Månedens Singularitet

Manden, maskinen og morderen

I. 

Det er om morgenen den 15. januar 1947, at Betty Bersinger får øje på noget usædvanligt. Hun er ude at gå med sin treårige datter i et endnu sparsomt bebygget område af Los Angeles. På en ubebygget grund ligger noget, der på afstand ligner en mannequin. Noget, som nogen har efterladt i græsset.

Men det er ikke en mannequin. Det er liget af en ung kvinde.

Kroppen er skåret over ved taljen. Den er blevet vasket og placeret på en måde, som får det til at se ud, som om nogen bevidst har arrangeret den. Der er ingen blodspor på stedet, som tyder på, at kvinden er blevet dræbt dér. Hun er blevet myrdet et andet sted og efterfølgende transporteret til den ubebyggede grund.

Kvinden er 22 år gammel og hedder Elizabeth Short. Hun er kommet til Californien med drømme om et andet liv. Hun har bevæget sig mellem forskellige adresser, bekendtskaber og midlertidige ophold. Som så mange andre unge kvinder i efterkrigstidens Los Angeles har hun søgt muligheder i en by, hvor Hollywoods glamour står i skarp kontrast til virkeligheden for dem, der endnu ikke har fundet deres plads.

Nu er hun død. Og hendes død skal gøre hende langt mere berømt, end hun nogensinde blev i levende live. Aviserne kaster sig over historien. De døber hende The Black Dahlia. Navnet bliver en del af en fortælling om sex, Hollywood, hemmeligheder og brutalitet. Politiet afhører et enormt antal mennesker. Mistænkte kommer og går. Mænd tilstår forbrydelsen, selv om deres historier ikke holder. Journalister konkurrerer om detaljer, og Elizabeth Shorts liv bliver gradvist forvandlet til en blanding af fakta, rygter og sensationer. Et af de mest opsigtsvækkende elementer er en forsendelse, der bliver sendt til en avis. Den indeholder personlige ejendele, som tilsyneladende har tilhørt Elizabeth Short. Afsenderen hævder at være hendes morder.

Men hvem er han? Politiet finder aldrig et svar, der kan føre til en domfældelse. Årene går. Efterforskerne bliver pensioneret. Vidner dør. Dokumenter samler støv i arkiverne. Black Dahlia bliver stående som et af USA’s mest berømte uopklarede mord.

II. 

Alex Baber er ikke politimand. Han har aldrig været ansat som drabsefterforsker, og han har ikke gennemført en traditionel akademisk uddannelse inden for kriminalteknik, kryptografi eller datalogi. Alligevel har han brugt år på at lære sig selv de discipliner, som han mener er nødvendige for at opklare forbrydelser.Han beskriver sig selv som autodidakt. En mand, der tilegner sig viden, fordi han har brug for den til at løse et problem.

Baber er autist.

Han fik diagnosen som 12-årig og har fortalt om en vanskelig skolegang, hvor han blev mobbet og havde svært ved at passe ind. Senere forlod han skolesystemet og fortsatte sin uddannelse på egen hånd. I dag er han omkring 50 år gammel og driver Cold Case Consultants of America, hvor han beskæftiger sig med uopklarede kriminalsager.

Men det er ikke alene hans viden, der adskiller ham fra mange andre. Det er hans evne til at blive ved. Når et problem først har fanget hans opmærksomhed, kan han bruge enorme mængder tid på det. Han kan gennemgå detaljer igen og igen, forfølge forbindelser, afprøve muligheder og vende tilbage til spørgsmål, som andre måske for længst ville have opgivet.

Han forbinder selv denne vedholdenhed med sin autisme.

Det betyder ikke, at alle autistiske mennesker har de samme egenskaber. Autisme kommer til udtryk på mange forskellige måder. Men for Baber er den intense koncentration, som ofte betegnes hyperfokus, blevet en central del af hans måde at arbejde på. 

Den kan også gøre ham vanskelig at samarbejde med. Han taler hurtigt, er meget sikker i sine konklusioner og lægger ikke nødvendigvis skjul på, hvad han mener om andre menneskers arbejde. Hans selvtillid kan opleves som arrogance, og hans påstande har mødt betydelig modstand. Baber er klar over det. Men hans interesse for uopklarede mord handler ikke om at blive populær. Han vil finde det, han selv kalder det skjulte under det skjulte. Og et bestemt mysterium har optaget ham mere end de fleste. Det begynder ikke med Black Dahlia. Det begynder med en kode.

