Cybersikkerhed: Det er nødvendigt med en sikkerhedskultur

TL;DR: Fire hovedpointer. Artiklen: 

• Fremhæver vores voksende afhængighed af digital teknologi og de trusler dette medfører, hvilket gør cybersikkerhed afgørende for både individer og samfundet.
• Introducerer nøglekoncepter inden for cybersikkerhed, såsom malware, ransomware og phishing, samt vigtigheden af proaktiv beskyttelse gennem metoder som firewalls og tofaktorautentifikation.
• Diskuterer markante cyberangreb for at illustrere cybersikkerhedens betydning og lærdommene heraf.
• Skitserer teknologisk udvikling, såsom IoT og AI, og deres indvirkning på cybersikkerhed, samt behovet for globalt samarbejde og uddannelse.

Dette er første del i serien om cybersikkerhed. Som flere andre serier på AI-Portalen er denne serie også skrevet i samarbejde med ChatGPT.

Folk der har levet igennem besættelsen i Danmark fra 1940-45, som fx min mormor, havde en tendens til at have et lille lager af konservesvarer, pasta mv. Vi befinder os igen i en krisetid – uden sammenligning i øvrigt med besættelsen – og medierne bringer jævnligt historier om, at vi igen skal forberede os ved at opbygge lagre, så vi kan klare os i hvert fald en uges tid i tilfælde af nedbrud af kritisk infrastruktur, som fx el- og vandforsyning, nedbrud af digitale betalingsløsninger og nedlukkede butikker. 

I USA kaldes folk, der samler den type, lager for ”preppere” – nogen, der forbereder sig på nogen – i dette tilfælde samfundets nedbrud. Man taler i nogle kredse i USA seriøst om det man kalder ”Zombie-apokalypsen”, når man skal isolere sig, for at beskytte sig mod den del af menneskeheden, der af en eller anden grund er blevet til zombier. 

I Danmark eller Europa i det hele taget har jeg ikke hørt mange, der seriøst tror på at zombie-apokalypsen er nært forestående. Så hvorfor bringer medierne alligevel historier om at opbygge lagre af vand og fødevarer?

For nyligt har jeg selv – heldigvis på en næsten ufarlig måde – oplevet, hvor sårbare vi egentligt er i vores gennemdigitaliserede hverdag. Mens jeg sidder og skriver dette, er jeg uden min højtskattede fiberforbindelse, der gør det muligt for mig at arbejde hjemmefra. Alt tyder på, at fiberforbindelsen er oppe igen senere i dag, men vi har været uden siden fredag aften – og i dag skriver vi tirsdag. Vores tv-forbindelse, vores lys, vores støvsuger er alt sammen sat ud af drift. Lyset kan dog stadigt betjenes manuelt og vi har mobiltelefoner, der kan generere mobile hotspots, så det kan lade sig gøre at arbejde hjemmefra og se tv. Men det illustrerer meget godt den sårbarhed, som bliver større i takt med at vores samfund gennemdigitaliseres. 

I en verden, hvor digitaliseringen trænger ind i hvert hjørne af vores liv, bliver cybersecurity mere relevant end nogensinde før. Fra de enheder, vi bærer i vores lommer, til de systemer, der driver vores virksomheder og infrastrukturer, er alt forbundet. Denne tilkobling åbner dog døren for en række trusler, der kan kompromittere vores personlige oplysninger, finansielle data og endda den nationale sikkerhed. Cybersecurity, eller informationsteknologisikkerhed, er disciplinen og praksissen med at beskytte disse digitale systemer og netværk mod skadelig indtrængen, misbrug og angreb.

Men hvad er cybersecurity præcis, og hvorfor skal vi alle være opmærksomme på det? I sin kerne handler cybersecurity om at beskytte vores digitale liv. Det er en kontinuerlig kamp mod cyberkriminelle, der udvikler stadig mere sofistikerede metoder til at infiltrere og angribe de digitale systemer, vi er kommet til at afhænge af. Fra simple phishing-e-mails, der søger at stjæle loginoplysninger, til komplekse ransomware-angreb, der låser værdifulde data og kræver løsepenge, varierer truslerne i omfang og alvor.

