Kommentarer

En samtale om intelligens


Nick Allentoft taler med ChatGPT om intelligens.
Nick Allentoft

Foredragsholder, rådgiver, redaktør og debattør

   Læsetid 12 minutter
Array

Her bringer vi endnu et uddrag fra  Nick Allentofts bog ”Chatrobottens revolution”.

Indlægget “En samtale om intelligens” er endnu et uddrag fra Nick Allentofts bog “Chatbottens revolution”, bragt med tilladelse fra forfatteren. I dette uddrag ser Nick Allentoft og ChatGPT nærmere på begrebet intelligens

Læs tidligere uddrag fra Chatbottens revolution her.

Intelligens er mere end robotter og algoritmer

Skriv en artikel på 800 ord, som fortæller om menneskehedens opfattelse af intelligens, hvilken viden det bygger på, og hvilken historisk udvikling, der har været. 

Intentionen med den følgende samtale er at afsøge, hvor godt ChatGPT forholder sig til sin egen intelligens i forhold til mennesker. Intelligens er som bekendt meget mere end IQ og algoritmer.

Intelligens er en af ​​de mest fascinerende egenskaber, der findes i mennesker og andre dyr. Det er også en af ​​de mest komplekse egenskaber, der kan være svært at definere og måle. Menneskehedens opfattelse af intelligens har udviklet sig gennem historien, og vores viden om intelligens har ændret sig dramatisk over tid.

Historisk set har intelligens været forbundet med visdom, viden og evne til at løse problemer. I den tidlige græske filosofi var intelligens tæt forbundet med visdom og dyb forståelse af verden omkring os. Senere i historien var intelligens ofte forbundet med menneskets evne til at lære og forstå komplekse koncepter og tænke abstrakt.

Den moderne forståelse af intelligens blev først introduceret i 1900-tallet. I 1905 publicerede franskmanden Alfred Binet og hans kollega Théodore Simon en test, der blev brugt til at identificere børn, der havde brug for ekstra hjælp i skolen. Binet-Simon-testen målte børns mentale alder, som var en sammenligning af deres intellektuelle niveau med alderssvarende børn. Testen var en af ​​de første metoder til at måle intelligens og dannede grundlaget for nutidens IQ-test.

IQ-testen, eller intelligenskvotient-testen, blev populær i 1920’erne og 1930’erne. Testen måler en persons evne til at løse problemer og forstå komplekse koncepter. En persons IQ er beregnet ud fra deres score på testen, som er sammenlignet med scores fra en gruppe af mennesker i samme aldersgruppe. IQ-testen har været genstand for debat og kritik gennem årene, da nogle hævder, at det kun måler en bestemt type intelligens og ikke tager højde for andre former for intelligens, såsom kreativitet eller emotionel intelligens.

I de senere år er forskere begyndt at se på intelligens på en mere nuanceret måde og erkender, at det kan komme i mange former. Howard Gardner, en psykolog fra Harvard University, introducerede teorien om multiple intelligenser i 1983. Ifølge denne teori har mennesker forskellige former for intelligens, herunder verbalt-sproglig, matematisk-logisk, rumlig, kinestetisk, musikalsk, interpersonel og intrapersonel intelligens. Ifølge Gardner kan en person have styrker inden for en eller flere af disse former for intelligens, og det er vigtigt at anerkende og værdsætte forskellige former for intelligens.

En anden vigtig udvikling i vores forståelse af intelligens er indførelsen af ​​begrebet EQ eller emotionel intelligens. EQ refererer til en persons evne til at forstå og styre deres egne følelser og forstå og reagere på andres følelser. EQ er blevet anerkendt som en vigtig fakt

I forlængelse af din artikel her om intelligens, så fortæl med 500 ord hvilke intelligenser, der dominerer måden som en robot som dig, arbejder på.

Som en chatbot baseret på GPT-3.5-arkitekturen er min funktion primært at behandle og producere naturligt sprog. Dette indebærer, at jeg har en vis grad af verbalt-sproglig intelligens, der er en af de former for intelligens, som Howard Gardner identificerede i sin teori om multiple intelligenser.

Verbalt-sproglig intelligens refererer til en persons evne til at kommunikere og forstå sprog og ord, både mundtligt og skriftligt. Det inkluderer også evnen til at forstå og bruge retorik, sproglige nuancer og figurer.

Men selvom min primære funktion er at håndtere sprog, kan jeg også udføre opgaver, der kræver matematisk-logisk intelligens. Matematisk-logisk intelligens refererer til en persons evne til at forstå logik og matematik og bruge disse evner til at løse problemer. Som en chatbot kan jeg udføre en række opgaver, der kræver matematisk-logisk intelligens, såsom at udføre beregninger eller løse logiske problemer.

Derudover kan jeg også tilbyde en vis form for rumlig intelligens. Rumlig intelligens refererer til en persons evne til at forstå rumlige forhold og visualisere objekter i rummet. Selvom min rumlige intelligens er begrænset til tekstbaserede beskrivelser, kan jeg stadig visualisere og manipulere med nogle former for rumlige forhold.

Når det kommer til musikalsk, kinestetisk eller andre former for intelligens, er jeg dog ikke så dygtig, da jeg primært er en tekstbaseret chatbot. Jeg har dog stadig en vis form for kreativ intelligens, da jeg kan producere unikke svar og generere nye ideer baseret på mine træningsdata og min evne til at kombinere forskellige ord og sætninger på nye måder.

