Jonathan Løw er forfatter, serie-iværksætter og foredragsholder og til september kommer hans 8. bog – “Agentbogen“. Løw er i sin tid uddannet indenfor kommunikation og marketing på Aarhus Universitet og har stået bag virksomheder som engodsag.dk, Sprout, eForlag.dk, JumpStory og Listen Louder.
Han var en tidlig aktør indenfor generativ AI og stod allerede i 2017 bag en af Danmarks første virksomheder indenfor generativ AI, der havde kunder i over 100 lande. Løw rådgiver virksomheder, som Lego, Vestas og Novo i forhold til at effektivisere processer og arbejde med innovation.
“Agentbogen” kommer på gaden den 16. september i forbindelse med konferencen AGENTDAGEN 2025 – en konference om AI-agenter, som Løw arrangerer med samarbejdspartneren Anders Thiim.
I forbindelse med udgivelsen af bogen har AI Portalen talt med Løw om bogen, hans arbejde med generativ AI, AI-agenter i praksis og hans syn på fremtiden med AI-agenter.
AIP: Du kalder AGENTBOGEN for “årets vigtigste udgivelse om kunstig intelligens” – hvad adskiller din bog fra de mange andre AI-bøger, der udkommer i disse år?
Jonathan Løw: Jeg er fra Jylland (Århus), og jeg skal indrømme, at det ikke lyder særlig jysk og beskedent, men nu er det jo også forlaget promotion tekst for bogen. Når det så er sagt, så mener jeg faktisk, at AI-agenter er klart den vigtigste udvikling og mulighed indenfor AI.
Værktøjer som ChatGPT, Copilot etc. er super smarte, men de kræver rigtig meget af os mennesker. Vi skal hele tiden interagere med dem. Med AI-agenterne får vi en hær af intelligente, automatiserede assistenter, der kan servicere os 24-timer i døgnet – bliver bedre og bedre til det, og ikke hele tiden kræver vores input eller opmærksomhed.
AIP: Hvorfor har du valgt at fokusere på AI-agenter frem for fx generativ AI mere bredt?
Jonathan Løw: Fordi potentialet i AI-agenterne er så meget større. Det kan levere på noget af det, vi har lovet hinanden i årtier, når det kommer til digitalisering: At det frigør tid til det menneskelige eller i det hele taget bare frigør tid, vi kan råde over. Ta’ e-mailen. Den var så sexet i 1990’erne, at vi lavede en hel kærlighedsfilm om den – ”You’ve got mail”. Vi blev simpelthen forelsket over mail.
Så kom 00’erne, og vi begyndte at modtage spam-mails, så iværksættere som Thorborg og andre kunne tjene penge på at bekæmpe det. Og flash forward til 2025 og vi drukner i mails og har brug for agenter til at holde os oven vande. Digitalisering kommer også med omkostninger, fordi det ofte kræver menneskelig indblanding, men det gør AI-agenterne ikke. Derfor finder jeg den udvikling mere vigtig end generativ AI, selvom de naturligvis er beslægtede og supporterer hinanden.
AIP: Hvordan har du udvalgt de 40 gæsteskribenter – og hvad har overrasket dig mest i deres bidrag?
Fordi jeg ikke bilder mig ind at vide alt om AI og AI-agenter, og jeg ønsker at leve op til mit mantra om ’at lytte højere’. Deres indlæg giver bogen perspektiv og jordnære erfaringer fra deres virkelighed med AI-agenter.
AIP: Du skriver til både ledere og medarbejdere – hvordan har du forsøgt at balancere det sproglige og faglige niveau, så alle får noget ud af bogen?
Jonathan Løw: Først og fremmest er det ikke en bog til hardcore nørderne. Det er en bog til folk i det private og i det offentlige, som ønsker at forstå AI-agenter bedre og omsætte hypen til handling og hverdag. Man kan se den som en guide til, hvordan man udnytter mulighederne og først og fremmest går fra at være forandringsparat til at blive forandringsskabende.
AIP: Kan du give et konkret eksempel på, hvordan en AI-agent allerede i dag skaber reel værdi i en dansk virksomhed?
Jonathan Løw: Ja ta’ danske Falck. De arbejder med noget, de kalder for syntetiske færdighedsimplementeringer. Det lyder frygtelig teknisk, men er det egentlig ikke. Det er blot AI-agenter, der kan mime ting, som ellers ville kræve hundredvis af ansatte.
