Hvordan AI ændrer vores verden: offentlige tjenester

Se­ri­en “Hvor­dan AI æn­der vo­res ver­den” er skre­vet i sam­ar­bej­de med Chat­G­PT og Bing AI. Det­te er sjette del af se­ri­en. Du kan læse femte del her. 

TL;DR: Tre hovedpointer:

• AI forbedrer offentlige tjenesters effektivitet, især i sundhedsvæsenet og kriminalitetsbekæmpelse, gennem automatisering og forbedret dataanalyse.
• AI vil fremme personligt tilpassede offentlige tjenester og integrere data på tværs af sektorer for bedre beslutningstagning.
• Anvendelsen af AI i offentlige tjenester rejser vigtige spørgsmål om etik, datasikkerhed og privatlivets fred, som kræver ansvarlig håndtering.

AI har allerede haft en markant indflydelse på offentlige tjenester og forventes at forme fremtiden yderligere på mange områder. I dag har AI allerede automatiseret mange processer i offentlige tjenester, hvilket har øget effektiviteten og reduceret ventetider for borgere. For eksempel anvendes AI til hurtig behandling af ansøgninger og forespørgsler i offentlige institutioner.

I politi- og sikkerhedstjenester anvendes AI til at forbedre overvågning og kriminalitetsanalyse. Systemer kan forudsige kriminalitetshotspots og hjælpe med at allokere ressourcer mere effektivt.

AI har transformeret sundhedssektoren gennem mere præcise diagnostiske værktøjer, patientovervågningssystemer og forvaltning af sundhedsdata, hvilket fører til bedre patientbehandling og sundhedsforvaltning. I byplanlægning anvendes AI til at analysere data om trafikflow, energiforbrug og borgernes adfærd for at skabe smartere og mere bæredygtige byer.

I fremtiden vil se en øget brug af AI til at tilbyde mere personaliserede offentlige tjenester baseret på individuelle borgers behov og præferencer. Med fortsat integration af AI vil offentlige tjenester kunne udnytte data på tværs af forskellige sektorer for at forbedre beslutningstagning og ressourceallokering. AI vil gøre offentlige tjenester mere responsive og proaktive, i stand til at forudse borgernes behov og adressere dem, før de bliver akutte problemer. Fremtidens offentlige tjenester vil også skulle navigere i de etiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, som AI medbringer, især i forhold til datasikkerhed og privatlivets fred. Fremtiden sandsynligvis også byde på en stærkere integration mellem menneskelig ekspertise og AI, hvor AI-assistenter understøtter offentligt ansatte i deres arbejde.

Digitalisering af offentlige services

AI har transformeret flere områder inden for offentlige tjenester gennem en række innovative applikationer. Indenfor sundhedsområdet kan AI-kameraer automatisk kortlægge anatomiske egenskaber hos patienter for hurtig, nøjagtig og konsistent positionering. Desuden forbedrer AI-baseret billedrekonstruktion CT-billedkvaliteten og reducerer strålingsdosis i visse kræftbehandlinger. AI-baseret billedrekonstruktion accelererer MR-undersøgelser, øger afdelingens produktivitet og reducerer omkostningerne pr. undersøgelse, samtidig med at den leverer højopløselige billeder. AI-baserede automatiske målinger leverer hurtige og reproducerbare kvantificeringer i ekko-kardiografi, forbedrer både patient- og personaleoplevelsen. AI hjælper radiologer med at læse billeder hurtigere og mere nøjagtigt, for eksempel ved at forbedre diagnostisk nøjagtighed i patienter med multipel sklerose med 44% og reducere læsetider. AI kan integrere information på tværs af forskellige kliniske domæner som radiologi, patologi, EHR-systemer og genomik for at understøtte behandlingsbeslutninger.

I Sveriges skattevæsen bruges AI il at klassificere anmodninger ved registrering af virksomheder baseret på etablerede risikofaktorer, hvilket har reduceret omkostningerne og forkortet registreringsprocessen væsentligt. Ved hjælp af AI og dataforbedring baseret på luftfotografier, kan franske skattemyndigheder opdage bygninger og swimmingpools, der ikke er korrekt angivet til beskatning. Mange skattemyndigheder, som i Spanien, Peru, Australien og Singapore, anvender AI-drevne virtuelle assistenter til at forbedre kundeservice.

Indenfor borgerservice muliggør AI og digitale teknologier en helt ny borgeroplevelse med en enkelt indgangspunkt, der forbinder mennesker med alle relevante offentlige tjenester, tilpasset til deres individuelle behov. AI-baserede procesforbedringer har øget effektiviteten af interne operationer og processer, såsom AI-drevne indkøbsprocesser og tilpasning af uddannelsesprogrammer. Robotic process automation-værktøjer kan udføre gentagne opgaver, hvilket giver offentligt ansatte mere kapacitet til at engagere sig med borgere og håndtere de mest komplekse sager.

