Palantir som virksomhed og de teknologier, som de arbejder med har sit udgangspunkt i terrorangrebet på New Yorks World Trade Center 11. september 2001 og den efterfølgende krig mod terror. 2010’erne var et årti, hvor Palantir for alvor blev en faktor som leverandør til militæret. Selskabets software blev taget i brug af det amerikanske militær under konflikterne i Mellemøsten – blandt andet til at forudsige placeringen af vejsidebomber (IEDs) i Afghanistan, hvor Palantirs analyser ifølge felt-rapporter overgik den amerikanske hærs egne systemer på området . Frontpersonel bemærkede, at Palantirs værktøj gav bedre støtte til at forudsige IED-trusler end hærens daværende standardplatform (Distributed Common Ground System – Army, DCGS-A) .
Palantirs militære AI-teknologier og anvendelser
Thiel beskrev i 2013 Palantir som en “missionsorienteret virksomhed”, der ville anvende lignende software som PayPals bedrageri-detektion til at “reducere terrorisme samtidig med at borgerrettigheder bevares” . Palantir tilbyder i dag en række avancerede produkter og platforme, som anvendes bredt i militære sammenhænge. Fælles for dem er fokus på at sammenstille enorme datamængder fra disparate kilder og udnytte AI til at udlede brugbar indsigt til beslutningstagere. Nøgleprodukterne omfatter Gotham, Foundry, Artificial Intelligence Platform (AIP) og MetaConstellation – hver med sine specialiserede funktioner. Dertil kommer nyere initiativer som TITAN og Skykit, der understøtter feltenheder. Nedenfor beskrives disse teknologier og deres militære anvendelser:
Produktkataloget
Palantir sælger ikke våben. Palantir sælger software, der forbinder data, mennesker og beslutninger i militære organisationer: platforme der kan integrere data fra mange kilder, gøre dem søgbare og sammenhængende, og – i stigende grad – understøtte beslutninger med AI. Det er især attraktivt i moderne krigsførelse, hvor tempo og informationsmængde gør “situationsforståelse” til en kapacitet i sig selv.
Her er et overblik over de vigtigste Palantir-produkter og -løsninger, sådan som de typisk omtales i forsvars- og sikkerhedssammenhænge.
Gotham
Hvad er det? Palantirs klassiske platform til efterretning, analyse og operationel planlægning.
Hvad kan det militært? Samler data fra mange kilder (rapporter, sensorer, registre), gør dem søgbare og kobler relationer, så analytikere og stabe kan få et fælles billede.
Hvor i kæden? ISR/C2 – ofte “tidligt” i kæden, men kan bruges tættere på operationer afhængigt af opsætning.
Typiske krav/risici: Datakvalitet og adgangsstyring; risiko for “over-tillid” når systemet bliver den primære sandhedskilde.
Foundry
Hvad er det? En platform til data-integration og arbejdsprocesser, ofte brugt i større organisationer til drift, produktion og logistik.
Hvad kan det militært? Understøtter planlægning, forsyning, vedligeholdelse og optimering – og gør det muligt at arbejde på tværs af siloer.
Hvor i kæden? Drift og logistik (ofte “før” kamppladsen – men afgørende for kampkraft).
Typiske krav/risici: Governance og ansvar for data; sporbarhed når modeller og dashboards påvirker prioriteringer.
AIP (Artificial Intelligence Platform)
Hvad er det? Palantirs AI-lag, der bringer generativ AI og modelbaseret beslutningsstøtte ind i de eksisterende platforme.
Hvad kan det militært? Hurtig søgning og sammenfatning på tværs af interne data; forslag til handlemuligheder; “chat”-grænseflader, der gør komplekse datasæt mere tilgængelige for ikke-specialister.
Hvor i kæden? Beslutningsstøtte (AI-DSS) – typisk stabs- og planlægningsnært, men kan kobles tættere på operationer.
Typiske krav/risici: Usikkerhed og fejltyper skal vises; logning af prompts/output; risiko for “autoritetseffekt”, hvor anbefalinger bliver default.
MetaConstellation
Hvad er det? En løsning til at koordinere og udnytte sensorer, satellit- og ISR-data i realtid.
Hvad kan det militært? Hurtigere indhentning, bedre overblik og mulighed for at “task’e” sensorer mere dynamisk – især relevant i konflikter med højt tempo og behov for løbende opdateret situationsbillede.
