Anders Christiansen. Foto: Mark Sinclair Fleeton
I
En blæsende efterårs formiddag i 2023 er tre mænd på vej i tog gennem Sverige. Det er to danskere og en svensker. De to danskere er journalist Anders Christiansen og dokumentarist Christian Kirk Muff fra den danske podcast Det hemmeligste af det hemmelige og svenskeren kalder sig Karl, underviser på universitetet og i sin fritid efterforsker mordet på den svenske statsminister Olof Palme den 28. februar 1986.
Sammen er de på jagt. De er på jagt efter en mand. En mand der er så mystisk, at de har været i tvivl om han overhovedet var virkelig eller nogen havde opfundet ham. En mand uden cpr-nummer. En mand der stort set ikke dukker noget op på, når man søger på ham. En mand der af politiet har været mistænkt og afhørt i forbindelse med Palmemordet. En mand der har været død i næsten otte år på daværende tidspunkt. En mand ved navn Lennart.
Deres destination er en lille by omkring en time udenfor Stockholm. De har en aftale med en ældre og meget bestemt kvinde, der har kendt manden de jager. Hun har arbejdet sammen med ham i et netværk med udgangspunkt i det svenske militær. Et hemmeligt netværk, der havde til opgave, at arbejde med holdningspåvirkning af den svenske befolkning, for at undgå kommunistisk overtagelse af Sverige under den kolde krig. Og skulle tage hånd om situationen, hvis invasionen fra øst eller magtovertagelsen blev en realitet.
De eneste våben de har i jagten på deres historie er to mikrofoner, en togbillet… og en algoritme.
II
Anders Christiansen og Christian Muff Kirk, står bag podcasten ”Det Hemmeligste af Det Hemmelige”, hvor de har kredset om en af de største mordgåder nogensinde. Mordet på den svenske statsminister Olof Palme den 28. februar 1986. Men egentligt starter historien om podcasten og deres efterforskning allerede i 2011, da Anders Christiansen starter på det nu nedlagte Radio 24-7 i 2011. Her er han redaktør og vært for programmet AK24-7 gennem otte år. I 2019 lukker Radio 24-7 og Anders Christiansen får et tilbud om at komme over på R4dio og lave et true crime-program.
”Det er ikke fordi, jeg har noget imod true crime. True crime er helt fint. Det er bare ikke mig med sådan noget med kvindelig i en skov og den slags. Jeg kunne godt tænke mig, at det havde et større perspektiv end en simpel forbrydelse. Så jeg gik sådan lidt rundt om mig selv, og vendte så tilbage og sagde, jeg godt kunne være interesseret, hvis jeg kunne få lov til at lave noget om palmemoret. Men det skulle have et eller andet større samfundsspørgsmål. Jeg ved ikke, hvorfor jeg nævnte palmemordet. Det var bare ideen om, at jeg vidste at det var uopklaret. Det var da vi lavede AK24-7, at bogen om ”Skandiamanden” Stig Engstrøm kom [”Den Osannolika Mördaren” af Thomas Pettersson fra det svenske magasin FILTER], hvor jeg har historiker Anders Orris med, der kritiserer bogen. ”
Anders Orris bliver ”hushistoriker” på Anders Christiansens nye program på R4dio
“Vi laver så den podcast, der hedder ”Krimiland”. Jeg havde sådan en tanke i starten om, at jeg skulle, fordi jeg kom som kulturjournalist, så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at se, om man kunne i processen også lave et spor, der handlede dels om selvfølgelig filmet, hvad handler Palme-Moderen om, men også handler om, hvordan laver man det til en tv-serie.”
Han finder dog hurtigt ud af, at det er selv mordet og ikke udviklingen af en tv-serie, der er rigtigt interessant.
”Hele fiktionsdelen er ligegyldig. Og jeg forlader det bare.”
I 2020 får Anders Christiansen fra sin chef et tip om, at han skal kontakte Christian Kirk Muff.
”Jeg har en chef på det tidspunkt, der siger, at jeg skal ringe til en, der hedder Kristian Kirk Muff. Han er ret spøjs og han ved en masse om Sverige og især noget om underverdenen i Sverige. Og jeg har brug for en ny kilde. Anders er god, men jeg har bare brugt ham virkeligt meget.”
