Mogens Nørgaard går til angreb på idéen om, at danskerne er for dumme til digitalisering
Teknologiforståelse – og det, mange kalder digital dannelse – er i disse år blevet et centralt begreb i takt med både omfattende digitalisering og eksplosiv AI-udvikling. Digital dannelse er blevet et politisk modeord – men hvad sker der, hvis man spørger en, der faktisk har arbejdet med data i mere end 40 år? Vi har mødt Mogens Nørgaard, som hellere vil give folk et AI-kørekort end belære dem med moralske paroler.
”Dannelse er sådan et magtgreb. Nu skal jeg lære dig digital dannelse, eller almindelig høflig dannelse, eller hundedannelse, eller bildannelse. Nej, det skal du ikke, kammerat. Du skal se på dine medmennesker som nogen, der har nogenlunde samme højde som dig.” siger Mogens Nørgaard.
Fra GDPR-tilhænger til framework-skeptiker
Mogens Nørgaard er i dag IT-medarbejder i Trafikstyrelsen. Han er kendt fra blandt andet fra Computerworld og har i årevis kommenteret på teknologiens udvikling. I starten var han begejstret for EU’s indsatser:
“Jeg var nok den eneste i hele kongeriget, der holdt en fest for at fejre, at GDPR blev indført og havde også lavet en GDPR-sang på YMCA-melodien,” fortæller Nørgaard. “Jeg synes faktisk, jeg var meget begejstret for hele idéen med GDPR.”
Men begejstringen er vendt til skepsis, især i mødet med EU’s nye AI-forordning:
“AI-Act er forkert. Den er meget stor. Den er meget ordrig. Og der er alle mulige upræcise udtryk i den, fordi man ikke kender fremtiden. Man lovgiver om noget, som man ikke kender til.”
Han sammenligner det med en vittighed, der blev fortalt da han gik på polit-studiet: ”En polit er en, der kan starte ved et usikkert udgangspunkt, slutte ved et ukendt slutpunkt og trække en lige linje mellem de to punkter.”
AI-kørekort som en praktisk løsning
På samme måde mener Nørgaard, at når EU præsenterer os for sådan et framework a la DigCom, der prøver at sige noget om europæernes digitale kompetencer, så slår man et meget stort kompleks op for at lave noget, der passer til alle
Det er meget sjældent, at du møder en dansker, der er ultra meget bedre begavet end resten af os. Og det er meget sjældent, at du møder en dansker, der er meget dummere end gennemsnittet. Så selvfølgelig er de fleste danskere ikke dummere end mennesker, som jeg plejer at sige. Og man taler ned til dem på den måde.
Helt generelt mener han at tale om digital dannelse er at tale ned til folk. Han mener, at danskerne er ganske gode til at blive digitaliserede, fordi vi er i fuld gang med det. Vi har øvet os længe og selvom det kan knibe for nogen, så finder de enten ud af det ellers er der hjælp at hente hos venner, familie eller myndigheder.
”Det er meget sjældent, at du møder en dansker, der er ultra meget bedre begavet end resten af os. Og det er meget sjældent, at du møder en dansker, der er meget dummere end gennemsnittet. Så selvfølgelig er de fleste danskere ikke dummere end mennesker, som jeg plejer at sige. Og man taler ned til dem på den måde,” mener Nørgaard.
I stedet for at tale ned til folk med et elitært begreb om dannelse, så foreslår Nørgaard langt mere praktiske løsninger.
“Jeg har foreslået, at vi får lavet et AI-kørekort. PC-kørekortet var en bragende succes,.” siger han. “Min svigermor på 87 tog det, og begyndte at skrive barndomserindringer. Det virkede!”
På samme måde mener han, at et AI-kørekort kan give danskere – og europæere – både en forståelse af hvad teknologien kan og hvad de kan bruge den til og også hvad de ikke kan bruge den til.
“Et AI-kørekort i praksis kunne meget hurtigt gøre folk trygge og lære dem en masse tricks, så de også kan adressere de situationer, hvor den ikke giver dem det, de havde håbet på.”
Digital dannelse? Nej tak
Mogens Nørgaard bliver lidt forarget, når han hører tale om digital dannelse. ”Man skal ikke bare lære at bruge AI’en. Nej, man skal lære at forholde sig som en dannet græker i det gamle Athen til store filosofiske emner.”
Noget af det værste, mener han er, at man som et normalt begavet menneske hele tiden skal informeres af andre helt normalt begavede mennesker om, at man ikke kan stole på teknologien.
”Som om man kunne stole på, hvad mennesker siger. Som om man kunne stole på, hvad medierne siger til os hver dag. Som om man kunne stole på, hvad Google fortæller os. Som om man kunne stole på, hvad sociale medier eller noget som helst andet fortæller os.”
Nørgaard gør opmærksom på, at det er cirka 53 procent af det, vi hører fra vores medmennesker i løbet af en dag, der er fejlbehæftet. Det er langt mindre, der er fejlbehæftet fra AI’erne. Det er langt mere, der er fejlbehæftet, når folk sidder og skriver i Word og søger på nettet og copy-paster andres arbejde.
Som om man kunne stole på, hvad mennesker siger. Som om man kunne stole på, hvad medierne siger til os hver dag. Som om man kunne stole på, hvad Google fortæller os. Som om man kunne stole på, hvad sociale medier eller noget som helst andet fortæller os.
Ligesom vi lærte at spørge Google, så skal vi lære at spørge AI
Mogens Nørgaard er stor fortaler for at bringe noget perspektiv ind i vores samtale om og forståelse af AI og digitalisering.
“Jeg tror ikke, vi har brug for store direktiver om dannelse. Vi har brug for praktiske redskaber, der giver folk frihed til at lære og forstå. Vi skal ikke gøre det større, end det er.”
Vejledninger som EU’s DigCom er i hans verden skrivebordsarbejde, der ikke ser på, hvordan virkeligheden ser ud i Danmark. DigCom kan have sin berettigelse i lande, der er mindre digitaliserede end Danmark. Der er ikke noget galt med uddannelse. Man kan sagtens orientere folk om, hvad en AI-bot er og hvordan den laves til et formål.
“Vi har jo vist, at vi kan finde ud af det selv. Ligesom vi lærte at spørge Google – sådan skal vi også lære at spørge AI.”
Vi skal tage fat på praktiske tiltag med udgangspunkt i den virkelige verden og ikke forsøge at lovgive os ud af situationer, som vi ikke forstår, fordi de ligger ude i fremtiden.
“Vi kan jo ikke skabe, diktere, styre vores egen fremtid. De har prøvet det i Nordkorea,” afslutter Mogens Nørgaard.