Hvor i kæden? ISR → C2, ofte tættere på operationel ledelse.
Typiske krav/risici: Stor afhængighed af datakilder og link-kvalitet; risiko for at tempo presser menneskelig kontrol, hvis output bruges direkte til prioritering.
TITAN (Army-program) / edge-løsninger
Hvad er det? Palantir er knyttet til løsninger, der bringer datafusion og analyse ud i feltet (“edge”), så beslutninger kan understøttes tættere på enheder og sensorer.
Hvad kan det militært? Reducerer ventetid mellem indhentning og handling; gør analyse mere operativ.
Hvor i kæden? C2/ISR i felten – typisk der, hvor tempo og friktion er størst.
Typiske krav/risici: Netop her bliver “meaningful human control” svær: tid, usikkerhed, veto, logning og efterprøvning skal være designet ind.
“AI-platform som økosystem” (integration med andre modeller og leverandører)
Hvad er det? Palantir positionerer sig som et lag, der kan integrere forskellige datakilder og i nogle tilfælde flere AI-modeller/leverandører i samme operative miljø.
Hvad kan det militært? Gør det muligt at skifte komponenter ud, koble nye datakilder på, og arbejde på tværs af værn og myndigheder.
Hvor i kæden? På tværs – fra drift til ISR og beslutningsstøtte.
Typiske krav/risici: Når systemet bliver “nervesystemet”, bliver governance og audit helt centrale: hvem ændrer hvad, hvornår, og hvordan kan det kontrolleres?
Hvad er den fælles nævner?
Set som katalog er Palantirs kerne tilbuddet om at gøre data til beslutningskraft: først ved at samle og strukturere data, derefter ved at gøre dem operationelle gennem dashboards, arbejdsflows og AI-lag, der kan foreslå, prioritere og sammenfatte.
Netop derfor er kontrolspørgsmålet ikke kun teknisk, men organisatorisk: Når AI bliver en del af beslutningskæden, bliver krav til logning, audit, opdateringsdisciplin og menneskelig kontrol afgørende – ellers kan systemet ændre praksis, uden at nogen har besluttet, at praksis skal ændres.
Største kunde er USA
Palantir er leverandør til kunder på det militære område på globalt plan, men den største kunde er USA. Palantir har arbejdet for praktisk talt alle grene af det amerikanske militær og forsvar. I nyere tid – særligt fra slut-2010’erne og frem – har Palantir indgået milliardaftaler med Pentagon. Et skelsættende eksempel var, da Palantir i 2019 overtog ansvaret for Project Maven, det amerikanske forsvarsprojekt for AI-analyse af dronevideo.
I de senere år har Palantir samarbejdet med det amerikanske forsvar om at bygge den næste generations fælles kommando- og kontrolnetværk. Pentagon’s CJADC2-initiativ (Combined Joint All-Domain Command and Control) – som skal forbinde sensorer, systemer og enheder på tværs af alle værn og allierede – har nydt godt af Palantirs data-fusionsplatform. Palantir fik i 2022–2023 tildelt en kontrakt på $480 millioner for at understøtte det amerikanske forsvars arbejde med Maven/CJADC2-integrationen . Ligeledes indgik Palantir en næsten $100 millioner kontrakt med U.S. Army Research Lab for at levere Maven-baserede AI-systemer til alle værn i militæret .
Hærens egne indkøb af Palantir-teknologi kulminerede i midten af 2025, hvor U.S. Army tildelte Palantir en Enterprise Service Agreement – en rammeaftale over 10 år til en potentiel værdi af $10 milliarder . Aftalen samler 75 tidligere kontrakter i én og skal gøre det hurtigere og billigere for hæren at anskaffe Palantirs software på tværs af enheder . Ifølge hæren vil denne aftale give soldater “hurtig adgang til topmoderne data-integrations-, analyse- og AI-værktøjer”, samtidig med at stordriftsfordele sparer omkostninger .