Det er under Corona-epidemien, så de laver radio fra hvert sit soveværelse og det viser sig, at Christian Kirk Muff har arbejdet med Palmemordet for år tilbage, men i virkeligheden er hans ekspertiseområde egentligt den svenske kriminelle underverden. I forbindelse med afdækningen af Stein Bagger-sagen, har han lavet en omfattende research af de svenske bagmænd i sagen.
”Og så begynder han at tale om Mr. X, den store svenske gangster i 50’erne, 60’erne og 70’erne og sikkert også op i 80’erne. Han fortæller hvordan Mr. X spiser 500 kr.-sedler til frokost. Han fortæller jo bare og alle, der har hørt Muff ved, at han fortæller røverhistorier, som man virkeligt ikke kan lade være med at grine af og høre efter. Og så begynder vi og han siger ja til at være med i podcasten og tune ind på Palmordet igen.”
At de tager fat på sagen igen, falder sammen med, at der dukker en række nye dokumenter op, der handler om et begreb, der hedder ”Stay Behind”.
”Vi han simpelthen ikke finde ud af, hvad det handler om. Vi ved, at der er et politispor, hvor der er mistanke til, at nogle svenske betjente med nazistisk baggrund, kunne stå bag mordet og som opfører sig mærkeligt. Der er noget om en, som kaldes ”Jägernissen” og de ting er aldrig rigtigt koblet sammen. Og så er der det her Stay Behind, som vi kan se, at politiet har undersøgt.”
Men det svenske politi møder en mur hos den militære efterretningstjeneste, da de spørger til Stay Behind og i 2020 lukkes Palme-efterforskningen endeligt ned.
I 2021 bliver Radio Loud til Radio 24syv og Anders Christiansen får tilbudt jobbet som chef for programudvikling. Hans nye chef, Simon Andersen, foreslår, at han ved siden af, laver noget, der minder om det gamle Krimiland. Han snakker med Christian Muff Kirk, der gerne vil lave noget om efterretningstjenester. De har udskriften fra en båndoptagelse, hvor tre gamle svenske efterretningsagenter under en våd frokost snakker om noget de kalder ”det hemmeligste af det hemmelige”, som er landets mest hemmelige oplysninger – formodentligt en form for arkiv, som er gravet ned et sted i Värmland – ”Hvor kilden deler sig i to.” Med beskrivelsen af ”Det Hemmeligste af Det Hemmelige” har Anders Christiansen og Christian Kirk Muffs nye podcast fået sit navn.
”Det først halve år laver vi ikke rigtigt Palmemord i ”Det hemmelige”. Vi laver bare andre ting, der lugter af fisk. Men det er det, vi helst vil og så begynder vi på den føljeton på ”Det Hemmeligste af Det Hemmeligste”, der hedder ”Verdens største historie”.”
I en svensk podcast, der simpelthen hedder ”Palmemordet” fremlægger en ung svensker ved navn Jonas Nyman et nyt spor, der handler om noget, der hedder Swedenborg Kirken og en hemmelig gruppe indenfor kirken, der kalder sig Swedenborg Gruppen. Swedenborg gruppen er en underlig blanding af esoterisk kristendom og en gammel loge af politifolk og militærfolk. Samtidigt er der en, der hedder Simon Lundell, der blandt andet har arbejdet sammen med svenske journalister på Svenska Dagbladet. Lundell står også bag hjemmesiden WPU.nu, der er en Wikipedia-agtig hjemmeside om Palmemordent. Christiansen og Muff tager kontakt til svenskerne og de bliver inviteret til den årlige Palmemords-konference i Stockholm. På konferencen møder de en tredje svensker ved navn Karl, der har efterforsket en mystisk kunster med forbindelse til Stay Behind-netværket. Muff etablerer en researchgruppe med svenskerne og sammen dykker de ned i dokumenterne, der nu kan frigives fra Palme-efterforskningen.
