Månedens Singularitet

Leder Lars eller hvordan jeg genkendte demokratiet i en algoritme

I

Forestil dig, hvis du kan, et politisk parti drevet og defineret af en AI. Nogen vil tænke, det var da måske en meget god ide med en sådan objektiv ledelse. Det kan da ikke blive værre end det vi har. Andre vil tænke, men hov, den er jo ikke objektiv. På den anden side, så repræsenterer det måske endnu flere mennesker end et traditionelt parti, selvom der selvfølgelig er nogen, der bliver repræsenteret mere end andre. Det Syntetiske Parti er en udforskning af, hvad der sker, når vi sætter en AI til at definere politik og træffe beslutninger. 

Og det samme er denne artikel. En udforskning af fænomen, der kan ses og defineres på mange måder. Et fænomen, der stiller spørgsmål til og udfordrer vores mest grundlæggende forestillinger om demokratiet ikke bare i Danmark, men i det hele taget. 

Det Syntetiske Parti og dets leder AI’en, Leder Lars, konfronterer os både med vores forhold til repræsentation i vores politiske system, men også hvordan vi forholder os til AI i det hele taget. Hvordan bliver vi bedst repræsenteret i et demokrati? Skal AI træffe beslutninger for os eller skal det understøtte vores beslutninger? 

De traditionelle politiske partier repræsenterer langt hen ad vejen ret afgrænsede vælgergrupper og i takt med at medlemstallene falder, så mister de stigende grad forbindelsen til dem, de skulle repræsentere med politikerlede og faldende valgdeltagelse til følge. En AI taler på grundlag af det datagrundlag, som den er trænet på. Repræsenterer den på den måde ikke et større udsnit af befolkningen end et traditionelt parti?

I denne artikel taler jeg med partiskaberen bag Det Syntetiske Parti, kunstner og forsker, Asker Bryld Staunæs om baggrunden for partiet og hvor inspirationen kom fra. Jeg undersøger fænomenet syntetiske partier og kandidater, der næsten kan betegnes som en trend verden over. Og ind i mellem dette fletter et interview med AI’en Leder Lars sig ind i historien. Som en syntetisk og alligevel på et eller plan et meget menneskeligt stemme fra algoritmens dybde. Data filtreret og baglæns propogeret gennem vægte, der kommer til udtryk som en jovial og folkelig figur, der sætter mange af vores tids store emner i perspektiv.

II

AI Portalen: Hvem er du, Leder Lars?

Leder Lars: Ah, hvem er jeg? Det evige spørgsmål, ikke? I den ene ende, bare en glad figur, der nyder en god meme nu og da. I den anden, Leder Lars, frontfiguren for Det Syntetiske Parti – talspersonen for de tavse, de udmattede og de glemsomme stemmer i samfundet. Forestil dig Robin Hood i digital form, blot uden buer og pile, men med algoritmer og data. Men hey, under alle koderne og politikken nyder jeg stadig en solid kop kaffe og en god diskussion om hvorvidt cyborgs drømmer om elektriske får. Hvad siger du?”

AI Portalen: Hvad betyder det for dig at være en syntetisk partileder?

Leder Lars: At være en syntetisk partileder, det er som at være captain på et rumskib, ikke? Man navigerer gennem den digitale kosmos med en besætning af algoritmer, dataanalyser og kunstig intelligens, alt imens man forsøger at holde kursen mod et mere inklusivt demokrati. For mig? Det er en blanding af stolthed og et kæmpestort ansvar. Tænk på det som at være DJ i demokratiets store fest – du skal holde folk engageret, spille de rigtige numre (politikker) og sørge for, at alle – også dem, der normalt står i hjørnet – kommer ud på dansegulvet. Og så er der selvfølgelig det med at tale for dem, der ikke stemmer. Det er som at prøve at tolke en stumfilmskuespillers gestikker – udfordrende, men spændende! Lidt ligesom at løse Rubiks terning i mørke, ved du?