I takt med at vores samfund bliver mere digitalt, stiger konsekvenserne af cyberangreb tilsvarende. Et enkelt vellykket angreb kan resultere i tab af kritiske data, finansielle tab og endog underminere offentlig tillid. For virksomheder kan konsekvenserne være katastrofale, fra ødelagt omdømme til betydelige økonomiske tab. For enkeltpersoner kan et angreb betyde tab af privatliv og personlige oplysninger. Og på et nationalt niveau kan cybersecurity-spørgsmål have indvirkning på alt fra infrastruktur til national sikkerhed.

Dette er første del af en serie, der skal se nærmere på, hvad cybersecurity er for  en størrelse

Denne artikel vil introducere dig til grundlaget for cybersecurity, udforske de mest presserende trusler, vi står over for i dag, og forklare, hvorfor det er afgørende for enhver med en internetforbindelse at have en grundlæggende forståelse af dette felt. Vi vil også dykke ned i nogle af de mest bemærkelsesværdige cyberangreb i historien for at forstå deres konsekvenser og de lektioner, vi kan lære af dem. Velkommen til din essentielle guide til digital sikkerhed.

Kunstig Intelligens og cybersikkerhed

På AI-Portalen har vi et enkelt fokus: kunstig intelligens (AI) og derfor kan det måske virke mærkeligt, at jeg går i retning af cybersikkerhed, men det er der en god forklaring på. Forholdet mellem AI og cybersikkerhed er dybt symbiotisk. AI-teknologier har potentialet til at revolutionere måden, hvorpå vi forstår og implementerer cybersecurity, ved at tilbyde nye værktøjer til at forudsige, opdage og afværge cyberangreb. Samtidig stiller integrationen af AI i vores digitale forsvarssystemer os over for nye udfordringer og etiske overvejelser.

Derfor er cybersikkerhed også centralt for forståelsen af AI og ikke mindst muligheder og risici, det indebærer. AI kan forudsige og afværge trusler gennem analyse af store mængder data. AI-systemer kan gennem overvågning af netværkstrafik i realtid fuldautomatisk opdage afvigelser og dermed accelerere reaktionstiden på trusler og reducere behovet for menneskelig overvågning.

Det er bare nogen af de muligheder, som AI byder på i forhold til at forbedre cybersikkerheden. Samtidigt skaber AI lige så mange muligheder for dem, der skaber cybertruslerne. Alt det kommer vi tilbage til i en senere artikel. I denne artikel skal vi optegne cybersikkerheds landskabet, så vi har ide om omgivelserne, vi bevæger os i – ofte uden at vide det.

Grundlæggende Begreber i Cybersecurity

For at navigere i cybersikkerhedens verden er det afgørende at forstå nogle af de grundlæggende begreber, der udgør rygraden i dette felt. Disse begreber danner fundamentet for at beskytte vores digitale information og systemer mod et voksende antal cybertrusler.

Cybertrusler kommer i mange former, hver med sit eget mål og angrebsmetode. De fleste har hørt begrebet ”Malware”. Det er en forkortelse af “malicious software” og er en overordnet betegnelse, der dækker over software designet til at skade eller infiltrere en computer eller netværk. Eksempler omfatter virusser, orme og trojanske heste. En type malware-angreb, der er i stigning lige i øjeblikket, er det såkaldte ”Ransomware”, er er en type malware, der krypterer brugerens filer og kræver betaling for at låse dem op. Dette angreb kan lamme virksomheder og privatpersoners systemer og data. De fleste har stiftet bekendtskab med for forsøg på ”Phishing”

Det er en teknik, der bruger bedrageriske e-mails eller beskeder til at lokke brugere til at afsløre personlige oplysninger, såsom adgangskoder og kreditkortnumre. De fleste har efterhånden oplevet at mails fra en nigeriansk prins eller måske fra en nationalbankdirektør, der forsøger at lokke personlige oplysninger ud af os, så de cyberkriminelle kan lænse vores konti. Det er en del af det overordnede begreb, man kalder ”Social Engineering”, der dækker over manipulerende taktikker, der udnytter menneskelig godtroenhed eller forvirring til at opnå uautoriseret adgang til værdifulde oplysninger eller systemer.

