Wall-E syndromet

Kender du den animerede Pixar-klassiker Wall-E? Kort fortalt er det historien om, hvordan menneskeheden har forurenet Jorden, så de ikke længere kan opholde sig på den og er taget på et rumkrydstogt – all inclusive, selvfølgelig – med en AI ved roret. Tilbage på Jorden har de sat robotter, som Wall-E, til at rydde op efter dem. En af pointerne ved historien er, hvordan menneskeheden er blevet fuldstændigt afhængige af at blive taget sig af. Deres AI opfylder alle deres behov. De svæver bare rundt på deres rumkrydstogtsskib og bliver underholdt (og keder sig). Fænomenet kaldet også overreliance – altså at man støtter sig alt for meget til et system, en tankegang, en teknologi. 

Overreliance er en reel risiko, når vi taler AI og her kan jeg komme med et godt eksempel fra min egen verden. Ja, ligefrem fra min egen hverdag. Som journalist interviewer jeg en masse mennesker. Både til AI-Portalen, til podcasten ”Perceptron” og i flere andre sammenhænge. Det betyder, at jeg ligger inde med lydoptagelser i lange baner. 

Ofte skal jeg blot bruge et par citater eller tre til en historie og det kan derfor ikke betale sig, at transskribere interviewet. Men i mange sammenhænge vil jeg gerne bruge store dele eller måske hele interviewet i en artikel.

Før i tiden satte jeg mig ned og skrev hele interviewet ud med lyden i ørerne. Det kunne godt tage mange timer selvom jeg er rimelig hurtig på tasterne, hvis jeg skal sige det selv. Derfor øjnede jeg straks store muligheder i AI, der i dag er i stand til at transskribere interviewet for mig ud fra de lydfiler, som jeg kan fodre den med. Og en af modellerne kan ovenikøbet håndtere dansk!

Da jeg første gang kørte en lydfil igennem, blev jeg begejstret. Den fangede faktisk langt hen ad vejen, hvad der blev sagt! Med et par hyper morsomme misforståelser undervejs. Det jeg ikke havde overvejet var, at det stillede mig overfor en helt klassik problemstilling. En direkte transskribering er talesprog og talesprog fungerer ikke på skrift. Det ved enhver, der har arbejdet med interviews. 

Selvom man som journalist tænker, at det var jo det personen sagde, så kan det afføde nogen meget skarpe reaktioner kilden, hvis man præsenterer dem for det. Og forståeligt nok. Jeg ville selv have det på samme måde. Det vil sige, at min opgave, som journalist, er at omformulere kildens talesprog til et skriftsprog og dermed i sidste ende komme med en fortolkning af, hvad kilden har sagt. Det tog mig faktisk et par år at forene den konklusion med min ambition om, at formidle, det kilden havde sagt loyalt. 

Men hvor ruller Wall-E så ind i billedet? Min begejstring for AI’ens fantastiske refererende kræfter bragte mig tilbage i min misforståelse af at referere hvad kilden havde sagt uden at forholde mig til, hvordan det fik kilden til at fremstå på skrift. Jeg stolede for meget på systemet uden selv at tage tilstrækkelig stilling til dens output. Jeg var faldet i overreliance-fælden. Heldigvis er der kontant afregning ved kasse 1 hos kilden, når det sker og interviewet nåede aldrig at blive offentliggjort i sin rå form.