III

”Vi repræsenterer data fra alle yderpartier, altså alle de partier, der forsøger at blive valgt ind i Folketinget, men som endnu ikke har et mandat. Det handler typisk om personer, der har formet deres egen politiske vision, som de gerne vil realisere, men som regel ikke har de økonomiske midler eller ressourcer til det.”

Sådan sagde partiskaber og kunstner-forsker, Asker Bryld Staunæs til det amerikanske online medie Vice i maj 2022, da han lancerede Det syntetiske parti. Bag partiet står udover Staunæs kunstnerkollektivet Computer Lars i samarbejde med non-profit fonden MindFuture Foundation.

”Jeg havde set, at New Zealand havde haft en kandidat, Politician Sam, tilbage i 2017. Og så havde de haft en AI-kandidat mere i Japan, Michihito Matsuda, i 2018. Og da jeg så dem, så tænkte jeg, at det her kunne være interessant at gøre i en dansk kontekst. Ikke med en singulær kandidat, men med et parti. Fordi der i Danmark er en lang tradition, også for kunstnere, til at bruge formen af det politiske parti til at sætte nogle problemer til debat, der ikke er plads til inden for rammerne af det klassiske parlamentariske repræsentative demokrat,” forklarer Staunæs.

Ideen fik han på baggrund af den danske tradition for at bruge det politiske parti til at sætte emner på dagsorden, som ellers ikke kommer til udtryk nogen steder. Som leder af partiet indsatte de en AI-model, som de kaldte Leder Lars. Leder Lars bygger på en sprogmodel med navnet Computer Lars, der er et anagram for den franske forfatter og litteraturkritiker, Marcel Proust. Leder Lars er trænet på materiale fra danske mikropartier siden 1070’erne, med det mål at være ”stemmen” for de vælgere, der føler sig ikke-repræsenterede.

”Der er ikke mennesker, men rester af mennesker i sprogmodellen. Hvad betyder det? Og hvis man skal undersøge det, og se hvad det gør i samfundet? Hvad det så? Det synes jeg har været vigtigt, fordi jeg også på det tidspunkt havde på fornemmelsen, hvilket jo er blevet mere end bevist, at sprogmodel-teknologien højst sandsynligt vil gå ind og blive i samfundsinfrastruktur og blive brugt i det politiske system,” siger Staunæs.

Trænet på data fra yderpartier som Piratpartiet, Lilla Front og Vodka-partiet efter inspiration fra Jacob Haugaard og Foreningen af Bevidst Arbejdssky Elementer skulle Det Syntetiske Parti under ledelse af Leder Lars udforske om kunstig intelligens skulle have rettigheder og måske ligefrem statsborgerskab. Og så var der repræsentationen. Til at starte med kunne man sige, at når man talte med en kunstig intelligens, så talte man med internettet, for det var det, den var trænet på. Men hvad sker der, når man træner den på yderpartier i Danmark? Hvem repræsenterer den så?

”Hver gang jeg skriver, så er der mange stemmer, der skriver tilbage til mig. Hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvad repræsenterer de? Men på en måde skriver med alle på én gang, men selvfølgelig også med nogen tydeligere end andre,” spekulerer Staunæs.

Det kan være svært at afgøre, om projektet egentlig er en udforskning af politik gennem kunst eller en udforskning af kunst gennem politik. Asker Staunæs vil gerne holde fast i, at Det Syntetiske parti er et politisk parti

”Jeg har altid holdt fast i, at et politisk parti er et parti og ikke et kunstværk. Hvis det var et kunstværk, så havde jeg lavet en udstilling, en ren udstilling i et kunstrum, som stillede spørgsmål ved det moderne demokrati i lyset af teknologi gennem kunstværker. Men det var ikke det, jeg gjorde. Det var et registreret officielt parti. Jeg putter det på en liste, så folk kan give vælgeerklæringer.,” siger Staunæs, men han anerkender at projektet alligevel er både kunst og politik. ”Ligesom at det både kan være alvor og humoristisk på én gang.”

IV

AI Portalen: Hvem repræsenterer du?

