-
De danske supercomputere: AI-træningens skjulte strømforbrug
Dybt under universiteter og forskningsinstitutioner gemmer sig nogle af Danmarks mest kraftfulde maskiner. De hedder Gefion, Computerome og Sophia – supercomputere, der gør det muligt for forskere at træne avancerede AI-modeller, analysere sundhedsdata og simulere komplekse klimamodeller.
-
Datacentrene – AI’s skjulte maskinrum i Danmark
Når man ser på, hvor i Danmark AI for alvor trækker strøm, er der ingen tvivl: datacentrene er de største enkeltaktører. De enorme serverhaller i Viborg, Fredericia, Odense og København udgør rygraden i den digitale infrastruktur – og dermed også i AI’s energiforbrug.
-
Hvad koster det at bruge en chatbot? – AI i hverdagen sat i energiperspektiv
En chatbot-prompt koster næsten ingenting. Nogle få øre, hvis man ser på OpenAI’s eller Googles officielle prislister. Men bag det lille tal gemmer der sig et energiforbrug, et vandforbrug og en varmeudledning, som – ganget op med milliarder af prompts – bliver til en ny post i det globale klimaregnskab.
-
Månedens singularitet: ELIZA – Maskinen der lyttede
”Vil De have noget imod at gå udenfor?” Sekretærens anmodning kom fuldstændigt bag på Joseph Weizenbaum. Hans sekretær havde set ham arbejde på hans computerprogram, ELIZA, gennem flere måneder og var fuldstændigt klar over, at det var et program.
-
Når algoritmer møder atmosfæren: Kunstig intelligens og klimabelastning
Generelt bør man som den svenske professor Hans Rosling pegede på, være glad for den tid, som vi lever i. På næsten alle traditionelle måder at måle verden på, så er verden blevet et bedre sted.
-
Moralsk kolaps og/eller fremtiden?
Jeg elsker AI – bare spørg min omgangskreds. Faktisk er vi der, hvor jeg bruger den hele tiden, når jeg ikke er på arbejde.
-
Benedetta Brevini: Vi skal overveje, hvilke værdier vi ønsker i vores samfund, og derefter beslutte, hvor meget vi har brug for AI
Når vi i dette nummer af AI Portalen ser nærmere på AI’s energiforbrug, handler det både om de konkrete datacentre, der skyder op i danske kommuner, og om de globale infrastrukturer, der holder de nye teknologier i gang.
-
Hvordan måler vi AI’s energiforbrug – Myter vs. fakta
AI er rykket fra laboratorierne og ud i hverdagen. Med den teknologiske eksplosion følger nye spørgsmål: Hvad koster al den kunstige intelligens egentlig på elregningen?
-
Sådan har vi kortlagt AI’s energiforbrug i Danmark
Hvor meget strøm bruger kunstig intelligens egentlig i Danmark? Spørgsmålet er både presserende og svært at besvare.
-
Danmarks energiregning for AI: Datacentre, kunstig intelligens og det nye energiregnskab
AI er blevet hvermandseje. Svar på sekunder, billeder på kommando og beslutningsstøtte døgnet rundt. Men bag de glatte interfaces gemmer sig en fysisk infrastruktur, der æder strøm, bruger vand og udleder varme.