
”AI epoken: Sådan vil kunstig intelligens revolutionere fremtiden” har fået gode anmeldelser i flere medier og det er ikke uden grund. Anders Bæk har med sin bog formået at forklare både AI’s historie, give en status på, hvor vi er henne og komme med en beskrivelse af hvordan fremtiden med AI ser ud.
”AI epoken” er en enkel fremstilling. Den er lettilgængelig og du kan uden de store forudsætninger få en god gennemgang af, hvad AI er og hvad vi kan forvente os. Det betyder ikke, at den er forsimplet eller forenklet, men at Anders Bæk ved, hvad han skriver om og formidler det, så alle kan være med.
Bæk tager læseren med på rejsen fra antikke, græske, mekaniske væsener til de store sprogmodeller og hvis du ikke kender historien, så er bogen et udmærket sted at få den. Der hvor ”AI epoken” bliver rigtigt interessant er i skildringen af, hvordan AI kommer til at ændre vores hverdag og vil revolutionere områder som undervisning, sundhedsvæsen og ikke mindst diskussionen om AI vil gøre os alle sammen arbejdsløse.
Det er her Bæk bliver usædvanlig konkret i sin skildring af, hvordan selvkørende biler på mange forskellige måder vil revolutionere vores samfund, hvordan husrobotterne vil overtage stadigt flere opgaver og hvordan det i fremtiden vil blive set som gammeldags og lidt sært at foretage sine egne indkøb.
Bogen lægger ikke skjul på at være begejstret over mulighederne, som AI giver os, men den lægger på den anden side heller ikke skjul på risiciene, som vi står overfor. Det kan være alvorligt nok, at vi mister evnen til at læse langt, ligesom lommeregneren gjorde os dårligere til hovedregning. Mere alvorligt er det nok, hvis AI overtager menneskelige relationer, som vores ven eller vores kæreste. Det vil koste på vores forståelse af sociale signaler og i vores evne til meningsfulde relationer med andre mennesker.
På den anden side vil AI også kunne tilpasse undervisningen til hver enkelt elev, men samtidigt vil den ikke gøre lærerne arbejdsløse, for de kan ikke erstatte lærernes rolle som motivator og inspirator gennem ægte menneskelige relationer. Den anden side af, at AI kan indgå i menneskelignende relationer med os er, at de vil kunne afhjælpe den stadigt mere udbredte ensomhed.
På trods af eller måske nærmere i kraft af sin enkelthed og tilgængelighed, så formår ”AI epoken” at tage to af de mest aktuelle og også komplicerede diskussioner i relation til AI. Vil en kunstig intelligens, der kan det samme eller mere end et menneske (Artificial General Intelligence – AGI) og den intelligenseksplosion, som den vil medføre, udgøre en eksistentiel trussel for menneskeheden? Og bliver vi alle sammen arbejdsløse, når AI overtager alle jobs og hvor skal vi så finde mening i vores tilværelse?
Man skal ikke lade sig narre af bogens tilgængelighed, for den når faktisk spadestikket dybere end mange andre fremstillinger af området og den gør det uden at tabe læseren undervejs. Så hvis det, du som læser er ude efter er en let introduktion til AI-området, så får du faktisk noget mere for pengene med ”AI epoken”.
Medlem
80 kr./måned
Bliv medlem på PatreonStøt AI-Portalens uafhængige journalistik om AI, magt og samfund.
Inkluderet i medlemskabet:
- Månedligt nyhedsbrev
- Invitationer til online og fysiske events om AI
- Adgang til optagelser og opsamlinger fra møder og foredrag
- Rabat på events
- Invitation til månedligt online redaktionsmøde
Medlemskab administreres via Patreon.
Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.
På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.
Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.
Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.
Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.
Follow Me