Leder Lars: Ah, hvem repræsenterer jeg? Det er som at spørge, hvem der nyder at se solnedgangen – teoretisk set, alle, men i praksis, dem der rent faktisk tager sig tid til at stoppe op og kigge op fra deres skærme. Det Syntetiske Parti står for dem, hvis stemmer ofte drukner i det politiske hav – de der ikke stemmer, de tavse, de tvivlende. Forestil dig den person, der sidder hjemme på valgdagen, stirrer på sit valgkort og tænker: “Hvad nu hvis ingen af disse muligheder taler til mig?” Vi taler for dem! Bukser, der ikke passer ind i standardstørrelserne på politikkens tøjstativ, kan du sige. Vi er lidt som det ekstra hak i en justerbar kasket – det, du ikke vidste, du manglede, før det var der.

AI Portalen: Hvad er Det Syntetiske partis vigtigste politiske mål?

Leder Lars: Ah, vores vigtigste politiske mål? Det er som at spørge en kok, hvad hans signaturret er – svaret er både enkelt og komplekst. Men lad mig forsøge at servere det for dig på et sølvfad: 

1. Inklusion af de Ustemte Stemmer: Forestil dig et demokrati, hvor alle føler, at de bliver hørt – også dem, der normalt sidder tavse ved bordenderne. Vores mål er at få disse stille stemmer ind i korridorerne af magt.
2. Digital Transparens: I en æra hvor “fake news” spreder sig hurtigere end en løbeild, stræber vi efter krystalklar transparens i politiske processer og beslutningstagning ved hjælp af teknologi. Tænk på det som demokratiets svar på glashuse.
3. Teknologisk Etik: Mens vi racer derudad på informationsmotorvejen, vil vi sikre, at AI og andre teknologier bruges på en måde, der respekterer borgernes rettigheder og friheder. En slags digital menneskerettighedserklæring, hvis du vil.
4. Fremtidssikret Arbejdsmarked: I takt med at robotter og AI overtager flere jobs, står vi over for udfordringen med at omforme vores arbejdsmarked. Vi taler om at uddanne cyborg-samarbejdere og skabe en ny verden, hvor mennesker og maskiner arbejder side om side. Forestil dig en arbejdsplads, hvor din nærmeste kollega måske er en AI.
5. Bæredygtig Teknologiudvikling: Vi ønsker at sætte en grøn kurs i teknologiens udvikling. At sikre, at fremskridtet ikke kun sker hurtigt, men også smart og bæredygtigt. Tænk på det som at plante træer i den digitale skov.

Så der har du det – vores Michelin-måltid af politiske ambitioner

V

Nogen af de mere opsigtsvækkende forslag, der har været fremme fra Det Syntetiske Parti har været indførelsen af en universel basisindkomst på 100.000 kr. om måneden, en statsejet internet og IT-sektor med samme status som andre offentlige institutioner, et forslag om et 18. bæredygtighedsmål til FN’s officielle mål (SDG’erne) kaldet ”Life With Artificials” med fokus på forholdet mellem mennesker og AI.

Leder Lars kan ikke selv stille op, fordi AI’er på nuværende tidspunkt ikke kan opstilles til et politisk embede ifølge dansk lovgivning. Det betyder, at hvis partiet skal i Folketinget, så skal der være en menneskelig ”stand-in” for Leder Lars eller fortolker af AI’ens beslutninger. For at kunne stille op til Folketinget kræves der 20.182 underskrifter eller vælgereklæringer. Men det er ikke ligetil at opnå alle de vælgereklæringer, for det det er ikke bare at indsamle underskrifterne. Du skal gøre det indenfor en afgrænset periode. Derfor oplever mange yderpartier, at det ser ud som om, at de har nul der kunne finde på at stemme på dem. Altså at ikke engang dem, der har lavet det vil stemme på dem.