AI indenfor velfærd

Anvendelsen af AI indenfor socialrådgivning, arbejdsmarkedsintegration og støtteprogrammer i Danmark rummer en række muligheder og kan tage forskellige former. AI kan anvendes til at identificere individer eller familier, der er i risiko for social udstødelse eller andre problemer. Dette kan ske ved at analysere data såsom tidligere socialhistorie, socioøkonomisk status og andre relevante faktorer. Tidskrævende opgaver som dataindtastning og sagsbehandling kan AI automatisere og på den måde frigøre tid for socialrådgivere til at fokusere mere på direkte kontakten med borgerne.

AI kan understøtte arbejdssøgende ved at analysere deres færdigheder, erfaringer og præferencer og matche dem med relevante jobmuligheder. Dette kan være særligt nyttigt for personer, der skifter karriere eller genindtræder på arbejdsmarkedet. Med AI-drevne e-læringsplatforme kan tilbyde personaliserede uddannelsesprogrammer til at forbedre arbejdsmarkedsdeltagernes færdigheder, hvilket er afgørende for deres integration i arbejdsmarkedet. Ved hjælp af AI kan service og interventioner tilrettes til den enkelte borger for bedre og mere effektivt at møde borgerens behov. Derudover kan AI spore og evaluere effektiviteten af støtteprogrammer, identificere områder, der kræver forbedring, og hjælpe med at sikre, at ressourcer anvendes effektivt.

Etiske aspekter i brugen af AI

Der er med andre ord virkeligt potentiale for, at AI-systemer kan forbedre den offentlige service markant, men det giver samtidigt anledning til en række overvejelser af mere etisk karakter. Det er vigtigt at sikre, at AI-systemer overholder databeskyttelseslovgivningen, især GDPR, når de håndterer følsomme persondata. Sikring af personlige data er afgørende, især når AI-systemer håndterer følsomme oplysninger som sundhedsdata, finansielle data eller personlige identifikationsdata. Det er vigtigt at sikre, at disse data beskyttes mod uautoriseret adgang og misbrug. AI-løsninger skal udvikles og implementeres med et stærkt fokus på etik, herunder spørgsmål om bias, retfærdighed og transparens og bør designes med brugerens behov i centrum, hvilket sikrer, at de er tilgængelige og nemme at bruge for både klienter og fagfolk. Der er en risiko for, at AI-systemer kan forstærke eksisterende fordomme, hvis de trænes på forudindtagede datasæt. Det er vigtigt at sikre, at AI-systemer udvikles og trænes på en måde, der er retfærdig og repræsentativ for alle samfundsgrupper. Og der bør være en klar forståelse af, hvordan AI-systemer træffer beslutninger, og hvem der er ansvarlig for disse beslutninger. Dette er særligt vigtigt i socialrådgivning og offentlige tjenester, hvor beslutninger kan have betydelige konsekvenser for individets liv. Borgerne bør informeres om, hvordan deres data bruges af AI-systemer, og have mulighed for at give eller tilbagekalde deres samtykke til denne brug.

Offentlig sikkerhed og AI

AI anvendes i overvågning og lovoverholdelse gennem teknologier som ansigtsgenkendelse i offentlige rum og kontaktsporingsapps til offentlig sundhedsstyring. Disse teknologier kan forbedre effektiviteten, øge datastyrede praksisser og udvide kapaciteterne for politiarbejde. Blandt anvendelserne er eDiscovery, prædiktiv politiarbejde, løsning af forbrydelser ved hjælp af retsmedicin, ansigtsgenkendelse og risikovurdering i straffesager. Disse AI-drevne teknologier hjælper med at forhindre forbrydelser, før de sker, og understøtter informerede beslutninger i politiarbejdet. Men det er vigtigt at ledsage disse fremskridt med diskussioner om etiske og regulatoriske spørgsmål for at sikre beskyttelsen af frihedsrettigheder og borgerrettigheder.

AI forbedrer katastrofehåndtering ved at reducere tiden til at vurdere skader, overvåge sociale medier og levere hurtigere og mere effektiv hjælp. AI-teknologier behandler data relateret til katastrofer for at støtte informeret katastrofehåndtering i dens fire faser: afbødning, forberedelse, respons og genopretning. Under og efter katastrofer genererer brugere på sociale medier, sensorer, kameraer og satellitter store mængder data, som bruges af nødhjælpsarbejdere og ofre for situationel bevidsthed, beslutningstagning og sikre evakueringer. AI er også afgørende for at forudsige virkningen af kommende katastrofer, planlægge afbødningsstrategier og bestemme hvem der behøver hvor meget hjælp efter en katastrofe. Effektiv katastrofehåndtering kræver dog ansvarlig brug af AI for at sikre, at teknologierne implementeres på en ansvarlig og retfærdig måde. Balancen mellem offentlig sikkerhed og privatlivets fred er afgørende. Selvom AI-teknologier giver betydelige fordele inden for offentlig sikkerhed, er der bekymringer om overvågning og potentiel indtrængen i privatlivets fred. Det er vigtigt at opretholde en ansvarlig, etisk og reguleret tilgang til anvendelsen af AI i disse domæner for at beskytte individuelle rettigheder og friheder.