III. 

Den 20. december 1968 bliver to unge mennesker fundet skudt ved Lake Herman Road nær Benicia i det nordlige Californien. David Faraday er 17 år. Betty Lou Jensen er 16.

De har været på en aftale sammen. Begge bliver dræbt. Et halvt år senere, den 4. juli 1969, bliver endnu et ungt par angrebet, denne gang ved Blue Rock Springs i Vallejo. Darlene Ferrin bliver dræbt. Michael Mageau overlever.

Kort efter ringer en mand til politiet og påtager sig ansvaret for angrebet. Han henviser også til mordene ved Lake Herman Road. Men det er først, da brevene begynder at komme, at historien for alvor udvikler sig til noget, der minder om et makabert spil. I slutningen af juli modtager tre californiske aviser breve fra en person, der hævder at være gerningsmanden.

Brevene indeholder dele af en krypteret besked. Afsenderen forlanger, at aviserne offentliggør materialet. Ellers truer han med at dræbe igen.

Han begynder at kalde sig Zodiac.

I de følgende måneder fortsætter mordene og kommunikationen med offentligheden. Zodiac sender breve, trusler og koder. Han bruger et symbol, der ligner et sigtekorn, som sit personlige mærke. Han synes ikke alene interesseret i at dræbe. Han vil også ses. Han vil udfordre politiet, journalisterne og offentligheden. Han vil vise, at han kan kontrollere fortællingen om sine egne forbrydelser.

I august 1969 lykkes det ægteparret Donald og Bettye Harden at løse den første store kode, der består af 408 symboler. Men beskeden afslører ikke morderens identitet. Tværtimod. Zodiac fortsætter med at udfordre dem, der forsøger at finde ham. I april 1970 sender han endnu et brev. Denne gang indeholder det en kode på blot 13 symboler. Han præsenterer den som sit navn. Koden bliver kendt som Z13. Og i mere end et halvt århundrede bliver den ved med at være et mysterium.

IV. 

Det er netop Z13-koden, der får Alex Baber til at gå i gang. Han har interesseret sig for Zodiac-sagen, siden han så David Finchers film Zodiac fra 2007. Historien om den ukendte morder og hans kryptiske beskeder bliver ved med at optage ham.

Men der er et grundlæggende problem med Z13. Tretten symboler er meget lidt information.

En lang krypteret tekst indeholder gentagelser, sproglige mønstre og statistiske egenskaber, som kan hjælpe en kodebryder. En meget kort tekst kan derimod have et stort antal mulige løsninger.

Det betyder, at man ikke uden videre kan afgøre, om en foreslået løsning er rigtig.

Baber vælger derfor en anden tilgang. I stedet for blot at forsøge at gætte navnet vil han undersøge det enorme antal navne, som kunne passe til kodens struktur. Han arbejder med bogstavfrekvenser, gentagelser og forskellige antagelser om, hvordan koden kan være konstrueret. Og han tager kunstig intelligens i brug. Ved hjælp af computerbaseret analyse og AI-assisteret indsamling af oplysninger opbygger han et materiale med omkring 71 millioner mulige navnekombinationer.

71 millioner.

Det er et antal, som intet menneske meningsfuldt kan gennemgå ét navn ad gangen, men en computer kan sammenligne, sortere og filtrere enorme datamængder. Baber begynder at indsnævre feltet. Hvilke navne passer til kodens mønster? Hvilke personer kan forbindes med Californien i den relevante periode? Hvilke oplysninger findes der i historiske registre, folketællinger, militære dokumenter og andre offentlige kilder?

AI bliver ikke en magisk maskine, der fortæller ham, hvem Zodiac er. Den bliver et redskab til at undersøge langt flere muligheder, end han ellers ville kunne håndtere. Baber beskriver selv, hvordan han har brugt AI til at gennemtrawle nettet efter oplysninger, der kunne hjælpe ham med at udelukke kandidater. Det er en væsentlig forskel. Det er ikke nødvendigvis maskinen, der opdager betydningen af et bestemt navn. Det er Baber, der beslutter, hvilke spørgsmål der skal stilles, hvilke mønstre der er relevante, og hvilke resultater der skal undersøges nærmere. 