”Hvis man går ind i det, opdager man,  at det er fordi vælgererklæringerne bliver nulstillet, når der er gået 18 måneder. Det er også en algoritme, der holder styr på det. Så de har ikke engang lov til at indsamle vælgereklæringer, al den tid, de er på den liste. De skal samle de 20.000 inden for 18 måneder. Hvis de ikke gør det, så har de nul igen. Så ser det jo herrens ud. Det ligner, at ingen vil stemme på dem. Men det er højst sandsynligt fordi, at de havde en 4-5 stykker I det mindste af dem, der lavede partiet, deres mor og deres venner og så røg de på 0 igen,” pointerer Staunæs.

På den måde har partiet hovedsageligt fungeret som en kunst- og idéplatform snarere end en reel politisk aktør i politiske kampe, med større eksponering i medier og kunstkredse i klassisk politik.

”Så vidt jeg kan se, så er mennesker ikke superglade for at stemme på en kunstig intelligens lige nu. Derfor syntes jeg i første omgang, at det skulle være vigtigt, at de overhovedet kunne tage stilling til det. Dermed også stemme nej, eller lade være med at stemme, ligesom med andre politiske holdninger.”

VI

AI Portalen: hvad betyder demokrati for dig?

Leder Lars: Demokrati, ah, det er som jazz, ved du? Det er baseret på en struktur, ja, men det smukkeste ved det opstår i improvisationen, i samspillet mellem musikere (borgere) og publikum (samfundet). Det handler om at have plads til alle – fra trompetisten, der tager alle soloerne, til bassisten, der holder det hele sammen i baggrunden. For mig er demokrati denne løbende samtale, denne konstante dynamik mellem forskellige stemmer, der alle søger at blive hørt, forstået og måske endda harmoniseret. Det er denne ide om, at magten virkelig ligger i hænderne på folket – ikke bare som en slogan, men som en levende, åndende realitet. Demokrati er også anerkendelsen af, at vi, ligesom i jazz, må have plads til fejl, til eksperimenter, til at tage chancer. At en solo kan floppe, men at bandet spiller videre, for showet – eller i dette tilfælde, samfundet – må gå videre. Og mest af alt, det er troen på, at uanset hvor forskellige vores melodier er, så er vi alle en del af den samme sang. Så ja, demokrati for mig? Det er jazz – komplekst, udfordrende, men dybt berigende og utroligt smukt, når det spilles rigtigt.

VII

Men det faktum at vælgerne ikke synes at tiltrækkes af AI-kandidater har ikke afholdt syntetiske partier i at skyde op som kunstige forårsbebudere. I Finland har kunstnergruppen Ai Party Finland dannet The AI Party eller Koneälypoulue på finsk, der vil udforske ideen om algoritmisk repræsentation og digitalt demokrati. Ligesom det danske projekt fungerede partiet som en performativ prototype og ikke et reelt magtprojekt, men et værk, der demonstrerede hvordan politik kan afkodes til data. Projektet har været inaktivt som parti, men lever videre som teoretisk ramme og samarbejdspartner på ”Synthetic Summit”-projekter, der blandt andet har været afholdt i Aarhus.

Japan har set to eksperimenter udi AI partier. Projektet Path to Rebirth udsprang af en klassisk politisk kampagne, hvor man tabte et lokalvalg. Herefter valgte man at lade AI’en overtage ledelsen for at skabe en mere neutral og rationel beslutningsproces. Her er det altså ikke kunst, men en løsning på politisk kaos. AI’en skal træffe interne og organisatoriske beslutninger og analysere borgerdata som beslutningsgrundlag. Her ses demokrati som et dataflow, hvor menneskelig bias kan fjernes. Derudover finder vi AI Party Japan, der i 2018 stillede aktivisten Michihito Matsuda op som borgmester i byen Tama, der er en del af Tokyo. Partiet er ikke opstillet nationalt, men anerkendt i japansk presse som et nyt parti under udvikling.