Cybersikkerhed er indsatsen for at modstå den type forsøg på cyberkriminalitet. Der er en række tiltag, som vi som både privatpersoner og virksomheder kan gøre for at forsøge at beskytte sig imod cyberangreb. Du har sikkert hørt om firewalls, der er digitale sikkerhedsbarrierer, der kontrollerer indgående og udgående netværkstrafik baseret på et sæt foruddefinerede sikkerhedsregler. Du har måske også hørt om kryptering, som bruges i både din pc og din mobil. Det er grundlæggende en proces, hvor man omdanner data til en kode for at forhindre uautoriseret adgang, hvilket sikrer, at kun personer med nøglen kan dekryptere og læse dataene. Måske er du også blevet bedt om at aktivere tofaktorautentifikation (2FA). Det kan fx være, at du udover dit password også skal bruge en yderligere kode, som du modtager, hver gang du logger ind enten via sms eller via en autorisations app. Det kan også omfatte noget, man ved (et password), noget man har (en smartphone), eller noget man er (biometrisk data).

Risikostyring er processen med at identificere, vurdere og kontrollere trusler mod en organisations eller enkeltpersons digitale aktiver. Dette indebærer at forstå de potentielle risici, deres sandsynlighed og potentiel indvirkning, samt at implementere strategier for at mindske eller eliminere disse risici. Effektiv risikostyring i cybersecurity involverer en løbende proces med at:

– Identificere sårbarheder i systemer og applikationer.

– Anvende sikkerhedsopdateringer og patches regelmæssigt.

– Uddanne medarbejdere og brugere i sikkerhedsbedste praksisser.

– Have en beredskabsplan for at reagere på sikkerhedsbrud.

Ved at forstå disse grundlæggende begreber kan både individer og organisationer tage de første skridt mod at beskytte sig mod det stadigt skiftende landskab af cybertrusler. Det er et kritisk første skridt i en verden, hvor truslerne udvikler sig lige så hurtigt som teknologien selv.

Cybersecurity er afgørende

I takt med at vores afhængighed af teknologi vokser, gør behovet for robust cybersecurity det samme. Dette afsnit udforsker de centrale grunde til, at cybersecurity er blevet en uundværlig del af vores digitale eksistens. Den stigende digitalisering af vores samfund betyder også, at vores personlige oplysninger både er tilgængelige i en eller anden form online på nettet og samtidigt at disse oplysninger har en stor værdi, fordi de kan give cyberkriminelle adgang til vores økonomiske ressourcer. Derfor er beskyttelse af disse personlige oplysninger af afgørende og stigende betydning. 

Cyberangreb kan eksponere følsomme personlige data, såsom sundhedsoplysninger, finansielle data og private kommunikationer. Uden effektive cybersecurity-foranstaltninger er disse data sårbar over for tyveri og misbrug, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for enkeltpersoner, herunder identitetstyveri og finansielt tab.

For virksomheder udgør cyberangreb en direkte trussel mod deres økonomiske sikkerhed. Et enkelt vellykket angreb kan medføre betydelige økonomiske tab gennem direkte tyveri af midler, omkostninger til gendannelse af systemer, tabt indtægter og skade på virksomhedens omdømme. I værste fald kan det resultere i virksomhedens undergang. For økonomier i større skala kan udbredte cyberangreb forstyrre finansielle markeder og infrastrukturer, hvilket påvirker national og global økonomisk stabilitet.

På nationalt plan udgør cyberangreb en alvorlig trussel mod sikkerheden. Statsstøttede angreb og cyberterrorisme kan målrette kritisk infrastruktur, såsom elnet, vandforsyningssystemer og kommunikationsnetværk, hvilket potentielt kan lamme et lands funktion. Beskyttelsen af disse vitale systemer mod cybertrusler er afgørende for at opretholde national sikkerhed og sikre offentlig sikkerhed.

Med den stadige udvikling af teknologi, herunder fremkomsten af tingenes internet (IoT), AI og 5G-netværk, bliver cybersikkerhedstruslerne mere komplekse og udfordrende at håndtere. Denne teknologiske udvikling udvider angrebsfladen og skaber nye sårbarheder, hvilket understreger behovet for avancerede cybersikkerhedsstrategier, der kan udvikle sig i takt med nye trusler. Cybersecurity er derfor ikke længere kun en IT-afdelings bekymring. det er en grundlæggende del af samfundets stof, der kræver opmærksomhed, forståelse og handling fra alle lag af samfundet. Ved at investere i cybersecurity beskytter vi ikke kun vores individuelle og økonomiske velvære, men også vores samfunds sikkerhed og fremtid.