Efterhånden bliver listen kortere. Til sidst står han med 14 navne, som han undersøger nærmere.

Tretten bliver udelukket. Ét bliver tilbage. Marvin Merrill. Men et navn, der passer til en kode, er ikke i sig selv bevis for, at den pågældende person er en seriemorder. Det ved Baber. Derfor begynder en anden del af efterforskningen. Og det er her, historien tager en uventet drejning.

V. 

Marvin Merrill viser sig også at have brugt navnet Marvin Margolis. Baber begynder at undersøge hans liv. Han leder efter adresser, personlige forbindelser, historiske dokumenter og oplysninger, der kan placere manden i nærheden af de begivenheder, han forsøger at forklare. Han finder forhold, som efter hans vurdering forbinder Merrill med Zodiac-sagen. Men under arbejdet opstår også en anden mulighed. 

En forbindelse til Elizabeth Short. Tilbage til Los Angeles. Til januar 1947.

Til den unge kvinde, hvis lig blev fundet på en ubebygget grund. Baber begynder at overveje, om de to kriminalsager, der hidtil har været behandlet som adskilte mysterier, i virkeligheden kan have samme gerningsmand.

Det er en opsigtsvækkende hypotese.

Black Dahlia og Zodiac er to af USA’s mest berømte uopklarede kriminalsager. Begge har gennem årtier tiltrukket amatørdetektiver, journalister, forfattere og professionelle efterforskere.

Og begge er omgivet af et næsten uoverskueligt antal teorier. At foreslå en forbindelse mellem dem er derfor ikke blot at fremsætte endnu en teori. Det er at forsøge at omskrive to store kapitler af amerikansk kriminalhistorie på én gang. Men Baber er ikke længere alene om arbejdet.

VI. 

Rick Jackson har tilbragt en stor del af sit arbejdsliv med drabssager. Han har mere end tre årtiers erfaring fra Los Angeles Police Department og har senere arbejdet med uopklarede sager i San Mateo County. Han kender forskellen mellem en interessant teori og en efterforskning, der kan holde til at blive undersøgt. Mitzi Roberts har en mindst lige så relevant baggrund. Hun har arbejdet som drabsefterforsker i LAPD og stået i spidsen for afdelingens arbejde med gamle uopklarede sager. I omkring 15 år havde hun ansvaret for Black Dahlia-sagen.Hun kender dermed en stor del af det materiale, som Baber forsøger at forbinde med Zodiac-mordene. Også den erfarne efterforsker Dave Tresmontan bliver involveret.

Det er et usædvanligt hold. På den ene side står Baber, den selvlærte amatørdetektiv med sin intense koncentration, sine computeranalyser og sin overbevisning om, at han har fundet noget, andre har overset. På den anden side står mennesker, som gennem årtier har arbejdet med mord, vidneforklaringer, mistænkte og bevismateriale. De ved, hvor let en efterforskning kan bevæge sig i den forkerte retning. De ved også, hvor ofte tilsyneladende overbevisende sammenhænge viser sig at være tilfældigheder. 

Men de tager Babers arbejde alvorligt. Efterforskerne begynder at gennemgå hans fund og undersøge de forbindelser, han mener at have identificeret. Deres erfaring giver arbejdet en anden karakter. For nu handler det ikke længere alene om at finde et navn, der kan passe til en kode. Det handler om at undersøge, om et menneskes liv kan forbindes med konkrete forbrydelser. Og efterhånden bliver de erfarne efterforskere selv overbeviste om, at Baber kan være på sporet af noget væsentligt. Men ét spørgsmål står stadig tilbage. Kan hans løsning på Zodiac-koden holde?

VII. 

Michael Connelly har brugt en stor del af sit liv på at fortælle historier om mordefterforskning.

Som tidligere kriminalreporter og senere forfatter til bøgerne om Harry Bosch kender han både politiets arbejde og de fortællinger, der opstår omkring det. Da han bliver involveret i Babers undersøgelse, er han skeptisk. Det er ikke vanskeligt at forstå hvorfor. Zodiac-sagen har gennem årtier tiltrukket mennesker, der hævder at have løst mysteriet. Mange har været overbeviste om, at de har fundet den rigtige gerningsmand.

