Kommentarer

AI – en punkteret Trabant i vigesporet?


Foto: Marc Prior on Unsplash
Mogens Nørgaard

IT-kommentator

   Læsetid 9 minutter
Array

Når man sejler mod et nyt, ukendt kontinent aner man måske, gennem disen, først nogle høje bjerge, smukke strande, vidtstrakte skove – og fugle, der larmer. Når man går i land og trænger længere ind, møder man måske nogle venligtsindede indfødte, bisonflokke på prærien, kalkuner, kartofler, tobak, syfilis og andre overraskelser. Mange år senere opstår der ting som guldgravereventyr, comboys, telegrafen, bitre konflikter, Disneyland og McDonald’s.

Med AI oplever vi lidt af det samme. Vi aner et nyt kontinent, og vi får at vide, at det vil ændre alt. Så vi prøver ChatGPT, og den er da både spændende, sjov og overraskende! 

Men indtil videre har vi faktisk bare set en ord-salat-generator, noget avanceret machine learning, og en del varmluftballoner (også kaldt pral), der snart når en højde, hvor de brister. 

Vi ved nu også, at Microsoft bruger AI som en undskyldning for at hæve prisen på Office-pakken med 83% under henvisning til “noget med AI”, hvilket lige nu betyder, at Word har fået en ny funktion, der kan sige “God morgen” til os. 

Ikke desto mindre kommer AI selvfølgelig til at påvirke alle dele af vores liv ligesom kontinentet Amerika har gjort. Eller ligesom apps og smartphones. Kan I huske Steve Jobs’ “There’s an app for that”-slogan?

Og om nogle år vil vi se noget lignende med Quantum-teknologien, der forleden løste et matematisk problem på seks-syv sekunder, som verdens kraftigste supercomputer ville være 40+ ÅR om at løse. Eller som de sagde: “Den var lidt mere end 40 år hurtigere…”.

AI har været hos os i lang tid allerede, og har f.eks. været indbygget i Google Search, Google Maps, Facebook, Amazon og mange andre ting i årevis, men alligevel får man jo altid et tilbud på et billigt hotel i London dagen efter, at man er rejst hjem fra London. Jeg har tit spurgt mig selv, hvor godt det egentlig fungerer? Jeg har SLET ikke været imponeret.

Den kloge Christian Lanng fra Tradeshift havde en interessant pointe forleden i en artikel: Folk hader for det meste deres jobs – eller synes bare det er kedeligt. Chefer har det som oftest rimeligt sjovt, men medarbejderne skal ofte bruge noget virkelig kedeligt og dårlig software, hvis formål er at please cheferne og informere dem om, hvad medarbejderne laver. Vi nævner i flæng SAP :-).

Men nu, siger Christian Lanng, kan AI måske hjælpe medarbejderne med at gøre dét, der forventes af dem ift. til SAP og anden rædselsfuld kontrol- og registreringssoftware, så de slipper for alt det meningsløse pseudoarbejde! 

AI’en laver jo hjertens gerne et pænt svar til en åndssvag email, den kommer hurtigt med fem forslag til emner til MUS-samtalen, argumenterer gerne for en lønforhøjelse, osv. Den er virkelig god til den slags situationer. 

Men det bliver selvfølgelig ikke mere meningsfyldt at gå på arbejde, bare fordi man kan bruge en AI som assistent, men det bliver måske lidt sjovere, fordi man nu skal få den til at lave ting og sager for sig/mig i stedet for selv at lave dem. Det er en sjov tanke!

AI-firmaerne har i øvrigt lært deres lektie: I stedet for at vente på, at politikere og skræmte meningsdannere og mediefolk laver en negativ kampagne om teknologien og (igen-igen) forudsiger menneskehedens endeligt, så har de denne gang valgt selv at sige fra starten, at deres teknologi er meget farlig og bør styres og kontrolleres. 

Det er smart, for i stedet for at spørge dem, hvorfor i Alverden de så har lavet noget så farligt, falder alle på halen for dem og synes pludselig også at denne farlige og almægtige teknologi er noget de skal have fat i og bruge til ét eller andet. 