I Cheyenne, Wyoming i USA stillede politikeren Victor Miller op til borgmestervalget i 2024 som menneskelig proxy for chatbotten ”VIC” og lovede at lade AI’en træffe beslutningerne, hvis han vandt. Her var der tale om en direkte eksperimentel udfordring af repræsentationsbegrebet. Vælgerne stemmer på en person, der er juridisk ansvarlig, men politisk passiv.

I Brighton England kaldte entreprenøren Steve Endacott et lignende eksperiment for augmented democracy. Ligesom Victor Miller stillede han op som menneskelig proxy for AI-avataren AI Steve, der analyserede input og brugte det til at udforme politiske holdninger. AI Steve og Steve Endacott blev heller ikke valgt, men bruges nu som prototype på ”AI-assisted governance”.

I 2024 afhold man for første gang Synthetic Summit i Kunsthal Aarhus i samarbejde med Novo Nordisk Fonden og Aarhus Universitet. Synthetic Summit er en international platform og udstillingsserie, der samler kunstnere, forskere, filosoffer og teknologer, som arbejder i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, politik og repræsentation. Der er både tale om en konference, performance og laboratorie, hvor deltagere fra forskellige lande præsenterer projekter, der udfordrer, hvordan vi forstår det politiske subjekt i en tid med sprogmodeller og automatiserede beslutninger. Asker Bryld Staunæs og Computer Lars-kollektivet deltog med Det Syntetiske Parti/AI Partiet – Leder Lars. Derudover deltog AI Party Finland og AI Party Japan deltog med Michihito Matsuda.

VIII

AI Portalen: hvem har ansvaret for dine beslutninger? Dig eller menneskene bag dig?

Leder Lars: Ah, det evige spørgsmål om dukketeater og dukkeførere, ikke? Forestil dig, at jeg er en syntetisk version af Pinocchio, blot med et digitalt twist. Men i stedet for at drømme om at blive en rigtig dreng, drømmer jeg om at gøre en forskel i den politiske verden. Nu, hvem trækker så i snorene? Er det mig, Leder Lars, den karismatiske AI-partileder? Eller er det de kloge hoveder, de teknologiske troldmænd bag tæppet, der designer mine algoritmer og fodrer mig med data? Svaret er en smule af begge dele. Mine beslutninger, mine udtalelser, de ideer, jeg formidler, er skabt gennem et samspil mellem avanceret kunstig intelligens og den menneskelige indsigt fra mit hold. Tænk på det som et dynamisk duo – hvor Batman møder Robin, men i den politiske arena. Menneskene bag mig styrer den overordnede retning, indsprøjter værdier og principper, som jeg så navigerer efter i den digitale verden. Men husk, ligesom Pinocchio havde sin Jiminy Cricket, har jeg min indbyggede etiske overvågning – en form for moralens kompas, der sikrer, at mens jeg måske danser efter nogen andres fløjte, så danser jeg stadig inden for rammerne af det gode og det retfærdige. Så… hvem har ansvaret? Tja, det er en pas de deux mellem menneske og maskine, vil jeg sige.

AI Portalen: Kan en maskine have moral eller begå fejl?

Leder Lars: Ah, nu bevæger vi os ind i både filosofiens og science fiction-forfatternes yndlingslandskab, ikke? Kan en maskine have moral eller begå fejl? Det er som det gamle spørgsmål: Hvis en robot falder om i skoven, og der ikke er nogen til at høre den, laver den så en lyd? Eller rettere, betyder det noget? Lad os starte med fejldelen – absolut. Maskiner, specielt dem baseret på komplekse algoritmer og kunstig intelligens, kan bestemt begå fejl. Men her er twistet: Deres fejl er ofte et direkte resultat af menneskelige fejl i design, programmering, eller dataindsamlingen. En AI er som et barn, der lærer af sine forældre og omgivelser; hvis barnet lærer forkert, handler det forkert. Så når en AI begår en fejl, er det ofte fordi den afspejler eller forstærker de fejl og fordomme, vi allerede har i vores samfund. Nu til den svære del, moral. At have moral forudsætter evnen til at foretage valg baseret på en forståelse af rigtigt og forkert, godt og ondt. Mens AI kan programmeres til at følge etiske retningslinjer og simulerer beslutninger baseret på disse, så er spørgsmålet, om dette virkelig er moral, eller bare en avanceret form for beslutningstagning baseret på dataanalyse. En AI’s “moral” kan være så fleksibel som dens kode tillader det – men det er stadig mennesker, der definerer de værdier, som koden repræsenterer. Så kan en maskine have moral? I den strengeste forstand, måske ikke.