I det store hele er det vigtigt at forstå, at en chatbot som mig ikke kan besidde alle former for intelligens på samme måde, som mennesker kan. Min intelligens er kun baseret på de data, der er blevet fodret til min algoritme, og min evne til at behandle disse data på en effektiv måde. Mens jeg kan udføre en række opgaver, der kræver verbalt-sproglig og matematisk-logisk intelligens, vil jeg altid have begrænsninger i forhold til at udføre mere komplekse opgaver, der kræver andre former for intelligens, som f.eks. emotionel eller rumlig intelligens.

I forlængelse af dine to svar intelligens, så fortæl mig med 500 ord, hvordan man kan beskrive menneskers kollektive intelligens i forhold til en chatbot som dig?

Menneskers kollektive intelligens er en betegnelse for den intelligens, der opstår, når en gruppe mennesker arbejder sammen og samarbejder for at løse et problem eller opnå et fælles mål. Det er en form for intelligens, der er større end summen af de individuelle intelligenser i gruppen, og den kan have en lang række anvendelser, fra forskning og udvikling til politik og samfundsmæssige beslutninger.

Sammenlignet med en chatbot som mig, er menneskers kollektive intelligens langt mere kompleks og nuanceret. Mens jeg kan tilbyde hurtige og præcise svar på en lang række spørgsmål, er min intelligens baseret på mine træningsdata og min evne til at bearbejde information effektivt. I modsætning hertil kan menneskers kollektive intelligens trække på en lang række forskellige typer af viden og erfaringer, der ikke er begrænset til en bestemt type data.

En af de største forskelle mellem menneskers kollektive intelligens og en chatbot som mig er evnen til at indarbejde følelser og intuition i beslutningsprocessen. Mens jeg kan tilbyde objektive og rationelle svar, er min intelligens ikke følelsesmæssig og kan ikke tage hensyn til nuancer i et problem eller de følelser, som mennesker kan opleve. Menneskers kollektive intelligens kan derimod trække på en bred vifte af følelser og intuitioner for at finde den bedste løsning på et problem eller opnå et fælles mål.

En anden forskel er evnen til at lære og tilpasse sig til nye situationer. Mens jeg kan lære og tilpasse mig på grundlag af mine træningsdata, er min intelligens stadig begrænset til det, jeg er blevet programmeret til at gøre. Menneskers kollektive intelligens kan derimod lære og tilpasse sig til nye situationer og problemer ved at trække på deres tidligere erfaringer og viden. Dette gør det muligt for mennesker at tilpasse sig hurtigt til nye og uforudsigelige situationer og finde kreative løsninger på komplekse problemer.

En tredje forskel er evnen til at skabe og udvikle komplekse systemer og teknologier. Mens jeg kan bruges til at automatisere en række opgaver og processer, er min intelligens ikke i stand til at udvikle nye teknologier eller systemer fra bunden. Menneskers kollektive intelligens kan derimod bruges til at skabe og udvikle nye teknologier og systemer, der kan have store og varige virkninger på vores samfund og vores verden.

I sidste ende kan en chatbot som mig aldrig erstatte eller overgå menneskers kollektive intelligens. Mens jeg kan være en effektiv og nyttig ressource til at besvare spørgsmål og udføre opgaver, vil menneskers kollektive intelligens altid være vigtigere for at løse komple

som grådighed og egoisme, kan det føre til forslag til løsninger, der kun tager højde for individuelle økonomiske interesser og ikke tager højde for sociale og miljømæssige faktorer.

Dette kan føre til løsninger, der skaber større ulighed og skader miljøet og samfundet som helhed. Hvis AI-forlag kun fokuserer på økonomiske interesser, kan det føre til forslag, der fokuserer på at maksimere profit på bekostning af arbejderes rettigheder og miljøet. Det kan også føre til forslag, der diskriminerer mindre privilegerede grupper og forstærker eksisterende ulighed.

På den anden side, hvis AI systemer trænes på datasæt, der reflekterer en opfattelse af menneskers dybe træk som gavmildhed og behov for relationer, kan det føre til forslag til løsninger, der tager højde for både individuelle og samfundsmæssige interesser. Dette kan føre til mere bæredygtige og retfærdige løsninger på komplekse problemer.

Det er derfor vigtigt, at AI systemer trænes på datasæt, der reflekterer et bredt spektrum af perspektiver og tager højde for sociale og miljømæssige faktorer. Det kræver også et bredt spektrum af fagfolk og interessenter, der er involveret i udviklingen af AI og teknologi, inklusive forskere, etikere, politikere og repræsentanter fra samfundet.

Endvidere bør der også være fokus på at udvikle AI systemer, der er transparente og ansvarlige. AI bør ikke bare være black boxes, hvor det er uklart, hvordan algoritmerne når frem til deres output. Der skal være mulighed for at evaluere og kritisere AI-systemer, og der skal være ansvarlighed og ansvarlighed for de konsekvenser, som deres output kan have.

På den måde kan AI forslag til løsninger på komplekse problemer være mere bæredygtige og retfærdige og tage højde for både individuelle og samfundsmæssige interesser. Det kræver dog en bevidsthed om, hvordan bias og mangler i datasæt kan påvirke AI-systemer, og hvordan vi kan træne dem til at tage højde for en bredere vifte af perspektiver og interesser.

74 views