Nyheder Vilde Teknologier: I Aarhus finder de vilde løsninger 2024/08/15 at 8:57 am Mark Sinclair Fleeton2024/08/15 Foto: Vilde TeknologierMark Sinclair Fleeton Læsetid 3 minutterArray”De velkendte løsningsmodeller slår ikke til, når vi står overfor store og vilde samfundsproblemer som klimakrise, sundhedskrise, forsyningskrise, demokratikrise og arbejdskraftskrise. Vilde problemer kræver vilde løsninger.”Sådan skriver festivalen ”Vilde Teknologier” i deres pressemeddelelse, der skal præsentere festivalen og dens formål. Det er andet år, at robot- og techindustrien går sammen med Aarhus Kommune. Festivalen er tænkt som et mødested, hvor professionelle, politikere og borgere kan mødes, opleve og finde inspiration til nye løsningsmodeller på de vilde problemer. Det foregår alt sammen på Dokk1 i Aarhus den 30. og 31. august. Festivalen er åben for både professionelle, børn, unge og voksneDe vilde problemerDet er nogle vilde problemer, som man har sat sig for at komme med nye løsningsmodeller til. I Aarhus Kommune har man sat sig ned og identificeret fem vilde problemer, som påvirker hele vores samfund:Unges mentale sundhed og trivsel Sundhed ind i alt Den demokratiske samtale Klima og bæredygtighed Blandede bydele og integration Rekruttering og kompetencerI og med, at der er tale om samfundsproblemer betyder det også, at Aarhus kommune ikke kan løse problemerne alene. Man er faktisk lidt i tvivl, om man overhovedet kan løse disse problemer ifølge kommunens hjemmeside, men de vil i hvert fald forsøge at ”påvirke i den rigtige retning”.Samarbejde om løsningerDerfor er Aarhus gået sammen med blandt andet Odense Robotics, Aarhus Universitet, Govtech Midtjylland og Techcircle om et sted, hvor industri, universiteter og politikere kan finde sammen om at finde nye løsninger og samtidigt kan borgerne være med og opleve, hvad teknologien kan byde på. Det er blevet til ”Vilde Teknologier”. Ikke en traditionel messeSom keynote speakers på festivalen kan deltagerne blandt opleve Professor Thiusius R. Svrimuthu (SDU), der skal tale om Robotter og AI i sundhedssektoren, Vicedirektør Casper Klynge (Dansk Erhverv) om Danmark set i lyset af den globale AI udvikling og foreningschef Hans Ravnkjær Larsen (Dansk IT), der skal fortælle om fem problemstillinger i det digitaliserede samfund. Og det kan jo lyde ret traditionelt, men tanken er faktisk, at blande tingene på en måde, er ikke er typisk for techfestivaler. Målgruppen er både professionelle, borgere, børn og unge og programmet er sammensat af en blanding af expo, guidede ture, talks og debatter.Robotter på områdetEn af måderne at tiltrække så forskellige målgrupper er expo-delen af festivalen. Man slipper simpelthen robotterne løs på området. Der er noget for de professionelle, hvor en lang række robot-virksomheder kommer og præsenterer deres produkter. Her kommer private virksomheder, universiteter og kommuner og man kan opleve alt fra humanoid- og industrirobotter, IoT og AI-løsninger. Samtidigt er der workshops for hele familien, hvor man kan opleve robothundecirkus, spille robot-bob og både fredag og lørdag indtager børsterobotterne simpelthen Dokk1.Da festivalen første gang blev afholdt i 2023 var det under navnet ”Vilde Robotter Løser Vilde Problemer”, som egentligt beskriver festivalen meget godt, men altså i år er erstattet af det mere mundrette ”Vilde Teknologier”.Det er gratis at deltage i festivalen, men det kræver tilmelding, hvis du ønsker at deltage i åbningsprogrammet. Læs mere om festivalen på Vilde Teknologiers hjemmeside.Læs også:AI er bedre end mennesker til nogen tingAI-agenter: Smarte løsninger til moderne problemerAI-PC'er: Fremtidens computere ShareShareTweetSharePin it