AI-Basics, del 9

Data, træning og ophavsret: Hvad betyder sagerne for din virksomhed?

Af

Kåre Bjørn Jensen kaare@ai-portalen.dk

Kåre Bjørn Jensen er IT- og AI-underviser med speciale i praksisnære kurser i blandt andet AI, Excel og online-markedsføring. Han arbejder med ansvarlig brug af teknologi og gør kompleks viden enkel og anvendelig på tværs af private og offentlige organisationer.

Skrevet af Kåre Bjørn Jensen assisteret af AI

I 2025-26 er ophavsret i Generativ AI rykket fra “juridisk niche” til noget, der påvirker indkøb, datapraksis og medarbejderpolitik. To spor går igen i næsten alle diskussioner: (1) træningsdata (må en model trænes på beskyttet materiale?) og (2) output + bevisførelse (hvornår bliver output for tæt på kilden – og hvad skal gemmes i en retssag?).

1) USA: Når “output-lighed” og chatlogs bliver et forretningsvilkår

Et klart signal kom i den sammenlagte OpenAI-ophavsretssag (flere relaterede sager behandlet samlet), hvor en føderal dommer i oktober 2025 afviste OpenAIs forsøg på at få output-baserede ophavsretskrav smidt ud. Dommeren lagde vægt på, at påstanden om “substantial similarity” (at output kan ligge tæt på værkernes beskyttede elementer) var tilstrækkeligt plausibel til at gå videre [1].

Samtidig viser retssagen mellem New York Times og OpenAI en anden praktisk risiko: logs og samtaler kan blive omdrejningspunkt. I november 2025 beskrev Ars Technica konflikten om et krav om at udlevere 20 millioner (af-identificerede) ChatGPT-samtaler som led i discovery, hvor OpenAI argumenterede for, at kravet var for bredt og problematisk for privatliv [2].

Og i oktober 2025 blev en central bevaringsforpligtelse (“preservation order”) formelt afviklet/ændret gennem en aftale mellem parterne, som blev indgivet til og godkendt af retten – et konkret eksempel på, at datalagring kan ændre sig hurtigt, afhængigt af sagens proces [3].

Praktisk pointe til virksomheder: spørg altid til dataopbevaring (hvad gemmes, hvor længe?), retslige bevaringspåbud i forbindelse med retssager (“litigation holds”), og om I kan få enterprise/zero-retention på følsomme flows – for i værste fald kan “slet” i brugergrænsefladen (UI) være noget andet end “slet” i juraens verden [2][3].

2) EU: fra “opt-out” i teorien til maskinlæsbare standarder i praksis

Fra 2. august 2025 begyndte EU’s AI Act-regler for general-purpose AI (GPAI) at gælde, inkl. copyright-forpligtelser og transparenskrav for udbydere, når modeller bringes på EU-markedet [4].

Og i december 2025 tog Kommissionen næste skridt: en officiel konsultation om protokoller for at “reservere rettigheder” mod text-and-data-mining – dvs. hvordan rettighedshavere kan udtrykke et opt-out på en måde, som AI-udbydere faktisk kan opdage og efterleve i deres data- og træningspipelines [5].

Praktisk pointe til danske organisationer: EU-linjen bevæger sig mod, at “opt-out” skal være mere standardiseret og machine-readable, så man kan handle på det i indkøb, governance og leverandørkrav – ikke kun i juridiske noter [5].

3) UK: intensiv politisk kamp om TDM og “opt-out”

I UK er retningen stadig politisk omstridt, men 2025-26 har budt på flere formelle milepæle: Regeringen har publiceret en “statement of progress” om copyright og AI (med forpligtelser til kommende rapporter og impact-vurderinger) [6], og spørgsmålet er blevet løftet i en officiel parlamentarisk erklæring (15. december 2025) [7].

Samtidig peger britiske mediedækninger på massiv modstand mod en model, hvor træning på ophavsretligt materiale er “default”, og skabere selv skal opt-out [8].

4) Tjekliste: sådan gør du risikoen håndterbar (uden at stoppe innovation)

1. Klassificér brugen: intern assistance vs. kundevendt output vs. “genbrug i produkter”.
2. Indkøbskrav: Aftal på forhånd, hvad der bliver gemt (og hvor længe), hvordan I får data slettet igen, hvilke spor der logges til dokumentation, og om jeres data kan ende med at blive brugt til at forbedre leverandørens AI.
3. Output-policy: hvornår må AI-tekst publiceres, og hvornår kræves kildetjek/omskrivning? (især ved resuméer).
4. Logs som aktiv/risiko: definer, hvad I logger, og hvorfor – og hvem der kan tilgå det ved tvister [2][3].
5. Hold øje med EU-standardisering for opt-out/protokoller og opdater kontraktbilag løbende [5].

Kilder

[1] U.S. District Court (S.D.N.Y.), Opinion & Order (27. okt 2025) – afviser OpenAIs motion to dismiss ift. output-baserede ophavsretskrav. (Courthouse News)

[2] Ars Technica, “OpenAI fights order to hand over 20 million private ChatGPT conversations” (12. nov 2025). (arstechnica.com)

[3] U.S. District Court (S.D.N.Y.), Stipulation and Order to Terminate… Preservation Order (9. okt 2025). (cdn.arstechnica.net)

[4] EU-Kommissionen, “EU rules on general-purpose AI models start to apply…” (2. aug 2025). (digital-strategy.ec.europa.eu)

[5] EU-Kommissionen, “Consultation on protocols for reserving rights from text and data mining…” (1. dec 2025; lukker 23. jan 2026). (digital-strategy.ec.europa.eu)

[6] UK Government (GOV.UK), “Copyright and AI: statement of progress…” (publiceret 2026). (GOV.UK)

[7] UK Parliament, Written Statement HCWS1165 “Copyright and Artificial Intelligence” (15. dec 2025). (questions-statements.parliament.uk)

[8] The Guardian, “Boost for artists… as only 3% back UK active opt-out plan” (16. dec 2025). (The Guardian)