NATO og allierede
Palantirs voksende dominans inden for militær AI afspejles også i samarbejder med USA’s allierede og multinationale forsvarsorganisationer som NATO. I april 2025 annoncerede NATO’s Kommunikations- og Informationsagentur (NCIA) en aftale med Palantir om at implementere et AI-baseret kampsystem kendt som Maven Smart System NATO . Aftalen – der blev indgået på rekordtid, kun seks måneder efter behovet blev skitseret – indebærer, at NATO adopterer Palantirs Maven Smart System platform for at skabe en fælles data- og AI-understøttet krigsførelsesevne på tværs af alliancen . Systemet skal bruges til alt fra large language models og generative AI til maskinlæring, med det formål at forbedre efterretningsfusion, måludpegning, situationsforståelse på kamppladsen og hurtigere beslutningstagning for NATO’s styrker . NATO’s øverstkommanderende for operationer (Allied Command Operations) vil således tage Palantirs AI-system i brug for at muliggøre, at data fra mange kilder – på tværs af lande – smelter sammen til et helhedsbillede, som militære chefer kan agere på i næsten realtid.
Individuelle NATO-lande har ligeledes indgået strategiske partnerskaber med Palantir. Storbritannien har fremstået som et europæisk knudepunkt for Palantir: I september 2025 annoncerede det britiske forsvarsministerium en strategisk aftale, hvor Palantir vil investere op til 1,5 milliarder £ i UK og etablere sit europæiske hovedkvarter for forsvar i London . Samarbejdet indebærer at indføre AI-værktøjer, der allerede er afprøvet i Ukraine, til at forbedre briternes militære planlægning, beslutningstagning og målbekæmpelse . Blandt de specifikke kapaciteter er udviklingen af en digital “kill chain”, hvor data fra mange kilder (både åbne og militære) smeltes sammen for at give kommandører hurtigere og mere præcise angrebsmuligheder . Også andre allierede, såsom Israel, er kendt for at bruge Palantirs systemer – det israelske militær (IDF) har angiveligt været kunde, hvilket faktisk har udløst kritik i andre sammenhænge (bl.a. i UK, hvor læger protesterede mod Palantirs NHS-engagement pga. firmaets forbindelse til IDF) .
Ukraine
Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blev en ilddåb for mange nye militærteknologier – herunder Palantirs AI-platforme. Palantir har været en tæt teknologisk partner for Ukraine under krigen og har leveret både software, hardware og know-how til at styrke Ukraines forsvar mod den numerisk overlegne modstander. Faktisk åbnede Palantir en fysisk kontor i Kyiv og indgik samarbejde med det ukrainske Ministerium for Digital Transformation for at støtte landets forsvar med avanceret teknologi .
Et af de mest prominente bidrag fra Palantir til Ukraine er den førnævnte MetaConstellation-platform. Ukrainske styrker bruger Palantirs MetaConstellation software til at indsamle og visualisere data om fjendtlige styrkers positioner og udstyr ved hjælp af et netværk af kommercielle satellitter, sensorer, droner og andre systemer . Dette har givet Ukraine en enestående mulighed for at se dybt ind bag fjendens linjer og reagere hurtigt. For eksempel kan ukrainske artilleri- eller raketenheder via Palantirs systemer modtage næsten realtidsopdateringer om, hvor russiske kampvognskolonner befinder sig, eller om nye trusler (som f.eks. en igangværende dronebølge) er på vej.
Derudover hjælper Palantir Ukraine med at udvikle egne AI-kapaciteter. I 2023 gik den ukrainske regerings tech-initiativ Brave1 sammen med Palantir om at skabe en platform kaldet “Dataroom” til at teste og træne AI-modeller på sensitive militærdata . I dette sikre digitale miljø kan ukrainske forsvarsinnovatører eksperimentere med algoritmer ved at bruge faktiske efterretningsdata om russiske lufttrusler, f.eks. droner, som træningsmateriale . Målet med Dataroom er blandt andet at forbedre Ukraines interceptor-droner ved at forsyne dem med AI, så de bedre kan opdage, identificere og nedkæmpe fjendtlige droner autonomt . Mykhailo Fedorov, Ukraines digitaliseringsminister, forklarede i den forbindelse, at eftersom Rusland sender “tusindvis af mål” (bl.a. iranske Shahed-kamikazedroner) mod Ukraine, kræver forsvaret en høj grad af autonomi for at skalere forsvaret .
Markedsleder med etiske problemer
Palantir har gennem sin unikke profil opnået en dominerende position i markedet for militær AI og dataanalyse. Som et softwarefokuseret selskab, der fra starten rettede sig mod forsvars- og efterretningskunders behov, har Palantir fået et forspring i forhold til både traditionelle forsvarsentreprenører og nyere tech-konkurrenter.