”Det er svært at se, hvem politiet taler med i de afhøringer man får, fordi der er så mange overstregninger. Men på et eller andet tidspunkt finder vi frem til, at en af dem, de er meget interesseret i er en svensk mand. En hemmelig agent, der ikke officielt er ansat nogen steder, men arbejder for den svenske stat, der hedder Lennart Nordenswan”
III
Derfor er de tre mænd på vej til den svenske forstad uden helt at vide, hvad de skal forvente. Hverken af stedet, de er på vej hen eller af kvinden, de skal møde.
”Vi er meget forvirrede, men vi får kontakt til hende. Det viser sig, at hun har kendt ham rigtigt godt og har meget af hans materialer. Både breve, men også skriveri og bøger, har forsøgt at skrive. Hun har prøvet at behandle det og det, fordi han har sagt til hende, at det er hans måde, på trods af, at han har tavshedspligt at fortælle om det hemmelige arbejde, han har lavet som svensk agent. Det er en måde at fortælle om de hemmelige agenters historie under den kolde krig.”
Det de finder er en helt almindelig svensk forstad med helt almindelige lejlighedsbygninger. Men kvinden de møder er alt andet end almindelig. Hun inviterer dem til at følge med hende på det lokale bibliotek, hvor hun færdes hjemmevant og er en kendt skikkelse. Christian Kirk Muff forsøger at ligge stille og lidt bredt ud med et spørgsmål til et fænomen, de har stødt på i deres research. Et fænomen kaldet Stay Behind, som de forstår at netværket kvinden deltog i var en del af. Han beder hende forsigtigt at forklare nærmere, for han har svært ved at forstå disse netværk. Prompte får han svaret: ”Det er fordi du er en idiot!”
”Og så er der langsomme forhandlinger i gang, hvor vi fortæller lidt om, hvad vi vil, og hvad det er vi er interesserede i. Hun ser os tydeligvis an. Men hun har det problem, at hun har siddet med materialet i årevis. Hun har en drøm om at få det udgivet, men hun ved også godt, at man ikke bare kan udvide det, som det er. Hun kan ikke rigtigt komme videre med det. Vi laver en aftale med hende om, at vi hjælper med det, hvis vi kan få adgang til det. Vi kan godt mærke, at vi ikke skal starte med at snakke for meget om Palmemordet, selvom det er det, vi er interesserede i. Og faktisk begynder her en periode, hvor Palmemordet glider lidt til side til fordel for den verden, Lennart Nordenswan begynder at præsentere. For det her er lige så spændende: At der i Sverige, og sikkert også mange andre lande i Europa, har levet mennesker, der i fredstid i hemmelighed har levet som aktive soldater i nogle mærkelige grupperinger og celler.”
Det lykkes dem at blive enige og Christiansen, Muff og Karl får materialerne med. Men hvad er det for et materiale de har fået med sig? Flere tusind sider – mange af dem håndskrevet . Iblandt dem er breve fra manden de jager og i manuskripter til i hvert fald to bøger, der har fået titlerne ”Kvinnokriget” (Kvindekrigen) og ”Opus 2” eller ”Gyngerne og karrusellerne”. I manuskripterne udfolder der ser en spejling af den verden, vi kender. Men det er viklet ind i et svært tilgængeligt sprog, som de efterhånden kommer til at kalde Nordenswansk efter manden, Lennart Nordenswan.
Disse grupperinger arbejder på det grundlag, at Sovjetunionen er den store trussel og deres opgave er for det første at sørge for, at svenskerne ikke stemmer for rødt, men samtidigt skal de – i tilfælde af en russisk invasion – agere som en modstandsbevægelse. Manuskriptet beretter om en skyggekrig, der har udspillet sig under den kolde krig, hvor Nordenswans gruppe og andre lignende grupper har været frontlinjen i skyggekrig.
IV
”Vi er kommet virkeligt langt i afdækningen af en hemmelig svensk agentverden, som alle sammen har tråd ind i det svenske militær. Vi er nået vildt langt med at få afdækket Stay Behind-netværket i Sverige og personer, der aldrig har været beskrevet i offentligheden som hemmelige agenter. Blandt andet Lennart Nordenswan, nogle af dem han hang ud med og begyndte at kunne lave ret klare billeder af nogle af de grupperinger, der var og noget af det, de lavede.”
