-

AI-Basics, del 6
De fleste organisationer er ved at være færdige med “chatbotten som demo”. Næste skridt er agenter: systemer der ikke bare svarer, men løser en opgave ved at planlægge trin, bruge værktøjer (API’er, databaser, sags-/journalsystemer) og føre arbejdet i mål.
-

Sælger de os AI-modeller ud fra fuld åbenhed?
Vi får ofte fortalt AI som en ren model, der tænker og svarer. Men når man måler systemadfærd, begynder noget andet at tegne sig: brugerens oplevelse formes også af fortolkning, længdeøkonomi og produktvalg uden for selve modellen.
-

Kan man måle bias I en black box?
Bias er et ord mange lærte at kende i 00’erne, hvis man enten hørte godt efter – eller lod sig forføre af nudging og adfærdsdesign. Jeg stødte selv først rigtigt på det gennem behavioral economics og Kahneman, hvor bias beskrives som en skjult præference.
-

Brugerperspektivet som mere end en eftertanke
Der er mange måder at tale om innovation på. Den hurtige handler om startups, skalering og næste store idé. Den mere højstemte handler om teknologi som løsning på samfundets problemer. Men når Ingrid Haug taler om innovation, begynder hun et andet sted. Ikke med produktet. Ikke med pitchdeck’et. Men med problemet.
-

Sådan bygger vi en AI, der faktisk er en ligestiller
Det er fristende at tale om kunstig intelligens, som om teknologien i sig selv trækker samfundet i en bestemt retning. Som om AI automatisk gør verden mere effektiv, mere oplyst og måske også mere lige. Men det gør den ikke.
-

Crip Technoscience: Når de marginaliserede designer teknologien
Det begynder sjældent med innovation som idé. Det begynder oftere med, at noget ikke virker. En lyd, der er for skarp. En app, der ikke tager højde for, hvordan man faktisk læser, hører, bevæger sig eller orienterer sig.
-

AI som allieret – eller digital kolonist?
Det begynder næsten altid med en god intention. En teknologi skal hjælpe nogen, der er hægtet af. En app skal gøre systemer lettere at forstå.
-

Det er en stor misforståelse, at handicappede kun er brugere af teknologien
Cathrine Mejdal har levet hele sit liv med teknologi. Ikke som idé. Ikke som fremtidsløfte. Men som noget konkret, der enten virker i en hverdag – eller ikke gør.
-

På jagt efter teknologi, der faktisk virker
På Københavns Universitet begynder det ikke med en prototype. Det begynder med en gruppe af mennesker, der alt for ofte bliver overset i udviklingen af teknologi for en gangs skyld, møder dem, der designer teknologien.
-

Ordblindhed løste problemet – resten fulgte med
Det begyndte med en oplæser. Ikke en avanceret AI-platform, ikke et investorpitch om at disrupte hjælpemiddelbranchen – bare en ung mand fra universitetet, som selv var træt af robotstemmer.