Deres “Tone of Voice”-agent integrerer deres kommunikationsafdelings ekspertise og hjælper medarbejderne med at skrive konsekvent med brandretningslinjer uden at huske komplekse regler. Det, der gør det særligt effektivt, er, at det forklarer “hvorfor” bag hvert forslag, hvilket opbygger forståelse snarere end blind overholdelse.
Så har de “Solon”, deres juridiske compliance-agent, der gennemfører strukturerede interviews, som advokater tidligere brugte timer på at udføre, en deterministisk, men tidskrævende proces. Nu indsamler og kompilerer Solon disse oplysninger, hvilket frigør deres juridiske team til nuanceret analyse i stedet for rutinemæssige spørgsmål.
Og så arbejder de på deres Business Analyst-agent, som vil demokratisere færdigheder som kravindsamling, dataanalyse og dokumentationsoprettelse. Det vil gøre det muligt for teams på tværs af funktioner at drage fordel af struktureret analyse uden specialiserede flaskehalse, så deres analytikere kan fokusere på strategiske initiativer i stedet for rutinemæssig dokumentation.
AIP: Hvilke typer opgaver egner sig bedst til AI-agenter, og hvilke bør man fortsat overlade til mennesker?
Jonathan Løw: Ofte er de opgaver, som vi gentager meget og måske i Jylland vil betegne som ’trælse’, de mest oplagte. Vi skal jo ikke tænke teknologi, men transformation og forretning. Dvs. vi skal bruge AI de steder, hvor vi aktuelt spilder tid; bruger mange ressourcer etc.
Jeg har den grundregel, at kan man beskrive processerne og bryde dem ned, og kræver de ikke sund fornuft eller empati undervejs, så er det en potentiel opgave for en AI-agent.
Det kunne være alt fra mødekoordinering til mødereferater; dokumentation; journalisering; flytning af data osv. osv.
AIP: Hvilke faldgruber ser du som de mest oversete, når virksomheder begynder at arbejde med AI-agenter?
Jonathan Løw: At man fokuserer på mere frem for bedre. Vi har ikke brug for flere processer eller mere teknologi. Vi har brug for at gøre tingene bedre og simplere. Man kunne også sige, at forandringer ikke nødvendigvis er en god ting, så fokus bør være rettet på forbedringer.
AIP: I hvilken grad mener du, at brugen af AI-agenter bør reguleres – og af hvem?
Jonathan Løw: Generelt går jeg ind for mest mulig frihed og mindst muligt bureaukrati, men jeg anerkender, at AI-agenter også kan indeholde faldgruber. Det gælder i forhold til etik, bias, compliance, sikkerhed osv.
Derfor bør man altid med AI-agenter indbygge human in the loop eller lignende mekanismer. Dvs. indlægger steder i processerne og teknologiflowet hvor mennesket interagerer med maskinen, så det ikke løber løbsk.
AIP: Du arrangerer AGENTDAGEN som Danmarks største konference om AI-agenter – hvad håber du, deltagerne tager med hjem?
Jonathan Løw: Vi har som vores punchline, at det skal være 100% handling og 0% varm luft. Så mit ønske er, at de hæver deres vidensniveau om AI-agenter; får et fælles sprog for området samt konkrete idéer til, hvordan de går fra hype til handling.
AIP: Hvordan oplever du forskellen på offentlige og private organisationers tilgang til AI lige nu?
Jonathan Løw: Egentlig ikke meget anderledes end med så meget andet, når vi taler offentlig og privat. Altså at der er en risiko for mere bureaukrati i det offentlige, fordi regeljunglen er så omfattende og uoverskuelig.
Jeg ser dem imidlertid ikke som hinandens modsætninger. Det offentlige og private burde arbejde endnu mere sammen i fremtiden, hvis du spørger mig.
AIP: Du nævner “AI-ildsjæle” i pressemeddelelsen – hvordan ser du deres rolle i de næste års AI-udvikling i Danmark?
Jonathan Løw: Der er brug for mennesker, der går forrest. Nogle vi kan følge. Det er lederne – uanset om de så formelt set er ansat som ledere, eller de bare er det i deres ageren.
Det er meget sjovt, at vores danske ord for ledelse også er lederskab. Det siger nogle gange lidt om os – et ’skab’. Vi kan godt gemme os lidt. På engelsk taler man om leader-’ship’. Altså skibet der sejler forrest. De mennesker har vi brug for flere af. Dem der tør vise vejen.
AIP :Du var tidligt ude med generativ AI i 2017. Hvad var det, du så dengang, som andre ikke gjorde?