Men overbevisning er ikke dokumentation. Connelly beslutter derfor at få Babers kryptografiske arbejde undersøgt af mennesker med en helt anden faglig baggrund. Han kontakter Ed Giorgio.

Giorgio har arbejdet næsten 30 år i den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Han har haft nogle af organisationens højeste funktioner inden for både udvikling og brydning af koder. Han er med andre ord vant til at arbejde med krypterede informationer, hvor det er afgørende at kunne skelne mellem en mulig fortolkning og en holdbar løsning. Giorgio samler et hold med blandt andre Patrick Henry og Rich Wisniewski. Tilsammen har de mere end 100 års erfaring med kryptografi.

De går i gang med at gennemgå Babers metode. Arbejdet tager flere uger. Ifølge podcastens gengivelse når de frem til, at hans fremgangsmåde er internt konsistent. De kan rekonstruere de væsentlige trin i hans analyse og bekræfte, at metoden under de valgte forudsætninger kan føre frem til det navn, han har identificeret. Men her ligger også en vigtig begrænsning. At en metode er konsistent, betyder ikke nødvendigvis, at den identificerede person er morderen. Z13 er stadig en usædvanligt kort kode, og der findes forskellige måder at fortolke den på.

Andre kryptografer har siden anfægtet Babers konklusioner.

Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at en selvlært efterforsker har fået både erfarne drabsefterforskere og tidligere NSA-specialister til at bruge tid og kræfter på hans arbejde.

Og for Baber er det en væsentlig del af historien. Han har ikke blot fået en computer til at producere et navn. Han har fået et hold af mennesker med vidt forskellige kompetencer til at undersøge, om navnet kan have betydning.

VIII. 

Det er fristende at fortælle historien om Alex Baber som historien om et menneske, der bruger AI til at løse det, som generationer af professionelle efterforskere ikke har kunnet løse. Men det ville være en forenkling. For hans arbejde består af langt mere end AI. Han anvender kryptografi, historiske arkiver, slægtsforskning, sproglige sammenligninger og traditionelle efterforskningsmetoder. Han forsøger at rekonstruere menneskers bevægelser gennem dokumenter, der kan være mange årtier gamle. Han undersøger navneændringer, adresser og mulige forbindelser mellem personer. Og han arbejder sammen med mennesker, som har en erfaring, han ikke selv besidder.

AI’s betydning ligger især i dens evne til at hjælpe med de dele af arbejdet, der kræver behandling af meget store informationsmængder. Det er her, hans særlige vedholdenhed får et nyt redskab.

Tidligere ville en enkelt efterforsker være begrænset af, hvor mange dokumenter vedkommende kunne læse, hvor mange registre der kunne gennemgås, og hvor mange hypoteser der var tid til at undersøge. Computere har naturligvis længe udvidet disse muligheder. Men AI kan yderligere hjælpe med at finde, sammenholde og organisere informationer, der ikke nødvendigvis er struktureret på samme måde.

For Baber betyder det, at han kan fortsætte med at undersøge forbindelser, som ellers ville være praktisk uoverkommelige. Hans hyperfokus og teknologien kan dermed forstærke hinanden.

Han bliver ved med at stille spørgsmål. Maskinen hjælper ham med at undersøge mulighederne.

Og når et resultat ser interessant ud, vender han tilbage til dokumenterne og til de mennesker, der kan hjælpe med at vurdere det. Det er ikke et samarbejde mellem menneske og maskine, hvor maskinen overtager efterforskningen. Det er snarere en udvidelse af, hvad et menneske med en bestemt måde at arbejde på kan forsøge at gennemføre.

IX. 

Efterforskningen stopper ikke med identifikationen af Marvin Merrill. Baber og hans samarbejdspartnere fortsætter med at undersøge den mistænktes liv og de mulige forbindelser til andre forbrydelser. De arbejder med historiske dokumenter, sproglige analyser og nye oplysninger om hans baggrund. Blandt andet bliver militære dokumenter og den mistænktes egne beskrivelser af sit liv genstand for undersøgelser. En sprogforsker bliver inddraget for at se nærmere på formuleringer og sproglige mønstre i materiale fra forskellige sager. En tidligere FBI-profiler undersøger også sproglige og adfærdsmæssige karakteristika.