Udfordringer og kontroverser

AI-teknologi har givet anledning til en række problemstillinger, herunder datasikkerhed, bias i algoritmer og offentlig modstand. Disse problemstillinger er komplekse og kræver omhyggelig overvejelse og håndtering. Datasikkerhed er en central bekymring i AI-applikationer, da AI ofte behandler store mængder personlige og følsomme data. Risiciene inkluderer reidentifikation og deanonymisering, hvor AI-applikationer kan bruges til at identificere og spore individer på tværs af forskellige enheder. Dette rejser alvorlige spørgsmål om forventninger til anonymitet i offentlige rum. Derudover er der en risiko for dataudnyttelse, hvor brugerne ofte ikke fuldt ud forstår, hvilke og hvor mange data deres enheder genererer, behandler eller deler.

Bias i algoritmer er en anden kritisk udfordring. AI-drevet identifikation, profilering og automatiseret beslutningstagning kan føre til diskriminerende eller forudindtagne resultater. Fejl eller bias i AI-systemer kan resultere i, at personer bliver fejlklassificerede, fejlidentificerede eller negativt bedømt, hvilket kan påvirke visse demografiske grupper uforholdsmæssigt hårdt. Denne form for bias er især problematisk, da den kan forstærke eksisterende sociale uligheder.

Offentlig modstand mod AI og automatisering varierer betydeligt på tværs af verden. En undersøgelse fra Pew Research Center viste, at folk i Asien er væsentligt mere positive over for AI og automatisering end deres modparter i Vesten. Disse holdninger påvirker, hvordan teknologi opfattes og adopteres. For eksempel har lave adoptionsrater for Covid-19 sporingsapps i Storbritannien og USA delvist kunnet tilskrives mistillid til den teknologi, de er baseret på. Kulturelle værdier og misforståelser om, hvad AI og maskinlæring er, spiller ofte en rolle i denne modstand. Mennesker kan have berettiget mistillid til AI-systemer, især når det kommer til spørgsmål som racemæssig bias i systemer anvendt af retshåndhævende myndigheder.

Disse problemstillinger kræver en ansvarlig og etisk tilgang til udvikling og anvendelse af AI. Det er afgørende, at der er en stærk ramme for databeskyttelse og -sikkerhed, og at der tages skridt til at reducere og eliminere bias i algoritmer. Samtidig er det vigtigt at engagere offentligheden i en åben dialog om AI og adressere deres bekymringer og forventninger på en gennemsigtig og respektfuld måde.

Fremtiden for AI i offentlige tjenester

AI’s påvirkning af uddannelse og arbejdsmarkedet er et område i konstant udvikling. Blended learning og personliggjort læring, hvor AI integrerer personlig undervisning med teknologi for at skabe individualiserede uddannelsesprogrammer, er et voksende område. Dette omfatter brugen af realtidsdata, tilpasset instruktion og fremskridt baseret på elevens mestring af stoffet. AI og andre fremvoksende teknologier kan anvendes til at skabe ressourcer, der støtter et stort antal studerende og andre i deres uddannelses-, trænings- og karriereveje. For eksempel kan conversational AI-systemer hjælpe indkommende studerende med at fuldføre nødvendige opgaver før optagelse.

Jobs, der mindst sandsynligt vil blive erstattet af automatisering, involverer problemløsning, teamwork, kritisk tænkning, kommunikation og kreativitet. Uddannelsessystemer skal derfor tilpasse sig for at hjælpe elever med at udvikle disse “21. århundredes færdigheder”. Med den hurtige teknologiske udvikling er der et stigende behov for at tilbyde muligheder for livslang læring for at hjælpe nuværende arbejdsstyrker med at finde nye karriereveje og udvikle nye færdigheder.

Der vil sandsynligvis være en stigende efterspørgsel efter arbejdere med kompetencer inden for STEM-fag (videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik), hvilket understreger behovet for at prioritere uddannelse i disse felter.

Disse forudsigelser og overvejelser understreger behovet for at omstrukturere uddannelsessystemer og arbejdsmarkedsstrategier for at imødekomme de ændringer, som AI og relaterede teknologier medfører. Det er essentielt at fremme en tilgang til uddannelse, der forbereder individer på et arbejdsmarked i konstant forandring, og samtidig understøtter udviklingen af færdigheder, der er afgørende for fremtidens joblandskab.