Af Daniel Käfer
I USA må man dreje til højre, når der er rødt – hvis vejen er fri. I Europa venter vi på grønt. Og mens vi venter, kører resten af verden forbi.
Mens USA og Kina bygger, eksperimenterer og skalérer, sidder Europa fast i sine udvalg, høringer og hvide bøger.
Det har vi gjort i årtier – og resultatet er, at vi ikke længere leder. Vi halter.
Når vi taler om kunstig intelligens, robotik og den næste industrielle revolution, er spørgsmålet ikke længere hvornår vi indhenter de andre. Spørgsmålet er, om vi overhovedet gør det – og om EU har råd til at lade være.
Fra førerfelt til bagtrop
I 1990 lå Europa næsten på linje med USA økonomisk. I dag har amerikanerne 30–40 % højere BNP pr. indbygger (PPP-korrigeret) – og afstanden vokser år for år.
Den gennemsnitlige amerikaner har altså omkring en tredjedel mere købekraft end en europæer, selv når prisniveauet tages med i regnestykket.
Tallene siger det hele:
- USA bruger 15.500 $ pr. elev på uddannelse mod omkring 11.000 $ i EU.
- USA investerer 13.400 $ pr. borger i sundhed mod ~7.000 $ i EU.
- Og USA huser samtlige AI-giganter: OpenAI, Anthropic, Google, Tesla.
Europa har – endnu – ingen i den liga.
AI og robotter: taber vi også næste runde?
Hvis EU ikke handler nu, risikerer vi at tabe endnu mere på AI- og robotområdet, end vi allerede har gjort på teknologi.
Kunstig intelligens er den største opfindelse siden elektriciteten, og robotter vil definere næste industrielle epoke.
USA råder over billig energi, kapital og handlekraft. Kina har statens skala og retning.
Europa har – regler.
Og mens vi diskuterer dem, bygger de andre.
Tre byggesten, Europa skal rejse – hurtigt
1. Billig og stabil energi
AI og robotik kræver enorme mængder strøm.
I dag er energi i EU 2½–3 gange dyrere end i USA.
Så længe det koster mindre at drive et datacenter i Texas end i Tyskland, vil investeringerne fortsætte med at flytte vestpå.
2. Risikovillig kapital
Amerikanske startups får finansiering. Europæiske får PowerPoints.
For at skabe globale AI-spillere kræver det venturekapital, investeringsincitamenter og lavere skat på aktiegevinster.
Vi må begynde at belønne succes – ikke beskatte den væk.
3. Regulering med fart
Vi skal stadig beskytte borgerne, men vi kan ikke beskytte os ud af fremtiden.
Europa har brug for smarte regler, der muliggør eksperimenter.
Hurtigere tilladelser, færre led, flere testbyer, reelle pilotprojekter.
Kort sagt: “Drej til højre for rødt” skal også gælde for innovation.
Når selv lavtlønnede amerikanere har mere frihed
Der findes en sejlivet myte i Europa om, at lavtlønnede amerikanere lever markant dårligere.Men ser man på tallene, er billedet mere nuanceret:
- En Amazon-medarbejder i Texas tjener 22–24 $ i timen, har en sundhedsplan til 5 $ om ugen, og betaler kun 10–12 % i effektiv skat.
- Op mod 40 % af amerikanske husholdninger betaler slet ingen føderal indkomstskat.
- Læg dertil billigere energi, transport og boliger – og du får et land, hvor mange lavtlønnede har større råderum end gennemsnittet i EU.
USA beskatter hårdt i toppen, men lader bunden arbejde sig fri.
Europa beskatter både top, midte og bund – og undrer sig over, hvorfor virksomheder og talenter flytter.
Et kontinent, der venter på grønt
I USA må man dreje til højre for rødt – hvis der ikke kommer nogen bil. Det er sund fornuft: brug dømmekraften, vurder risikoen, og kør.
I Europa venter vi på grønt. Og vores virksomheder gør det samme:De venter på tilladelser, udvalg, rammer og processer. kke fordi de mangler idéer, men fordi systemet bremser dem.
Mens amerikanerne tester selvkørende biler i ti byer, og kineserne i femten, har EU stadig kun pilotprojekter – med mulig drift i 2026.
Vi er kørt bagud, fordi vi ikke må dreje til højre for rødt.
“Vi vil ikke have amerikanske tilstande” – men hvad får vi ud af vores egne?
I årtier har vi sagt, at vi ikke vil have amerikanske tilstande. Men måske er det på tide at spørge: Hvad får vi egentlig til gengæld for vores høje energi, tunge regulering og dyre kapitalbeskatning?
De fordele, vi engang kunne pege på – velfærd, sundhed, tryghed – er ikke længere unikt europæiske.Amerikanerne investerer mere i uddannelse og sundhed, har højere beskæftigelse, højere produktivitet og hurtigere teknologisk fremdrift.
Måske er det i virkeligheden amerikanerne, der snart vil sige:
“Vi ønsker ikke europæiske tilstande.”
Konklusion: Vi skal turde bygge
Europa har alt, hvad der skal til – talent, viden, kreativitet, stabilitet.Men det er ikke nok at have ret. Vi skal have fart.
Hvis vi fortsætter som nu, risikerer vi at stå om 25 år som et økonomisk u-land i forhold til USA og Kina. Vi må turde gøre det, en amerikaner ville gøre: Kigge til højre for rødt. Se, at vejen er fri. Og køre.
Daniel Käfer er blandt meget andet Keynote Speaker, vært på podcasten MINDBLOWERS og tidligere landechef for Facebook i Danmark.