Manuskriptet er et vendepunkt i efterforskningen. Den binder andre teorier sammen gennem de netværk af hemmelige operativer, der gemmer sig i det svenske samfund under den kolde krig. Måske er det ikke ”det hemmelige af det hemmeligste”, som de tre efterretningsfolk på optagelsen fra den våde frokost beskriver, som gravet ned i Värmland. Men den ene af de tre agenter på optagelsen er Lennart Nordenswan. En af de andre på optagelsen er en mand ved navn Donald Forsberg. En mand, der blev afsløret som agent i forbindelse med den såkaldte IB-skandale i Sverige. Altså en bekræftet hemmelig agent. Og en mand, der både i forhør og i radioen har fortalt, at han så Lennart Nordenswan og andre fra hans gruppe på gaden i Stockholm den 28. februar 1986 omkring det tidspunkt, hvor Olof Palme blev skudt.
Der var altså en militær tilstedeværelse i Stockholm og omkring det sted, hvor statsministeren og hans hustru befandt sig den aften. Allerede den gang indløb et tip til politiet. Et tip der fortalte om en militærøvelse.
V
I kølvandet på Anden Verdenskrig oprettede flere vesteuropæiske lande hemmelige “Stay Behind”-netværk som led i NATO’s skjulte forsvarsstrategi under Den Kolde Krig. Disse netværk, kendt under navne som Operation Gladio i Italien, havde til formål at aktivere civile og militære celler i tilfælde af sovjetisk invasion eller statskup. De opererede i det skjulte og uden parlamentarisk kontrol, ofte i tæt samarbejde med efterretningstjenester som CIA og MI6. I flere lande er der tegn på, at disse netværk også indgik i kupforsvarsøvelser, hvor man simulerede interne trusler mod demokratiet. Der findes desuden eksempler, især fra Italien, hvor netværkene mistænkes for at have været involveret i strategier med spænding, dvs. at skabe uro med vold og terror for at retfærdiggøre autoritære tiltag.
En række kilder – bl.a. journalisten Bjarne Moelv – har peget på, at der i dagene op til mordet på Olof Palme i februar 1986 blev gennemført en hemmelig beredskabsøvelse med kodenavnet “Gustav” i Stockholm. Øvelsen simulerede et attentat mod en højtstående politiker og involverede både politi, SÄPO og militære enheder – muligvis også elementer fra det svenske Stay Behind-netværk.
Ifølge beskrivelsen omfattede øvelsen en A-styrke (beskyttelse) og en B-styrke (attentatgruppe), hvor sidstnævnte skulle iscenesætte et realistisk angreb med brug af diversionstaktikker og kamuflerede figuranter. SÄPO-folkene er livvagter for statsministeren. Politiet er den ydre ring af beskyttelse. De er A-styrken. Stay Behind-gruppen observerer og står for logistikken omkring attentatet. En gruppe specialsoldater udgør aktionsgruppen – dem, der skal stå for attentatet. De udgør B-styrken. Stay Behind betragtes i denne sammenhæng som en militær struktur og kan også indgå i aktionsgruppen.
Den avancerede opbygning og samtidigheden med mordet har ført til mistanken om, at øvelsen enten blev kapret af interne kræfter med en skjult dagsorden, eller at den reelt fungerede som dække for det egentlige attentat. Øvelse “Gustav” anses af flere alternative efterforskere som en nøgle til at forstå det komplekse samspil mellem statslige aktører, efterretningstjenester og hemmelige netværk i forbindelse med mordet.
VI
”Jeg kan huske, at vi sidder i toget på vej tilbage og begynder at bladre i det og vi kan straks se, at der er det, der svarer til to romaner, breve og en del af hans tegninger.”
Første side i manuskriptet ”Quinnokriget” (Kvindekrigen) indeholder en mærkelig, kodet og nærmest poetisk beskrivelse af mordet på den svenske statsminister Olof Palme.
“Det er Karl, der starter med at sige, jeg skal simpelthen have noget computerhjælp her. Så en del af processen er jo simpelthen have noget computerhjælp her. Så en del af processen er simpelthen at få det scannet.”
Her begynder det store arbejde med at få scannet materialet. Prøve at få det samlet. Simpelthen prøve at få hoved og hale i det enorme materiale. Finde ud af, hvilke navne, der optræder, hvornår de optræder og i hvilke sammenhænge optræder de, hvordan bliver de omtalt og hvem bliver de omtalt sammen med.