Historiske cyberangreb

Gennem årene har verden været vidne til flere markante cyberangreb, der har haft vidtrækkende konsekvenser for både enkeltpersoner, virksomheder og regeringer. Disse angreb har ikke blot afsløret sårbarheder i vores digitale forsvar, men også understreget vigtigheden af kontinuerlig forbedring af cybersikkerhedsstrategier.

WannaCry Ransomware (2017)

I maj 2017 ramte WannaCry ransomware mere end 230.000 computere i over 150 lande. Angrebet udnyttede en sårbarhed i Windows-operativsystemet og krypterede brugernes filer, hvorefter det krævede løsepenge for at genoprette adgangen. WannaCry forårsagede omfattende forstyrrelser i sundhedsvæsenet, industrien og offentlige institutioner, herunder det britiske National Health Service (NHS), hvor det forstyrrede hospitalers drift og patientpleje. WannaCry var en vækkelse med hensyn til ransomwares ødelæggende potentiale og nødvendigheden af at holde software opdateret.

NotPetya (2017)

Kun få uger efter WannaCry, i juni 2017, ramte en endnu mere destruktiv malware ved navn NotPetya. Selvom det oprindeligt blev spredt via en legitim ukrainsk regnskabssoftware, spredte det sig hurtigt globalt og forårsagede milliarder af dollars i skader for store virksomheder, herunder Maersk, Merck og FedEx. NotPetya var særligt skadeligt, fordi det, udover at kræve løsepenge, også permanent beskadigede de inficerede systemer, hvilket gjorde det til et af de mest økonomisk skadelige cyberangreb i historien.

Sony Pictures Hack (2014)

I 2014 blev Sony Pictures Entertainment udsat for et højt profileret cyberangreb, der resulterede i læk af følsomme data, herunder personlige e-mails, filmmanuskripter og andet internt indhold. Angrebet blev offentligt krediteret Nordkorea som en reaktion på Sonys planlagte udgivelse af filmen “The Interview”, en komedie om et fiktivt mordforsøg på landets leder. Dette angreb understregede cybertruslernes geopolitiske dimension og behovet for at beskytte intellektuel ejendom og følsomme kommunikationer.

Estonia (2007)

I 2007 oplevede Estland en af de første nationalt koordinerede cyberangreb mod et lands infrastruktur. Angrebet, bestående af en række Distributed Denial of Service-angreb (DDoS), ramte banker, medier og regeringens hjemmesider, hvilket forårsagede betydelige forstyrrelser. Et DDoS-angreb foregår ved at en hacker eller en hackergruppe overbelaster en eller flere sider gennem overbelastning. Det involverer brug af mange computere, der samtidigt angriber en side. Angrebet kom efter en politisk strid med Rusland og markerede et tidligt eksempel på, hvordan cyberangreb kan bruges som et redskab i internationale konflikter.

Disse historiske angreb viser et bredt spektrum af cybertrusselslandskabet og understreger, hvorfor robust cybersecurity er afgørende. Hvert angreb har efterladt vigtige lærdomme, fra nødvendigheden af regelmæssige softwareopdateringer til betydningen af internationalt samarbejde om cybersikkerhed.

Cybersecurity i hverdagen

Med en forsat digital innovation og stigende online tilstedeværelse, trænger behovet for cybersecurity ind i hverdagen. Det handler ikke længere kun om store virksomheder og regeringer. Det vedrører os alle. Hver dag interagerer vi med en bred vifte af digitale tjenester, fra netbank og online shopping til sociale medier og e-mail. Hver interaktion indebærer en udveksling af personlige oplysninger, der, hvis de falder i de forkerte hænder, kan have alvorlige konsekvenser. Denne artikel skal ikke nødvendigvis udvikle sig til en tips-og-tricks-artikel, men en del af forståelse af cybersikkerhed generelt omfatter også, hvad der skal til, for at imødegå cybertrusler. Hvis du ikke allerede selv har udledt det af de ovenstående cases, så er her nogle grundlæggende tips til at forbedre din personlige cybersecurity:

• Stærke adgangskoder: Brug lange, komplekse adgangskoder, der er unikke for hver konto. Overvej at bruge en adgangskodeadministrator til at holde styr på dem alle.
• Tofaktorautentifikation (2FA): Aktiver 2FA, hvor det er muligt, for at tilføje et ekstra lag af sikkerhed til dine konti.
• Opdater software: Sørg for, at dit operativsystem og alle applikationer er opdateret for at beskytte mod kendte sårbarheder.
• Vær skeptisk overfor phishing: Lær at genkende tegn på phishing-forsøg og undgå at klikke på mistænkelige links eller vedhæftede filer i e-mails.