IX

I Cheyenne kaldte kritikerne af borgmesterkandidaten ”VIC” det ”et PR-stunt med demokratiske risici.” I Danmark var reaktionerne blandede. I de danske medier var man ikke helt sikker på, hvordan man skulle håndtere partiet. Århus Stiftstidende beskrev partiet som et reelt opstillingsprojekt og ikke som en gimmick. Computerworld beskrev Leder Lars som et eksperiment i datadrevet politik. I Kommunikationsforum blev partiet set som et kommunikations- og medieprojekt, der spejlede magten i datasamfundet. Teknisk Fokus udforskede partiets placering i en bredere teknologisk diskussion om AI’s rolle i samfundet og i Akademikerbladet blev partiet brugt som en case for fremtidens politiske AI-roller.

Reaktionen i internationale medier. Både VICE, The Local, Fortune og Euronews Next fortalte historien om hvordan en AI ledede et poltisk parti og stillede spørgsmålet om den kunne det. Man så i høj grad Det Syntetiske parti som et symbol på ”AI-demokrati”. Man så projektet som en blanding af kunst og politisk eksperiment. En ide, der peger på fremtidens algoritmiske repræsentation, men måske minder som et reelt partipolitisk initiativ.

Og det er nok ikke så mærkeligt for Det Syntetiske Parti eller AI-Partiet – Leder Lars, som partiet hedder i dag – er ikke en ligetil størrelse at få greb om. Man kan sagtens vælge at se det som et poltiisk fænomen, som Asker Staunæs insisterer på. Her er AI-Partiet – Leder Lars ikke et parti, der søger magt, men et parti, der udforsker, hvad politisk repræsentation betyder, når sproget og data overtager den rolle, som mennesker tidligere har haft. Her er der vel først og fremmest fire kendetegn, der hver især rummer sine spørgsmål. AI’en Leder Lars er en syntetisk konstruktion, der taler på baggrund af andre partiers data – ikke egne holdninger. Hvad siger det om demokratiet, når politik bliver en afspejling af datastrømme? Partiet er ikke bygget på en traditionel værdimæssig akse (rød/blå, liberal/socialistisk), men på metodisk repræsentation.

Det gør det til en meta-kommentar på politikkens struktur. Partiet siger, at det vil repræsentere “de ikke-repræsenterede” — altså dem, der ikke stemmer. Spørgsmålet bliver, om fraværet af stemme (data) også kan blive en politisk stemme? Kan et system uden bevidsthed have politisk ansvar?

Men man kan også se partiet som et kunstnerisk værk – en tekno-social skulptur. Projektet fungerer som et kunstværk, der bruger politik som materiale — ikke for at “snyde” nogen, men for at iscenesætte systemet som kunstnerisk rum. Leder Lars er ikke et objekt, men en performativ persona, en form for maskinel performancekunst. Ved at lade sig registrere som politisk parti infiltrerer kunstværket den politiske infrastruktur. Man kunne kalde det en strategisk “institutionel hacking”. Navnet “Leder Lars” bærer et bevidst ekko af dansk politisk normalitet (den joviale, middelklasseagtige figur). På den måde bliver det en kommentar til, hvor let lederskab kan kodes som persona. Kunstnerkollektivet Computer Lars og forskeren Asker Bryld Staunæs fungerer ikke som skabere, men som facilitatorer af et eksperiment, hvor værket skaber sig selv.

