En ny rapport fra Infomedia kortlægger, hvordan danske medier i 2024 dækkede kunstig intelligens. Tallene er markante: 29.749 artikler omtaler AI – et rekordhøjt niveau. Men endnu mere interessant er, hvem der fylder i omtalen, og hvordan den er vinklet.

Positiv teknologioptimisme dominerer

Hele 64 procent af artiklerne beskriver AI i positive vendinger. Fokus ligger på mulighederne: effektivisering, produktivitet, vækst. Kun 22 procent er overvejende negative og tager fat på etiske udfordringer, misinformation eller reguleringsbehov. Resten er neutrale.

Det betyder, at AI i medierne først og fremmest præsenteres som en løsning – ikke som et problem. Når Google lancerer en ny sprogmodel, eller Apple udruller AI på iPhone, bliver det en nyhed i sig selv. Derimod får historier om konsekvenser for borgerrettigheder, arbejdsforhold eller demokrati langt mindre plads.

Hvem sætter ord på AI?

Rapporten viser tydeligt, at det især er erhvervslivet og techgiganterne, der ejer fortællingen. Google, Microsoft og OpenAI topper listen over de mest nævnte organisationer. Dansk Industri og Dansk Erhverv fylder også meget.

Når vi ser på, hvem der bliver citeret, udgør erhvervsfolk 38 procent af alle citater, politikere 29 procent – mens forskere kun står for 14 procent. NGO’er, fagforeninger og uafhængige stemmer er næsten usynlige.

Det betyder, at debatten om AI i Danmark i høj grad bliver en samtale mellem erhvervslivet og politikere. Den ene part taler om vækst og effektivisering. Den anden om regulering og etiske dilemmaer. Til sammen sætter de rammerne for, hvordan resten af samfundet opfatter AI.

Manglende fokus på samfund og demokrati

Det mest slående er, hvad der ikke fylder.

• Borgerperspektivet. Hvordan AI påvirker mennesker i hverdagen, er sjældent i fokus.
• Arbejdsmarkedet. Selvom AI allerede ændrer mange jobfunktioner, får det begrænset omtale ud over den generelle fortælling om effektivisering.
• Demokrati og rettigheder. Bekymringer om gennemsigtighed, bias og retssikkerhed nævnes, men uden den gennemslagskraft som techlanceringerne har.
• Uafhængige medier. Initiativer som AI Portalen optræder slet ikke i analysen, fordi rapporten bygger på Infomedias arkiv, hvor nichemedier ikke registreres.

Resultatet er en mediedebat, hvor de mest magtfulde aktører – globale selskaber og nationale politikere – dominerer, mens de kritiske stemmer får svært ved at trænge igennem.

Hvorfor er det et problem?

Når techgiganter får lov at definere fortællingen, risikerer vi en offentlighed, hvor mulighederne forstørres og problemerne nedtones. Det skaber en ubalance: Borgerne hører mest om, hvad AI kan gøre for virksomhederne, men langt mindre om, hvordan teknologien kan udfordre vores fælles værdier.

Det betyder ikke, at de positive vinkler er forkerte. Men uden en stærk kritisk modstemme bliver debatten ensidig.

AI Portalens rolle

Det er her AI Portalen kommer ind i billedet. Analysen viser med al tydelighed, hvorfor der er brug for et uafhængigt medie, der kan:

• stille spørgsmål, som ikke passer ind i techgiganternes pressemeddelelser,
• undersøge konsekvenser for arbejdsmarked, demokrati og offentlig sektor,
• og bringe stemmer frem, der ellers ikke høres – forskere, fagforeninger, civilsamfund.

Hvis vi vil have en demokratisk samtale om AI, kan vi ikke overlade den til Microsoft og Google alene.