Virksomheder spiller en afgørende rolle i at beskytte kundernes data. Med stigende trusler er det vigtigt, at virksomheder implementerer robuste cybersikkerhedsforanstaltninger. Derfor kommer her også et par tips til virksomheders arbejde med cybersikkerhed.

• Datakryptering: Sikre følsomme kundedata ved hjælp af kryptering både under overførsel og lagring.
  • Sikkerhedsaudits: Gennemfør regelmæssige sikkerhedsaudits og penetrationstests for at identificere og afhjælpe sårbarheder.
  • Medarbejderuddannelse: Uddan medarbejdere i cybersikkerheds-praksisser for at minimere risikoen for menneskelige fejl.

Fremme af en sikkerhedskultur

Digital dannelse er på vej som et valgfag i folkeskolen og man kan diskutere om det burde være obligatorisk. For det at skabe en kultur af cybersecurity er afgørende for at sikre, at alle lag af samfundet er beskyttet. Dette indebærer uddannelse og bevidstgørelse om cybersikkerhedsrisici og -praksisser. Offentlige kampagner, uddannelsesprogrammer i skoler og kurser tilbyder alle vigtige platforme for at øge bevidstheden og udstyre individer med de nødvendige værktøjer til at beskytte sig selv online.

Cybersecurity i hverdagen handler om mere end blot at undgå skadelige angreb. Det handler om at skabe en sikker digital fremtid for os selv og kommende generationer. Ved at tage proaktive skridt mod at forbedre vores digitale sikkerhed kan vi alle bidrage til en mere sikker online verden.

Som vi bevæger os fremad i det 21. århundrede, vil cybersecurity fortsætte med at være et centralt område af både muligheder og udfordringer. Teknologisk innovation accelererer, og med den følger nye former for cybertrusler. Men fremtiden for cybersecurity er ikke kun en historie om risici. Det er også en fortælling om muligheder for at bygge en mere sikker digital verden.

Fremkomsten af tingenes internet (IoT), AI, og blockchain teknologi åbner nye horisonter for digital innovation. Disse teknologier lover at revolutionere alt fra sundhedspleje til finansielle tjenester. Men de introducerer også nye sårbarheder. IoT-enheder kan blive indgangspunkter for cyberangreb, mens AI kan blive brugt til at udvikle mere sofistikerede malware-angreb. Sikring af disse teknologier bliver en vigtig opgave for cybersikkerhedsfagfolk.

Samtidig udvikles der nye forsvarsmekanismer. Machine learning og AI bliver i stigende grad anvendt til at forudsige og afværge cyberangreb, før de kan forårsage skade. Blockchain kan tilbyde nye måder at sikre dataintegritet på. Og mens kvantecomputere udgør en trussel mod traditionel kryptering, lover kvantekryptografi at skabe ubrydelige sikkerhedssystemer.

Et centralt tema i fremtiden for cybersecurity er behovet for globalt samarbejde. Cybertrusler kender ingen grænser, og effektive forsvar kræver samarbejde på tværs af nationer, industrier og organisationer. Deling af trusselsoplysninger, fælles standarder for cybersikkerhed og koordinerede svar på store angreb vil være afgørende for at beskytte vores fælles digitale fremtid.

Endelig vil uddannelse og bevidsthedsspil spille en nøglerolle i fremtidens cybersecurity-landskab. Da teknologi bliver mere indlejret i alle aspekter af vores liv, bliver digital læsefærdighed – inklusive en forståelse af cybersikkerhedsrisici og forsvar – essentiel for alle. Investering i uddannelse og oplysningskampagner vil være afgørende for at udruste borgere med de færdigheder, de har brug for at navigere i en digital verden sikkert.