Af

Mark Sinclair Fleeton Journalist mark@ai-portalen.dk

Danmark har i årtier været frontløber i digitalisering. Vi betaler regninger med MobilePay, logger ind med MitID og bestiller medicin på Sundhed.dk. Vi kalder det effektivt og moderne – og det er det. Men for en voksende gruppe af borgere er den digitale udvikling blevet en mur snarere end en motor.

Ifølge Danmarks Statistik har 20 % af befolkningen ikke basale digitale færdigheder. Over 400.000 borgere har opgivet at søge boligstøtte, fordi det kræver digitale løsninger, de ikke føler sig trygge ved. Samtidig ruller vi avancerede AI-systemer ud i sagsbehandling, rekruttering og uddannelse – ofte uden at borgerne ved det, og uden at nogen har spurgt, om de forstår teknologien, eller hvad den gør.

Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvem forstår egentlig den teknologi, vi alle forventes at bruge? Det handler ikke om at kunne kode, men om at kunne gennemskue, stille spørgsmål og handle med indsigt. Teknologiforståelse er ikke en luksus – det er en demokratisk forudsætning. Uden den bliver vi passive brugere af systemer, vi ikke kan påvirke. Med den får vi mulighed for at tage stilling.

Måske er det netop dét, vi mangler. For måske handler det ikke om, at borgerne ikke er teknologisk kompetente. Som Mogens Nørgaard sagde til AI Portalen under Folkemødet: “Vi er ikke dummere end mennesker.” Det er ikke befolkningen, der fejler. Det er systemerne, der er blevet blinde for deres egne begrænsninger.

Kompetente borgere – presset af systemet

Den dominerende fortælling om ‘digitalt udsatte’ tegner ofte et billede af ældre eller socialt udsatte, som ikke vil lære. Men virkeligheden er langt mere kompleks – og langt mere håbefuld.

Mogens Nørgaard, en af Danmarks mest erfarne IT-iværksættere, peger på det paradoksale i, at vi behandler voksne mennesker, som om de er inkompetente: “Folk ved godt, hvad der er op og ned på det her. De har hørt om GDPR siden 2018. Man taler ned til dem, og det gør dem usikre.”

Vi er et folk, der hjælper hinanden. Vi printer dokumenter til tante Grete, sætter trådløse netværk op for naboen og sender billeder på tværs af generationer. Problemet er ikke borgerne – men at systemet ikke møder dem med respekt, fleksibilitet og forståelige løsninger.

Og så er der dem, vi ikke ser i statistikkerne: nyuddannede med angst for at bruge AI, lærere uden tid til efteruddannelse og borgere, der logger ud i stilhed.

 Fra brugere til borgere

Børn og unge er vokset op med teknologi. De mestrer sociale medier og YouTube bedre end de fleste voksne. Men den digitale kunnen er ofte overfladisk. De lærer at bruge platforme – ikke at forstå, hvem der ejer dem, hvad de måler, eller hvad de gør ved vores selvbillede og demokrati.

Professor Jeppe Bundsgaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) siger det skarpt: “De lærer at bruge iPads – men ikke at forstå dem.” Det handler ikke om teknik, men om dømmekraft og kritisk tænkning.

Forsøget med teknologiforståelse som valgfag har vist, at børn kan engagere sig i alt fra programmering til algoritmisk etik. Men det er ikke nok: “Hvis vi venter til udskolingen, har vi tabt pigerne,” siger Louise Overgaard fra Coding Pirates. Teknologiforståelse skal være obligatorisk – på linje med samfundsfag og dansk.

I Coding Pirates arbejder børn med robotter, kode og kritisk tænkning. Tobias Smith fortæller: “Det starter med leg – men bliver til dannelse.” Men det er i fritiden. I skolen er teknologiforståelse stadig kun et valgfag. Forsøget har vist potentiale, men mange lærere mangler efteruddannelse og tid. Og mange elever – især piger – vælger det ikke.
“Hvis vi venter til udskolingen, har vi tabt pigerne,” siger Coding Pirates’ generaldirektør, Louise Overgaard. Løsningen kræver mod: Gør teknologiforståelse til et obligatorisk fag, på tværs af klassetrin. Udrul efteruddannelse. Og samarbejd med civilsamfundet.

Ældre og digitalt udfordrede skal mødes med hensyn og håb

Hos Ældre Sagen møder man hver uge borgere, der har opgivet kontakten med det offentlige, fordi de ikke kan finde rundt i e-Boks eller digital selvbetjening. “Det er blevet dyrt at være digitalt udfordret,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Men også her findes styrke. Mange ældre bruger Messenger og Facebook dagligt. De får børnebilleder og læser nyheder. De mangler ikke lyst – de mangler støtte. Det samme gælder borgere med kognitive handicap, stressramte eller dem, der bare ikke er vokset op med digital selvbetjening.

Løsningen? En kombination af analogt alternativ og digital medborgerskab. Det handler ikke om at vælge mellem fremtid og fortid – men om at tilbyde begge.

 AI uden retning

AI, automatisering og digitale systemer vinder indpas i både det private og offentlige. Men de bliver ofte implementeret uden refleksion.

Fra HK til Djøf peger fagforeninger på samme problem: medarbejdere ved ikke, hvad de må, hvad de skal bruge AI til – eller hvordan de beskytter data. Teknologiforståelse skal derfor også ind i voksen- og efteruddannelse – ikke som IT-kurser, men som etisk og strategisk refleksion.

Mange voksne har aldrig lært at bruge ChatGPT eller forstå, hvordan data flyder i deres hverdag. Det gælder også på arbejdspladser. Sara Vergo fra Djøf fortæller, hvordan medlemmer bruger AI i det skjulte: “Nogle føler, de gør noget halvt ulovligt, fordi der ikke findes retningslinjer.”

Mogens Nørgaard peger på en løsning: Et AI-kørekort. En basal kompetence, som alle burde tage – uanset alder eller faggruppe. “Vi har kørekort til biler. Hvorfor ikke til teknologi, der påvirker vores job og vores liv?” 

Det kræver politisk vilje og strukturel opbakning. Fagforeninger og arbejdsgivere skal gå sammen om en national AI-opkvalificering.

Demokratisk teknologiforståelse – en fælles opgave

Teknologi er ikke neutral. Den er formet af interesser, forretningsmodeller og politiske beslutninger. Derfor er teknologiforståelse en demokratisk opgave. Jeppe Bundsgaard formulerer det sådan: “Vi har brug for en national samtale om teknologiens rolle – ikke bare gadgets.”

Politikere har i årevis efterspurgt digital omstilling – men uden at sikre, at borgerne kan følge med. Vi har brug for en national strategi for teknologiforståelse, der:
– Gør teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen
– Styrker efteruddannelse og lederuddannelse
– Investere i makerspaces og læringsfællesskaber
– Anerkender civilsamfundets rolle som medskaber

 Vi har viljen – nu mangler vi retningen

Danskerne er nysgerrige, kompetente og hjælpsomme. Vi er ikke dummere end mennesker – som Mogens Nørgaard siger. Men systemet må lære at samarbejde med befolkningen, ikke tale hen over hovedet på den.

Vi står midt i et teknologisk paradigmeskifte. Hvis vi vælger tillid frem for kontrol, fællesskab frem for forbrug – så kan vi skabe et samfund, hvor alle forstår og former den teknologi, der præger deres liv.

“Vi har vist, at det virker. Nu skal vi ville det – også i skoletiden.” – Louise Overgaard