Kåre Bjørn Jensen er IT- og AI-underviser med speciale i praksisnære kurser i blandt andet AI, Excel og online-markedsføring. Han arbejder med ansvarlig brug af teknologi og gør kompleks viden enkel og anvendelig på tværs af private og offentlige organisationer.
Når folk taler om “AI” i dag, mener de som regel generativ AI: systemer, der kan skrive, kode, opsummere, analysere, planlægge og endda lave billeder, lyd og video.
Digital suverænitet handler ikke om at lukke verden ude. Det handler om at kunne vælge – teknologier, partnere og dataflows – på en måde, hvor kammeraterne i kontrakten og juraen arbejder for dig, også når geopolitikken blæser.
Hvis 2024 var året med “wow-demoer”, og 2025 var året med pilotprojekter og tidlige eksperimenter med agenter, så er 2026 året, hvor AI bliver et spørgsmål om kapacitet og drift: chips, strøm, køling, data-jura - og hvor hurtigt organisationer kan omsætte det hele til robuste arbejdsgange. Her er en praktisk måde
Da kinesiske DeepSeek pludselig blev et globalt samtaleemne, blev AI-kapløbet for mange ledere konkret: Det handler ikke kun om “bedre modeller”, men om data, forsyningskæder, chips, energiforbrug og tillid.
De fleste organisationer starter med “en stor model” (typisk ChatGPT eller Microsoft Copilot) og opdager hurtigt, at den rigtige gevinst ofte ligger i specialiserede tjenester: værktøjer, der passer til en konkret arbejdsgang, kan dokumentere deres output, og kan sættes i drift uden at sprænge compliance-rammen.
Samtalen om AI er ikke kun teknisk; den er også kulturel og politisk. I den ene ende står acceleratorerne (også kaldet “effective accelerationists”), som vil skubbe hårdt på tempoet.
Med fremkomsten af bredt tilgængelige AI-værktøjer til billedskabelse, har Adobe fået markant konkurrence, men de er også selv kommet på banen med deres familie af Firefly-værktøjer indbygget i deres klassiske programmer samt tilgængelige på nettet. Gert Laursens "Kunstig Intelligens - Brug af AI i den trykte og digitale produktion" handler
Follow Me