Samtidigt har Palantir været målet for kritik fra mange sider og været centrum for en rækkke kontroverder af både etisk og politisk karakter. Palantirs teknologi sammenkører enorme mængder data om personer og begivenheder, hvilket har ført til bekymring for, at det understøtter en “overvågningsstat”. Borgerrettighedsorganisationer som ACLU har kritiseret politimyndigheders brug af Palantir Gotham til predictive policing, idet de frygter, at uskyldige borgere profileres og overvåges uden grund . Palantir er også forbundet med ansigtsgenkendelsesteknologi og andre AI-værktøjer, som kan udvide myndigheders overvågningsevne .
Under Trump-administrationen i USA kom Palantir i vælten for sin tætte involvering i immigrationsmyndighedernes arbejde. Selskabet udviklede for U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE) et system kaldet Investigative Case Management og det interne værktøj FALCON/Palantir (også kendt som ICM eller senere ELITE) til at spore og sammenstille oplysninger om immigranter . Disse systemer muliggjorde, at ICE kunne kombinere data fra bl.a. politiregistre, grænsekontrol og andre kilder for at identificere og deportere illegale immigranter i stor skala. Kritikere har hævdet, at Palantir dermed “muliggjorde deportationer” på et hidtil uset niveau og bidrog til hårdhændet behandling af migrantgrupper
Palantir blev indirekte trukket ind i skandalen omkring Cambridge Analytica (CA) og uretmæssig høst af Facebook-data i 2016. Det kom frem, at en Palantir-medarbejder på eget initiativ havde assisteret Cambridge Analytica i at udvikle deres dataindsamlings- og vælgerpåvirkningsværktøjer . Selvom Palantir hævdede, at dette skete uden ledelsens viden og i medarbejderens fritid, førte afsløringen til kritik af Palantir for at have “fingeraftryk” i et projekt, der blev brugt til at manipulere vælgere og undergrave privatliv på sociale medier .
Som en af de førende udbydere af AI til forsvar er Palantir også midt i den etiske debat om “killer robots” og autonom krigsførelse. Kritikere spørger, om Palantirs værktøjer kan føre til mere drab på afstand og potentielt uden menneskelig indgriben. Særligt Project Maven og lignende initiativer har udløst frygt for, at AI kan bruges til at udvælge bombemål eller identificere personer for “targeted killings”.
Palantir har også tiltrukket politisk kontrovers ved dens ledelses åbenlyse politiske holdninger. Medstifter Peter Thiel er kendt som en højlydt konservativ og støttede Donald Trump, hvilket fik nogle til at associere Palantir med Trumps agenda (især omkring immigration). Samtidig er CEO Alex Karp politisk mere centrum-venstre orienteret, men begge har positioneret Palantir som en patriotisk virksomhed, der nægter at arbejde for regimer der ikke deler vestlige demokratiske værdier. Denne værdibaserede forretningsmodel er kontroversiel i sig selv – kritikere mener, at et privat firma tager udenrigspolitiske beslutninger ved at sige nej til visse markeder (som Kina) og ja til at hjælpe visse lande militært (som Ukraine).
Indbegrebet af en ny æra
Palantirs position i markedet er stærk, båret af både teknologisk forspring og en forretningsmæssig vilje til at være selektiv omkring sine kunder for at understøtte bestemte værdier. Dog bevæger virksomheden sig på et komplekst minefelt af etiske og politiske spørgsmål. Når man leverer “det digitale nervesystem” til militære og sikkerhedsmæssige operationer, bliver man uvægerligt en del af debatten om, hvor grænsen går mellem nødvendig sikkerhed og potentielt overgreb på frihedsrettigheder. Palantir skal navigere i at tilfredsstille sine regeringskunder og aktionærer, samtidig med at det håndterer offentlighedens bekymringer.
Ikke desto mindre viser Palantirs fortsatte vækst og integration, at behovet for avanceret AI i forsvaret er voksende, og at Palantir formår at levere løsninger som få (hvis nogen) andre kan på nuværende tidspunkt. Hvordan virksomheden håndterer sine kontroverser, og hvordan konkurrenterne reagerer, vil være afgørende for dens fremtid. Men i skrivende stund står Palantir som indbegrebet af den nye æra, hvor data og kunstig intelligens er lige så vigtige våben for militæret som kampfly og kampvogne – en æra, virksomheden selv har været med til at forme.
Follow Me