
Få artiklen læst op:
“Det er de to bedste timer på ugen,” siger Nina Sværke Hansen. Hun har været frivillig i Coding Pirates Allerød siden 2017 og kommer stadig hver torsdag. Ikke for at undervise, men for at lege – og lære sammen med børnene. For her opstår noget særligt: nysgerrighed, fordybelse og en følelse af at mestre teknologien, der ellers ofte bliver oplevet som abstrakt og fremmed.
Nina er én af mange frivillige i Coding Pirates, der hver uge åbner døre til teknologiens verden for børn og unge. Ikke gennem tavleundervisning, men gennem hands-on eksperimenter, robotbyggeri, spiludvikling og fablab-magi. Det er fritidsliv med et formål: at give børn teknologiforståelse som en kompetence, ikke bare et redskab.
De lærer ikke for at ramme facit – men for at bygge og dele
Thomas Klarlund Kramer er til daglig ansat ved det pædagogiske center i Kolding Kommune, hvor han arbejder strategisk med teknologiforståelse i folkeskolen. Men han er også frivillig i Coding Pirates. For ham er forskellen tydelig: “Der er ikke nogen, der keder sig. De har medbestemmelse. De tager initiativ. Og de hjælper hinanden – også dem, der ellers har svært ved det i skolen.”
Han beskriver, hvordan børnene i Coding Pirates pludselig bliver eksperter – og får mulighed for at skinne i nye roller. Som da en dreng med social usikkerhed spontant begyndte at hjælpe tre piger med at kode heste i Minecraft: “Mor stod bagved og sagde: Jeg har aldrig set ham gøre det før. Men her var det noget andet.”
Når børn bliver “prototype-mennesker”
Tobias Smith, læreruddannet og frivillig i Coding Pirates, peger på en dybere dimension af arbejdet: “De bliver prototype-mennesker. Ikke ‘gæt-hvad-læreren-tænker’-mennesker.” For ham handler teknologiforståelse om at lære børn at eksperimentere, samarbejde og engagere sig i virkeligheden – og forstå, hvordan teknologi både kan skabe og manipulere.
“Det starter med leg, men det bliver til dannelse,” siger han. Når børn bygger robotter, laver stop-motion eller præsenterer deres idéer i First Lego League, træder de ud af deres vante roller og møder nye fællesskaber. Ikke som tilskuere – men som deltagere.
Skolen mangler tid – og et system
Alle tre er de enige om, at Teknologiforståelse ikke kun bør være et fritidstilbud.
“Et valgfag er ikke nok,” siger Thomas Klarlund Kramer. “Det rammer dem, der i forvejen har interessen – men ikke dem, der har mest brug for det.”
Men i skolen spænder strukturer og skemaer ben for dyb læring.
“Skal det lykkes, skal der være en strategi – og plads til det i skoledagen,” siger Thomas. “Det kræver, at vi tør tænke i projekter, ikke bare skematimer.”
Tobias peger på løsninger: kommunale makerspaces, samarbejde mellem skole og fritid, og fleksible formater, der lader lærere og elever mødes om teknologi i øjenhøjde.
Frivillighed bærer for meget
Det store engagement i Coding Pirates er inspirerende. Men det rejser også spørgsmålet:
Hvordan kan det være, at børn først møder meningsfuld teknologiforståelse, når deres forældre kører dem i klub om aftenen – og når frivillige som Nina, Thomas og Tobias bruger deres fritid på at skabe det rum?
Hvis Danmark vil være en digital frontløber, må det være med alle – ikke kun de ressourcestærke og nysgerrige. Derfor er budskabet fra de tre frivillige klart:
Vi har vist, at det virker. Nu skal vi ville det – også i skoletiden.
Faktaboks: Hvad er fablabs og makerspaces?
Fablab
Et fablab (forkortelse for fabrication laboratory) er et åbent teknologiværksted, hvor børn, unge og voksne kan designe og bygge fysiske prototyper – fx robotter, modeller, spil eller kunstværker.
Et fablab rummer typisk:
3D-printere
Laserskærere
Elektronik (Arduino, micro:bit)
Skærmfræsere, loddekolber og software til digital design
Fablabs findes på biblioteker, skoler, ungdomsskoler og i foreningslivet – og bygger på idéen om, at alle skal have adgang til at skabe med teknologi.
Makerspace
Et makerspace ligner et fablab, men begrebet er bredere. Her handler det om at lære gennem skabende, eksperimenterende og kreativt arbejde – både med teknologi og mere traditionelle materialer (pap, træ, stof, LEGO, kode).
Et makerspace lægger vægt på:
Fri leg og innovation
Brugerdrevet læring
Fællesskab og deling af idéer
Fejl som en del af læringen
Fablabs og makerspaces er vigtige arenaer for teknologiforståelse – fordi børn ikke bare bruger teknologi, men lærer at forstå og forme den.