Kåre Bjørn Jensen er IT- og AI-underviser med speciale i praksisnære kurser i blandt andet AI, Excel og online-markedsføring. Han arbejder med ansvarlig brug af teknologi og gør kompleks viden enkel og anvendelig på tværs af private og offentlige organisationer.
Når folk taler om “AI” i dag, mener de som regel generativ AI: systemer, der kan skrive, kode, opsummere, analysere, planlægge og endda lave billeder, lyd og video.
De fleste organisationer er ved at være færdige med “chatbotten som demo”. Næste skridt er agenter: systemer der ikke bare svarer, men løser en opgave ved at planlægge trin, bruge værktøjer (API’er, databaser, sags-/journalsystemer) og føre arbejdet i mål.
AI-indkøb ligner softwareindkøb - lige indtil det ikke gør. Du køber ofte en sandsynlighedsmaskine, der ændrer sig over tid (model-opdateringer), og som kan være svær at “accept-teste” binært. Derfor bliver kontrakten ikke bare et bilag, men selve styringen af risiko, drift og ansvar
Hvis 2024 var året med “wow-demoer”, og 2025 var året med pilotprojekter og tidlige eksperimenter med agenter, så er 2026 året, hvor AI bliver et spørgsmål om kapacitet og drift: chips, strøm, køling, data-jura - og hvor hurtigt organisationer kan omsætte det hele til robuste arbejdsgange. Her er en praktisk måde
Da kinesiske DeepSeek pludselig blev et globalt samtaleemne, blev AI-kapløbet for mange ledere konkret: Det handler ikke kun om “bedre modeller”, men om data, forsyningskæder, chips, energiforbrug og tillid.
Samtalen om AI er ikke kun teknisk; den er også kulturel og politisk. I den ene ende står acceleratorerne (også kaldet “effective accelerationists”), som vil skubbe hårdt på tempoet.
Med fremkomsten af bredt tilgængelige AI-værktøjer til billedskabelse, har Adobe fået markant konkurrence, men de er også selv kommet på banen med deres familie af Firefly-værktøjer indbygget i deres klassiske programmer samt tilgængelige på nettet. Gert Laursens "Kunstig Intelligens - Brug af AI i den trykte og digitale produktion" handler
Follow Me