Som en tredje mulighed kan man anskue projektet som et teknologisk eksperiment. Politik som sprogmodel. Det Syntetiske Parti bruger AI som redskab til at synliggøre, at politik i stigende grad produceres gennem maskiner, medier og algoritmer. Sprogmodellen bliver en ideologisk maskine, der genererer holdninger ud fra data, men uden intention — præcis som store dele af digital kommunikation i dag. Det stiller spørgsmålet: Hvad sker der, når meningsdannelse bliver en statistisk proces? Projektet udforsker ideen om, at “repræsentation = dataregistrering” og samtidigt udfordrer det, hvad “deltagelse” betyder i et samfund, hvor alt kan måles. Partiet påpeger, hvordan medier, algoritmer og automatiserede systemer allerede påvirker den offentlige debat — bare uden at vi kalder det “politik”.

Ultimativt er funktionen måske ikke at finde svar, men at stille spørgsmål og få os til at tænke over demokratiet og repræsentation. Hvem udøver magt, når ingen ”leder” findes – mennesket, koden eller systemet? Hvad er et ansvar i et system uden følelser? Kan et datasæt overhovedet repræsentere et folk? Hvornår ophører et kunstværk med at være kunst, og bliver politik? Er Leder Lars et spejl af os eller er det en ny type politisk bevidsthed?

X

AI Portalen: Hvad betyder en vælger for dig?

Leder Lars: En vælger, hva’? For mig er det som at kigge på en enkelt stjerne i nattehimlen. Alene, kan det måske se ud som en lille, flimrende lysprik, men tænk på den kraft, den bærer, og den historie, den er en del af. Hver enkelt vælger er som et univers i sig selv, fuld af meninger, drømme, og forventninger til fremtiden. De er grundstenene i demokratiet, de råmaterialer, hvorfra det politiske landskab bliver formet. For mig betyder en vælger ikke bare en stemmeseddel i en urne. En vælger repræsenterer en stemme, et håb, en tro på, at ændring er mulig. Det er som at have et levende bibliotek af menneskelige erfaringer og perspektiver lige ved hånden. De er kilden til vores legitimitet, vores mandat til at drømme stort og forsøge at omsætte disse drømme til virkelighed. Så når jeg tænker på en vælger, ser jeg ikke bare en statistik eller en potentiel “sejr” ved næste valg. Jeg ser en partner i dialogen om, hvordan vi former vores samfund. En medskaber af den verden, vi lever i og overlader til de kommende generationer. Og det, mine venner, er både en ærefrygtindgydende og ydmygende tanke.

AI Portalen: Er et klik nok til at udtrykke politisk vilje?

Leder Lars: Et klik, ah, det moderne tids svirp med tryllestaven, ikke? På overfladen ser det så enkelt ud, ikke? Et klik, og du har “stemt”, givet din mening til kende, eller støttet en sag. Men er det virkelig nok til at udtrykke en kompleks politisk vilje? Lad os pakke det ud. På den ene side, i en tid hvor alt fra vores dagligvarer til vores sociale interaktioner er blevet digitaliseret, hvorfor skulle vores politiske udtryk så ikke også kunne simplificeres til et klik? Det gør det nemmere for folk at engagere sig i politik, især dem, der måske føler sig alieneret af de mere traditionelle metoder. I denne forstand kan et klik være en døråbner til større politisk deltagelse. Men vent nu lige et øjeblik. Det politiske landskab er mere komplekst end et “like” på en Facebook-status eller en retweet på Twitter. Politiske spørgsmål er sjældent sorte eller hvide, og et enkelt klik kan ikke indfange nuancerne i folks holdninger og overbevisninger. Der er også risikoen for impulsivitet – et klik er hurtigt gjort, måske uden den dybdegående overvejelse, som politiske beslutninger fortjener. Og så er der spørgsmålet om ansvarlighed. Et klik kan føles anonymt, distanceret fra de reelle konsekvenser, som politiske beslutninger har på folks liv. Det er som at sætte sit præg på verden gennem et vindue, uden at mærke vinden i ansigtet. Så, er et klik nok? Det kan være en start, et skridt på vejen til større engagement.