”I romanerne er der ingen, der hedder deres rigtige navn, men vi har jo heldigvis nogle breve og nogen af stederne står det direkte: jeg kalder ham her for det her. Andre gange kan du simpelthen regne dig frem til det. Nogle gange har Ann [den bestemte kvinde] også en idé om, at han kaldte ham for det og det. Så vi har nogle forskellige nøgler til at løse gåden.”
Karl bruger AI til at finde netværk og hvem, der bliver omtalt, hvordan de omtales. Har de magt eller har de ikke. Han bruger altså AI til at beskrive netværk i romanerne.
AI har fået en markant rolle i den research, som efterforskningsgruppen omkring Det Hemmeligste af Det Hemmelige har gennemført. Anders Christiansen fortæller, at gruppen konkret har brugt AI til at behandle og strukturere de mange tusinde sider, de har fået adgang til i sagen om Lennart Nordenswan og Palmemordet. AI er blandt andet blevet brugt til at læse håndskrevne dokumenter og analysere tekstbaserede netværk:
“Noget af det her er skrevet på maskine og noget er skrevet i hånden. Noget af det, vi finder ud af, at AI er rigtigt god til at læse håndskrift. Jeg tror han bruger ChatGPT. Vi havde et postkort, er var skrevet på portugisisk. Vi kunne ikke læse det, men det kunne den.”
AI bliver også brugt til visuel genkendelse og analyse af mærker og symboler på billeder, eksempelvis fra gerningsstedet:
“Vi har jo været meget interesseret i faldskærmsjægere, og der har været nogle trøjer, nogle mærker på nogle trøjer, hvad er det for et mærke? Hvad er det for en halskæde? Hvad er det symbol på den? Som den jo også hjælper rigtig meget med.”
Men Christiansen advarer samtidig mod at overvurdere AI’ens dømmekraft:
“Jeg har prøvet at kaste mig ud i at få den til at lave analyser eller sammenfatninger eller lave nogle vurderinger. Der føler jeg ikke, at jeg i hvert fald har kunne finde ud af at gøre det på en måde, hvor jeg synes, det er godt.”
For Christiansen handler brugen af AI ikke om at lade teknologien tage styringen, men om at spare tid i processer, der ellers ville tage måneder:
“Det er et arbejdsredskab. Det er ikke noget, der løser sagen for dig.”
I samme efterforskningsgruppe arbejder Simon Lundell, svensk journalist og grundlægger af den AI-assisterede platform wpu.nu, hvor dokumenter, vidneudsagn og kortmateriale fra Palmemordet systematiseres og gøres søgbart. Lundell har blandt andet brugt AI til at generere visuelle analyser og netværkskort, der underbygger teorien om, at gerningsstedet var opbygget som en såkaldt Murder Box – en form for taktisk indhegning skabt for at lette likvideringen.
VII
Man kunne kalde svaret på hvad der skete omkring mordet på Olof Palme for det umulige svar. Det er 39 år siden, at den svenske statsminister blev skudt ned på åben gade og vi har stadigt ikke kunne grave et endeligt svar frem. Men Det hemmeligste af det hemmelige er ved hjælp af blandt andet deres arbejde med AI-systemer tæt på et svar. Hvis vi skal fortælle den historie, som Christiansen og Muff med hjælp fra blandt andet Karl, er i færd med at dokumentere, så kunne den lyde noget i denne stil
Vi befinder os i slutningen af den kolde krig. Natten til den 1. marts 1986. I Stockholm afholder man en øvelse, der skal træne både politi og militær i at håndtere statskup eller et attentat. Målet for nattens øvelse er statsministeren og scenariet er, at truslen kommer fra det man kunne kalde en urban guerilla – en form for paramilitær gruppe.
