AI OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

 


Kunstig intelligens forandrer kommuner, regioner og stat. AI Portalen undersøger, hvordan AI påvirker retssikkerhed, arbejdsliv, velfærd, demokrati og borgernes møde med det offentlige.

På AI Portalen dækker vi offentlig AI med særligt fokus på:

  • gennemsigtighed
  • retssikkerhed
  • borgerrettigheder
  • medarbejderperspektiver
  • bias
  • dokumentation
  • regulering
  • digital suverænitet
Billedee genereret med ChatGPT

CENTRALE ARTIKLER

SENESTE INDLÆG

NØGLEBEGREBER

Når digitale systemer helt eller delvist træffer eller understøtter beslutninger om borgere, medarbejdere eller sager.

Det kan for eksempel handle om:

  • sagsbehandling
  • visitation
  • risikovurderinger
  • prioriteringer
  • overvågning
  • afgørelser

Relaterede emner:
AI Act · retssikkerhed · bias · GDPR

Systemer der hjælper medarbejdere eller myndigheder med at analysere, prioritere eller foreslå beslutninger.

Selv når et menneske formelt træffer den endelige beslutning, kan AI-systemer have stor indflydelse på processen.

Relaterede emner:
arbejdsliv · automatisering · offentlig digitalisering

Skævheder i data, modeller eller algoritmer, som kan føre til urimelige eller diskriminerende resultater.

Bias kan opstå gennem:

  • historiske data
  • mangelfulde datasæt
  • designvalg
  • organisatoriske prioriteringer
  • manglende repræsentation

Relaterede emner:
diskrimination · menneskerettigheder · højrisiko-AI

AI-systemer der ifølge EU AI Act kan påvirke menneskers rettigheder, sikkerhed eller muligheder væsentligt.

Systemer inden for blandt andet:

  • offentlig administration
  • uddannelse
  • beskæftigelse
  • sundhed
  • politi og grænsekontrol

…kan blive klassificeret som højrisikosystemer.

Relaterede emner:
AI Act · compliance · offentlig sektor

EU’s forordning om kunstig intelligens.

AI Act indfører regler for udvikling og brug af AI-systemer i Europa, herunder særlige krav til højrisiko-AI og offentlig anvendelse.

Relaterede emner:
compliance · regulering · standarder · offentlig AI

EU’s databeskyttelsesforordning.

GDPR regulerer blandt andet:

  • behandling af persondata
  • automatiserede afgørelser
  • profilering
  • samtykke
  • gennemsigtighed

GDPR spiller en central rolle i offentlig brug af AI.

Relaterede emner:
Datatilsynet · dataetik · retssikkerhed

Spørgsmålet om kontrol over data, infrastruktur, software og teknologiske afhængigheder.

I AI-sammenhæng handler det blandt andet om:

  • afhængighed af Big Tech
  • europæiske alternativer
  • offentlig kontrol med data
  • cloud-infrastruktur
  • nationale interesser

Relaterede emner:
EU · offentlig digitalisering · regulering

Udviklingen af digitale systemer og teknologier i stat, regioner og kommuner.

AI er i stigende grad en del af denne udvikling.

Relaterede emner:
automatisering · digital velfærd · AI i kommuner

Borgeres og offentlighedens mulighed for at forstå:

  • hvordan AI-systemer fungerer
  • hvilke data der bruges
  • hvem der har ansvar
  • hvordan beslutninger træffes

Transparens er et centralt spørgsmål i offentlig AI.

Relaterede emner:
demokrati · aktindsigt · ansvar

Arbejdet med at overholde regler, standarder og krav i forbindelse med AI-systemer.

Det kan blandt andet handle om:

  • AI Act
  • GDPR
  • dokumentation
  • risikovurderinger
  • governance
  • audit
  • tilsyn

Relaterede emner:
regulering · offentlig sektor · standarder

e strukturer, regler og processer der styrer udvikling, implementering og brug af AI.

AI governance handler blandt andet om:

  • ansvar
  • kontrol
  • dokumentation
  • etik
  • tilsyn
  • organisatoriske beslutninger

Relaterede emner:
AI Act · compliance · demokrati

Myndigheder og offentlige institutioner

Digitaliseringsstyrelsen

Ansvarlig for centrale dele af den offentlige digitaliseringsstrategi og statens arbejde med AI, data og digital infrastruktur.

Datatilsynet

Fører tilsyn med databeskyttelse, GDPR og automatiserede beslutningsprocesser.

KL – Kommunernes Landsforening

Central aktør i kommunernes arbejde med digitalisering, AI og automatisering.

Danske Regioner

Arbejder blandt andet med AI i sundhedsvæsenet og regional digitalisering.

EU AI Office

EU’s centrale enhed for implementering og overvågning af AI Act.


Forskning og vidensmiljøer

IT-Universitetet i København

Forsker blandt andet i digitalisering, algoritmer, dataetik og offentlig teknologi.

Københavns Universitet

Arbejder med AI inden for blandt andet jura, samfundsvidenskab, etik og datalogi.

Aalborg Universitet

Har stærke miljøer inden for teknologi, læring, arbejdsliv og menneske-centreret AI.

Roskilde Universitet

Forsker blandt andet i digitalisering, demokrati og samfundsforandringer.


Civilsamfund og organisationer

Institut for Menneskerettigheder

Arbejder med AI, diskrimination, bias og digitale rettigheder.

DataEthics.eu

Dansk tænketank og organisation med fokus på ansvarlig teknologi og dataetik.

PROSA

Fagforening for IT-professionelle med fokus på teknologi, arbejdsliv og digitale rettigheder.

IDA

Ingeniørforening med fokus på teknologiudvikling og samfund.

Danske Handicaporganisationer

Arbejder blandt andet med tilgængelighed, digital inklusion og bias i digitale systemer.


Internationale aktører

AlgorithmWatch

Europæisk organisation der undersøger algoritmisk magt og ansvarlighed.

EDRi – European Digital Rights

Europæisk netværk for digitale rettigheder og demokratisk teknologiudvikling.

Ada Lovelace Institute

Forsknings- og policyinstitut med fokus på AI, samfund og offentlig interesse.

AI og offentlig sektor – tidslinje

● 2021
Kommuner begynder at eksperimentere bredere med AI og automatisering.

● 2022
Stigende fokus på bias, gennemsigtighed og offentlige AI-systemer.

● 2023
AI bliver et centralt politisk og administrativt tema i digitaliseringsstrategier.

● 2024
EU vedtager AI Act.

● 2025
Flere kommuner og myndigheder arbejder med compliance og AI-governance.

● 2026
Centrale dele af AI Act begynder at få direkte betydning for offentlige AI-systemer.