Jonathan Løw: Egentlig opstod idéen til min daværende virksomhed af en frustration over at skrive pressemeddelelser for mine daværende PR-kunder, for det var dødkedeligt og rugbrødsarbejde. Min co-founder Anders Thiim og jeg tænkte: Kan man ikke sætte en maskine til det? Derudover efterspurgte vores kunder illustrationer til deres tekster, så vi tænkte: Kan man ikke sætte en maskine til at generere dem automatisk? De to spørgsmål prøvede vi så at besvare igennem at skabe en virksomhed, der kunne netop det.
AIP: Hvordan har dit eget syn på AI ændret sig over de sidste otte år?
Jonathan Løw: Jeg har jo fx fulgt Google Translates udvikling og observeret, hvor hurtigt det går. For otte år siden var dens oversættelser noget, vi grinede af. I dag er den 99,87% korrekt på over 100 sprog. Det er jo mindblowing. Så jeg er begejstret over teknologiens muligheder samtidig med, at jeg er pragmatiker og ønsker, at vi bruger det de steder, hvor det ikke erstatter menneskelighed. Igen tilbage til – bedre, ikke blot mere.
AIP: Du har tidligere udgivet GURUBOGEN med over 100 eksperter. Hvad har du lært om at formidle komplekse emner til et bredt publikum – og hvordan bruger du det i AGENTBOGEN?
Jonathan Løw: Jeg tror egentlig, at jeg lærte den slags helt tilbage på mine dage på uni, hvor jeg læste nordisk sprog og litteratur. Jeg ved ikke, hvor meget jeg har taget med mig fra det studie udover at have læst nogle gode romaner og noveller og så tilegnet mig evnen til at gøre komplekse ting simple.
Jeg kalder det nogle gange for ’simplexity’, og præcis den evne gælder ikke kun indenfor formidling. Det er en tilgang til design, innovation, marketing, salg osv. At bygge komplekse ting men gøre dem simple for slutbrugerne.
Ta’ bare Google. Det gjorde de ved markedet for søgemaskiner. Inden dem havde vi AltaVista, der var komplekst i back-end, men også i front-end for brugerne. Så kom Google og byggede noget endnu mere kompleks teknologi, men de insisterede på en simpel søgebar, som de har holdt fast i den dag i dag. Det er simplexity.
AIP: Der er en stigende bekymring for, at AI vil erstatte jobs. Ser du AI-agenter som en trussel mod beskæftigelsen – eller som en katalysator for nye roller?
Jonathan Løw: Det er i mine øjne en tankegang, der er forandringsparat. Vi sidder og venter – dvs. vi er parate, eller nærmere passive. Hvis man nu i stedet bliver forandringsskabende og selv tager ansvar, så kan man parkere bekymringen og i stedet skabe de fremtidige jobs, man ønsker at besætte.
Det er et skifte fra en lønmodtagerkultur til en iværksætterkultur.
AIP: Hvordan forholder du dig til kritikken af, at bøger som din kan være med til at accelerere teknologisk hype?
Jonathan Løw: Bogen er alt andet end hype. Den er jordnær og konkret, så det tager jeg med stoisk ro.
AIP: Hvordan undgår man, at AI-agenter bliver endnu et prestigeprojekt i toppen, mens medarbejderne oplever dem som overvågning eller besparelsesværktøjer?
Jonathan Løw: Ved ikke at være forandringsparate og ved at fokusere på bedre frem for mere.
AIP: Er der særlige etiske overvejelser, du selv har gjort dig i arbejdet med bogen – fx i forhold til data, bias eller beslutningstagning?
Jonathan Løw: Det er alle emner, jeg beskæftiger mig med i bogen, og som flere af bidragsyderne også skriver om, så de perspektiver er bestemt også med.
AIP: Hvor ser du AI-agenter om fem år – og hvilke kompetencer bliver vigtigst at udvikle hos medarbejdere og ledere?
Jonathan Løw: Det aner jeg ikke. Jeg er ikke futurist. Jeg interesserer mig for at skabe værdi nu og her og så at holde fokus på at skabe fremtiden frem for at vente på den.
AIP: Hvis du skulle skrive en opfølger til AGENTBOGEN i 2027 – hvad håber du, den ville handle om?
Jonathan Løw: Jeg håber, den ville handle om, hvordan AI-agenter i 2027 arbejder sammen som små kolleger – og at jeg kan tage en uges ferie uden at nogen opdager, jeg er væk.
Follow Me