Det er endnu en udvidelse af holdet. Efterforskningen er blevet en sammensat proces, hvor forskellige mennesker undersøger forskellige dele af den samme hypotese.

Og hvor Babers oprindelige interesse for en kort kryptografisk besked har udviklet sig til et forsøg på at rekonstruere et helt menneskeliv. Men der er stadig væsentlige ubesvarede spørgsmål.

Forbindelsen mellem Black Dahlia og Zodiac er ikke officielt fastslået. Babers identifikation af Marvin Merrill er omdiskuteret, og hans fortolkning af Z13 er blevet kritiseret af andre kodeeksperter. Det ændrer ikke ved, at undersøgelsen fortæller noget interessant om den tid, vi lever i. For det er ikke længere nødvendigvis kun politiet, universiteterne eller efterretningstjenesterne, der har adgang til redskaberne til at gennemføre omfattende analyser.

En enkelt person kan opbygge databaser, sammenligne enorme mængder information og udvikle hypoteser, som tidligere ville have krævet langt større ressourcer.

Og hvis vedkommende samtidig formår at samle et hold af mennesker med den nødvendige faglige erfaring, kan en privat undersøgelse få en rækkevidde, der tidligere ville have været vanskelig at forestille sig.

X. 

Der er gået næsten 80 år, siden Betty Bersinger fandt Elizabeth Shorts lig på en ubebygget grund i Los Angeles. Og mere end et halvt århundrede, siden Zodiac sendte sine kryptiske beskeder til de californiske aviser. Menneskene, der levede dengang, er for en stor dels vedkommende døde.

Byerne har ændret sig. Husene er blevet revet ned eller bygget om. Arkiver er blevet digitaliseret. Dokumenter, der engang kun eksisterede i støvede mapper, kan nu findes og sammenlignes ved hjælp af computere.

Men mordene er ikke forsvundet. De eksisterer stadig som ubesvarede spørgsmål.

Alex Baber mener, at han har fundet svaret. Det er langt fra alle, der er enige med ham. Men måske er det heller ikke det mest interessante ved hans historie. Det interessante er, at en mand, der gennem en stor del af sit liv har oplevet sin måde at tænke på som noget, der adskilte ham fra andre, har fundet et arbejde, hvor netop hans intense fordybelse kan få betydning. Og at han lever i en tid, hvor kunstig intelligens giver ham mulighed for at undersøge langt flere forbindelser, end han nogensinde ville have kunnet alene. Han har ikke erstattet de professionelle efterforskere.

Han har samlet dem omkring sig. Han har heller ikke overladt arbejdet til maskinen. Han har brugt den til at udvide rækkevidden af sin egen nysgerrighed.

I næsten 80 år har Black Dahlia-mordet været et mysterium, som ingen har kunnet afslutte.

Måske har Baber fundet løsningen. Måske har han blot skabt endnu en teori i den lange række af forsøg på at forklare det uforklarlige. Men hans historie viser, hvordan grænserne for, hvem der kan undersøge verdens mysterier, er begyndt at flytte sig. Og et sted i de enorme mængder dokumenter, koder og historiske oplysninger bliver han ved med at lede. Efter det skjulte under det skjulte.

Vi laver journalistik om AI, fordi udviklingen går hurtigere end den offentlige samtale.

På AI Portalen forsøger vi at skabe overblik, perspektiv og kritisk indsigt i en teknologi, der allerede former alt fra arbejdsmarkedet til demokratiet — ofte uden at nogen bremser op og forklarer, hvad der foregår.

Hvis vores artikler hjælper dig med at forstå AI lidt bedre, så overvej at støtte arbejdet.

Et medlemskab gør én ting mulig: at vi kan blive ved med at undersøge, dokumentere og forklare, hvordan AI påvirker Danmark — uden investorer, uden PR-interesser og uden at jage hype.

Bliv medlem og vær med til at styrke uafhængig journalistik om AI.

Læs også:

Jamen, hvad er alternativet?

Fra stresssignal til bedre arbejdsplads

At trives med sin diagnose