Ordblindhed løste problemet – resten fulgte med

Det begyndte med en oplæser. Ikke en avanceret AI-platform, ikke et investorpitch om at disrupte hjælpemiddelbranchen – bare en ung mand fra universitetet, som selv var træt af robotstemmer. Jakob Frederik Lykke grundlagde Cliarly den 29. december 2023, umiddelbart efter sin bachelor i software engineering, og i dag er virksomhedens tekstrettelsesværktøj og oplæser udbredt i næsten alle danske kommuner.

Vi mødes på Cliarlys kontor i København, hvor Jakob Lykke tager imod med den rolige entusiasme, man finder hos folk, der løser et problem, de selv har levet med. Han er 25 år, teamet er lige nu fire personer, og der er ledige stillinger inden for marketing.

En drøm fra folkeskolen

Ideen til Cliarly er ikke opstået i et hackathon eller som et smartere forretningskoncept. Den er vokset frem over mange år, mens Jakob Lykke selv kæmpede med de værktøjer, der fandtes.

”Lige siden jeg brugte de her gamle værktøjer tilbage i folkeskolen, har jeg gået og drømt om at lave noget, der fungerer bedre. Det var en drøm, jeg har haft i rigtig lang tid,” fortæller han.

På universitetet fik han endelig både viden og ressourcer til at gøre alvor af drømmen. Hans speciale handlede teknisk set om computer vision og transformer-netværk – den arkitektur, der også ligger bag ChatGPT og andre sprogmodeller – og allerede der begyndte brikkerne at falde på plads.

Startpunktet var en oplæser. Gennem samtaler med ordblinde fandt Jakob ud af, at den største frustration ikke var mangel på teknologi, men mangel på teknologi, der lød godt. ”Robotstemmer,” som han selv kalder det. Så Cliarly begyndte med at løse ét konkret problem: at læse tekst op på en måde, man faktisk kunne forstå og holde ud at lytte til.

Designet til én gruppe – brugt af alle

Cliarly består i dag af to kernefunktioner: en avanceret oplæser og et tekstrettelsesværktøj kaldet ”Cliarly Corrected”. Begge er udviklet med udgangspunkt i ordblinde brugeres behov – men det er langtfra kun ordblinde, der bruger dem.

”Typisk når man designer noget til folk med særlige behov, så kommer det også rigtig mange andre til gode. Det er også virkelig det, vi ser – fra folk med andre diagnoser til folk helt uden diagnoser,” siger Jakob Lykke.

Således er Cliarly endt med at blive brugt af marketingsbureauer, der vil undgå stavefejl, jurister med høje krav til korrekthed, og folk der simpelthen foretrækker at få læst en PDF-fil op, mens de kører bil. En overraskende bivirkning: mange brugere begyndte at bruge tekstrettelsesværktøjet til oversættelse – fordi det viste sig at fungere bedre end Google Translate på dansk.

Det skyldes bl.a., at Cliarly har finetunet sin model på dansk sprogdata i samarbejde med professionelle korrekturlæsere og med reference til Dansk Sprognævn. Modellen er bygget på open source-fundament – et „base model”-lag uden den generative chatfunktion, der kendes fra ChatGPT. Det er et bevidst valg.

”Vi har fjernet alle de generative lag. Den kan ikke generere nye ting. Den er udelukkende trænet til at rette teksten, som den er. Så selv hvis du skriver noget, der er faktuelt forkert, så retter den det ikke,” forklarer han.

Den tilgang betyder også, at Cliarly kan bruges i eksamenssituationer og af institutioner med høje databeskyttelseskrav – fordi systemet ikke „chatter” eller genererer indhold, blot korrigerer.

Første gang hun forstod, hvad der blev sagt

Jakob Lykke tager sin bærbare frem og viser en kort video med en bruger, der hedder Patricia. Hun fortæller, at hun har haft sprog- og skriveproblemer siden barndommen, og at hun tidligere brugte enorme mængder energi på at skrive og svare på beskeder. Med Cliarly er det ikke længere et problem.

En anden bruger, Clara, voksede op med en oplæser, hun ikke kunne forstå. Stemmen talte et sprog, der ikke lignede det, hun kendte. Da Clara hørte Cliarlys oplæser første gang, begyndte Clara at græde – fordi hun endelig kunne forstå, hvad der blev sagt. Nu vil hun starte på en HF til sommer. 

”Flere gange om ugen får vi e-mails fra kommuner, der bevilger Cliarly, eller fra skolelærere, der fortæller os om den forskel, det har gjort for nogle elever,” siger Jakob Lykke.

I dag er Cliarly bevilget af næsten alle kommuner i Danmark. Og når kommunerne først har fået erfaring med systemet, fortæller Jakob, er tendensen klar: de holder op med at bevilge andre hjælpemidler.

AI som ligestiller – ikke som tryllemiddel

Når Jakob Lykke taler om AI og inklusion, gør han det uden hype. Han er klar over, hvad teknologien kan, og hvad den ikke kan. Men inden for det afgrænsede område, Cliarly opererer i, ser han et kæmpe potentiale.

”Når ordblinde læser, bruger de mest hukommelsescenteret i hjernen frem for sprogcenteret. . Det vil sige, at man skal huske ordene i stedet for at stave eller lytte sig frem. Hvis man skal få en computer til at forstå denne forskel, vil man aldrig kunne gøre det med traditionelle algoritmer – det er udelukkende noget, AI kan,” siger han.

Det er den pointe, han helst vil have med: at AI ikke er Terminator. At det også er selvkørende biler, der kan redde liv, fordi computere ikke er berusede. At det er et værktøj, der kan give adgang til uddannelse, arbejdsliv og hverdagsmestring til mennesker, som tidligere måtte klare sig med løsninger, der ikke virkede godt nok.

”Man skal passe på, at man ikke i debatten om AI-regulering kommer til at skære alle de gode muligheder væk. Mulighederne for at hjælpe en hel masse mennesker, for at ligestille en hel masse mennesker,” siger han.

Det er en pointe, der ligner fortællingen om internettet, som Jakob Lykke også holder fast i: folk husker ikke, hvor besværligt alting var før. De husker ikke, at man ikke kunne studere hjemmefra under en pandemi, før der var internet. På samme måde må vi ikke glemme, hvad AI allerede gør – stille og roligt, uden overskrifter – for mennesker, der ellers møder barrierer, samfundet aldrig var designet til at fjerne.

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.