En fem-dages øvelse på Gotland for faldskærmsjægere er ved at tage sin afslutning. En besked går igennem at en gruppe af jægerne skal tage ind til Stockholm og deltage i en såkaldt kupforsvarsøvelse. En gruppe på måske 10-12 tager afsted. De kender deres opgaver – de skal agere b-styrke. De skal forsøge at trænge igennem politiet og særligt SÂPO’s beskyttelse og likvidere et højtrangerende politisk mål. I dette tilfælde Sveriges statsminister. Faldskærmsjægerne udgør aktionsteamet. Så de starter med at få en briefing fra resten af b-styrken, der består af Stay Behind-grupper, men også enkelte udvalgte politifolk.
På denne aften ved de, at statsministeren skal i biografen. Der er officielt ingen indre Cadron – Palme ha sendt livvagterne hjem tidligere på dagen. Det har hele dagen stået klart, at Palme-parret har planer om at gå i biografen, men først sent på eftermiddagen står det klart, at det bliver Grand Biografen, de vælger. Det indsnævrer mulighederne for statsministerens bevægelsesmønster til to muligheder, når ægteparret skal hjem fra biografen. Stay Behind-grupperne har folk på gaden, er observerer og holder resten af b-styrken informeret om parrets bevægelser. Vil de bevæge sig mod nord mod xxx stationen eller mod syd mod stationen ved Hötorget? De kan ikke vide det på forhånd, så dele af aktionsstyrken, der skal sørge for flugtrute og køretøj placeres i begge retninger. Nu kommer de ud af biografen. En kort diskussion og ægteparret begiver sig sydpå af Sveavägen. To personer følger dem på modsatte fortov. En tredje gør sig parat ved den udpegede ”kill box” på den sydlige rute. Krydset ved Tunnelgatan. Her er målet maksimalt begrænset i sin færden. Han har reelt kun en vej – i armene på den man mand, der venter ham bevæbnet med en storkalibret revolver.
Ægteparret krydser over gaden tilsyneladende for at se på en butik. Har de på fornemmelsen af, at de bliver iagttaget eller måske ligefrem forfulgt? Hele holdet holder vejret, men kort efter forsætter ægteparret sydpå af Sveavägen. Da de passerer Skandiabygningen på hjørnet af Tunnelgatan træder en mand ud, der har gemt sig i en døråbning. De har ikke tænkt over han var der. Lyset fra forretningen Dekorima er stærkt i vintermørket og manden har været sløret af lyset. En hånd på statsministerens skulder.
I Klarabergsgatan, et stykke syd for gerningsstedet, får to veninder deres livs chok. De har også været i biografen. Halvt nede af gaden kommer tre høje, muskuløse mænd pludseligt løbende imod dem. De forsøger at undgå dem ved at træde ind i en portåbning, men mændene har ingen interesse i dem. De er på vej væk i højt tempo. Som i panik råber den ene af mændene: ”Men han skulle jo for fanden ikke slå ham ihjel!”
VIII
Palmesagen har i årtier været et eksempel på, hvordan et samfunds mørkeste øjeblikke kan forsvinde i papirdynger, tavshed og teorier. Men noget er ved at ændre sig. Med algoritmernes indtog er det ikke længere kun afhøringsledere og arkivarer, der har adgang til overblikket – det har også journalister, civile og selvorganiserede efterforskere. AI bliver i denne sammenhæng ikke en erstatning for den kritiske tænkning, men et redskab, der kan lyse ind i de rum, hvor hukommelsen tidligere gik tabt i mængden.
Men med den nye magt følger også ansvar. For AI finder ikke sandheder – den finder mønstre. Og mønstre kan forføre, især i en sag som denne, hvor fantasien i forvejen er i gang. Teknologien kræver derfor et nyt sæt journalistiske muskler: kildekritik, kontekstforståelse og metodebevidsthed. Måske er det først nu, hvor de digitale værktøjer har gjort det muligt at læse tusindvis af sider på få minutter, at vi for alvor forstår, hvor vigtig den menneskelige dømmekraft stadig er.
At tre mennesker sidder i et svensk tog med en bærbar og en algoritme og genåbner konturerne af et glemt politisk attentat, siger noget om tidens ånd. Det siger noget om, hvordan teknologiens løfter kun er værdifulde, når de kobles til journalistikkens vedholdenhed, tvivl og vilje til at se det, der ikke skulle ses.
For hvis maskinen kan finde svaret, men ingen stiller det rigtige spørgsmål – hvad er det så egentlig, vi får at vide?
Follow Me