværtimod. Sympatien for arbejderne bliver svækket, mens konflikten fortsætter. Senere bliver 33 stålarbejdere tiltalt for forræderi. Månederne går. Fagforeningen kan ikke genvinde kontrollen over værket. Den 21. november opgiver Amalgamated Association kampen. Homestead er tabt. Og nederlaget rækker langt ud over én fabrik. Den organiserede arbejdskraft bliver alvorligt svækket i den amerikanske stålindustri. Carnegie Steel har vist, at selv en stærk fagforening kan brydes, hvis virksomheden er villig til at holde ud længe nok og har adgang til de nødvendige magtmidler.

Pinkertons tabte deres slag. Carnegie vandt krigen.

XII

I Bessemer kommer der ingen skud. I februar og marts 2021 stemmer medarbejderne pr. brev om, hvorvidt RWDSU skal repræsentere dem. Resultatet bliver et klart nederlag til fagforeningen. 738 stemmer for. 1.798 stemmer imod. Men valget bliver efterfølgende anfægtet, og NLRB tilsidesætter det og beordrer et nyt. Det er vigtigt, fordi Bessemer ikke bare er historien om, at Amazon havde teknologi og vandt en fagforeningsafstemning. Det interessante ligger i arbejdspladsens konstruktion. Teke Wiggin interviewer 42 Amazon-arbejdere og gennemgår mere end 1.800 sider materiale fra den arbejdsretlige proces. Hans konklusion er, at algorithmic management ikke alene påvirker den daglige relation mellem arbejdsgiver og medarbejder. Den kan også ændre arbejdsgiverens muligheder, når medarbejderne forsøger at organisere sig kollektivt. Scanneren er der allerede. Produktivitetsmålingen er der allerede. HR-appen er der allerede. Kommunikationskanalen er er allerede. Dataene er der allerede. Den elektroniske pisk er der allerede.

XIII

Det er her Pinkertons spøgelse kommer til syne. En scanner er ikke det samme som en mand med en Winchester-riffel. Ved Homestead blev mennesker skudt og dræbt. Arbejdskampen blev bogstaveligt talt militariseret. Carnegie Steel forsøgte først at indsætte en privat bevæbnet styrke, og da den blev besejret, blev statens soldater afgørende for at genetablere virksomhedens kontrol. Den elektroniske pisk er noget andet. Men de to historier kredser om det samme grundlæggende problem. Hvordan omsætter ejeren sin økonomiske magt til kontrol over arbejdet? Henry Clay Frick stod i sommeren 1892 med en fabrik, han juridisk kontrollerede, men praktisk ikke kunne få adgang til på sine egne betingelser. Derfor havde han brug for Pinkerton. Den algoritmiske arbejdsgiver står i en anden situation. Kontrollen er i langt højere grad flyttet ind i selve arbejdsprocessen. Instruktionen. Målingen. Evalueringen. Kommunikationen. Dele af disciplineringen. Alt sammen kan integreres i den teknologiske infrastruktur, som medarbejderen er nødt til at bruge for overhovedet at udføre sit arbejde. Pinkerton var noget, Frick måtte hente udefra, da den normale ledelsesmagt brød sammen. Den elektroniske pisk befinder sig allerede indenfor.

XIV

Der er gået mere end 130 år siden mændene fra Pinkerton National Detective Agency sejlede op ad Monongahela-floden. Fabrikken har ændret sig. Arbejderen har ændret sig. Kapitalismen har ændret sig. Og teknologien har ændret selve formen på den magt, der kan udøves på arbejdspladsen. Pinkertons magt var synlig. Mændene havde uniformer, våben og en konkret opgave. De skulle gennem arbejdernes linjer, ind på værket og overtage kontrollen.

Den elektroniske pisk er vanskeligere at få øje på. Den kan ligne et produktivitetsværktøj. En scanner. En app. Et dashboard. Et system til at optimere arbejdsprocessen. Og i mange situationer er det netop, hvad den er. Men når instruktion, måling, overvågning, evaluering og kommunikation samles i den samme tekniske infrastruktur, opstår der samtidig en ny form for arbejdsgivermagt. Bessemer viser, at denne infrastruktur også kan få betydning, når forholdet mellem arbejde og kapital bliver konfliktfyldt. Og det er måske først nu, den egentlige teknologiske transformation begynder. For den elektroniske pisk, som arbejdsmarkedsforskningen hidtil har beskrevet, behøver ikke være kunstig intelligens. Mange af systemerne bygger på tracking, automatisering, software og relativt konventionelle algoritmer. Men arbejdspladserne er nu på vej ind i næste fase. Generativ AI kan analysere tekst, kommunikation og adfærd. AI-systemer kan sammenfatte enorme datamængder, identificere mønstre og anbefale handlinger. Agentiske systemer kan udføre stadig flere administrative og ledelsesmæssige opgaver. De systemer, der hidtil har målt arbejderen, kan derfor gradvist blive systemer, der også fortolker arbejderen. Det ændrer spørgsmålet.

Da Frick mistede kontrollen over Homestead Works, måtte han sende bud efter Pinkerton. Om natten den 6. juli 1892 kom kontrollen sejlende op ad floden i to pramme. Arbejderne kunne se den komme. De kunne slå alarm. De kunne samle sig ved flodbredden. Og da Pinkerton-agenterne forsøgte at komme i land, vidste arbejderne, hvem de kæmpede imod.

På den algoritmiske arbejdsplads er kontrollen sværere at stille sig overfor. Den er omkring arbejderen. I scanneren. På skærmen. På telefonen. I produktivitetsmålingen. I dataene. Og i stigende grad i de systemer, der bestemmer, hvordan arbejdet skal udføres. Pinkertons mænd er for længst væk fra Homestead. Men spørgsmålet, de blev hyret til at løse, er ikke forsvundet. Det har bare fået nye værktøjer.

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.