Så samtidig med, at de få, store leverandører overbeviser alle om, at de bør bruge AI for at overleve, får de også lov til – i hvert fald i USA – at regulere sig selv. Så nemt slipper de forhåbentlig ikke i EU, men her har vi på den anden side ikke rigtigt nogle seriøse AI-virksomheder. Faktisk vurderede The Economist for nyligt, at selv et stort og relativt rigt land som UK ikke ville have kræfterne og folkene til at lave deres egen ChatGPT. 

Nå, men hvad stiller vi så op med ChatGPT? Hvad skal vi tænke om den? Det er en såkaldt Generativ AI (GAI), hvilket bare betyder, at den genererer noget (tekst, billeder, kode) baseret på et – undskyld mit franske – motherfucker-stort index med indbygget statistik og andre snedige ting. Den finder også gerne på ting og sager – det kaldes “at den hallucinerer” i fagsproget. 

ChatGPT minder i det hele taget så meget om os selv, at vi synes det både er fascinerende og lidt skræmmende. Thi det meste af dét vi skriver og siger er jo bare “ord-salat” baseret på, hvad vi plejer at sige, hvad vi tror vi ved (og som regel aldrig har gidet verificere) – og nogle søgninger og noget cut/paste vha. Google, når det går højt for sig. Meget, meget sjældent finder vi på noget nyt og originalt. 

Det er blevet sagt, at ChatGPT (eller rettere de to modeller GPT 3.5 og 4, som den bruger) faktisk bare er en slags database, hvor folk kan hive tekst og andet ud fra (“text retrieval system”). Og at den nok er cirka lige så farlig som Wikipedia :-). Andre synes som sagt, at den er dødeligt farlig for menneskeheden. Sådan må og skal det være, når en banebrydende teknologi dukker op. 

Jeg har nogle gange forsøgt at sammenligne en GAI med en velopdragen, høflig, amerikansk DJØF’er. Andre siger, at det er som at have en “research assistant” til rådighed, som altid er fuld af energi og godt humør. 

Jeg synes personligt, at ChatGPT især er yderst velegnet til tre ting: at komme med forslag og idéer (“ideation”, for at bruge et rædselsfuldt ord), at lave tekst (inkl. afslutninger, konklusioner eller indledninger, når man har skrive-blokade) og computer-kode. 

Jeg har brugt den til at skrive ansøgninger for andre, og de ser som regel rimelige ud og skal kun rettes/ændres en smule for at kunne bruges. En lille fidus: Hvis man bare cut/paster et CV ind i ChatGPT, så skriver den automatisk en opsummering af, hvem man er, hvor man er uddannet og hvad man har lavet – lige til at smide på f.eks. LinkedIn.

GAI’er er gode til at hjælpe os med den slags ting, som alle vi, der sidder og glor på to skærme hele dagen lang, gerne vil have andre til at lave for os, fordi det dybest set er en masse gentagelser og dødssygt “arbejde” vi laver det meste af tiden. 

Men den “rigtige” AI lader vente på sig. Man kalder den “Artificial General Intelligence”, AGI, og det er dén, der selv kan tænke og træffe beslutninger. Det er dén, man er så nervøs for. De kloge skændes ikke om, hvorvidt den kommer, men om, hvornår den kommer. Optimisterne siger to år, pessimisterne siger 10 år. Personligt tror jeg, at vi vil se en meget hurtig udvikling på området samtidig med, at vi ser en meget langsom udvikling. Hvis vi tænker tilbage på smartphones og apps, så var det for 10 år siden en kombination, der ville revolutionere alt i vores liv. Og det er rent faktisk sket! Men samtidig er der masser af aspekter af vores liv, der foregår akkurat ligesom før smartphones og apps kom frem.

Det er den tvetydighed (dualisme) vi skal lære at leve med. Det sammenlignes nogle gange med en motorvej, hvor nogle står i vigesporet og er ved at skifte hjul på deres gamle og faldefærdige bil, mens resten af menneskeheden drøner afsted ude i overhalingsbanen, mens de vinker til dem i vigesporet.

Jeg tror personligt, at vi er lige dér med AI, hvor vi er ved at parkere vores punkterede Trabant i vigesporet.

285 views