Dette er syvende del af serien “Lovgivning på AI-området” om hvordan lovgivning på internationalt, nationalt og regionalt niveau spiller sammen. Du kan sjette del her.
Den kinesiske regerings lovgivningsplan for 2023 inkluderer fremlæggelsen af et udkast til en AI-lov. Dette udkast er blandt mere end 50 foranstaltninger, der skal vurderes af Statsrådet, som er Kinas regering. Det Nationale Folkekongres’ Stående Udvalg forventes at gennemgå udkastet til AI-lovgivningen, før det sættes til afstemning. Denne proces kan udvides med flere gennemgange, hvis der er “væsentlige spørgsmål, der skal undersøges yderligere”.
Den kinesiske regering offentliggjorde de endelige regler for generativ kunstig intelligens, kendt som “Interim Measures for the Management of Generative Artificial Intelligence Services” (Interim GAI Measures), den 13. juli 2023. Disse trådte i kraft den 15. august 2023. Formålet med disse foranstaltninger er at fremme en sund udvikling og standardiseret anvendelse af generativ AI, sikre national sikkerhed og sociale offentlige interesser samt beskytte legitime rettigheder og interesser for borgere, juridiske personer og andre organisationer. Dette inkluderer overensstemmelse med sådanne love som den kinesiske lov om beskyttelse af personlige oplysninger.
Den kinesiske regerings støtte til AI-industrien på nationalt plan startede tidligt. Dette inkluderer Beijings 13. og 14. femårsplaner, som specificerede AI som nøgle til at opnå økonomiske vækstmål, samt introduktionen af en vision for AI-udviklingen i Kina gennem “Next Generation Artificial Intelligence Development Plan” fra 2017. Denne plan præsenterede en omfattende strategi for at centrere AI i Kinas socioøkonomiske udviklingsbestræbelser.
En række AI-love er blevet etableret på forskellige niveauer i Kina som led i disse bredere strategier. Dette inkluderer lokale love, som Shanghai og Shenzhen har indført for at fremme AI-industrien på kommunalt og regionalt niveau. Disse love bidrager til det samlede lovgrundlag for regulering og overvågning af AI-industrien i Kina.
Beijing har også lagt grunden til at adressere generativ AI specifikt. Dette omfatter “Internet Information Service Algorithmic Recommendation Management Provisions” og “Internet Service Deep Synthesis Management Provisions”, som henholdsvis regulerer anbefalingssystemer og deepfake-output fra AI-teknologi. Interim GAI Measures bygger på disse bestemmelser ved at tilvejebringe mere konkrete regler og håndhævelsesforanstaltninger specifikt for generativ AI.
Disse tiltag afspejler Beijings bestræbelser på at adressere de samfundsmæssige konsekvenser af generativ AI, herunder at sikre, at brugen af denne teknologi er i overensstemmelse med social moral og etik.
Yderligere foranstaltninger
Ud over AI-lovgivningen arbejder Statsrådet også på nye tiltag, der dækker telekommunikation, internettets datasikkerhed, droner og ændringer i loven om udenrigshandel. Udover arbejdet med en ny AI-lovgivning, har den kinesiske regering også arbejdet på nye foranstaltninger inden for telekommunikation, internet datasikkerhed, droner og ændringer i loven om udenrigshandel i 2023.
Fra 1. januar 2023 trådte nye regler i kraft, som standardiserer datasikkerhedsforanstaltninger for industri og informationsteknologi. Disse foranstaltninger, indført af Ministeriet for Industri og Informationsteknologi (MIIT), udgør grundlaget for datasikkerhedsreguleringssystemet og giver klarhed om anvendelsesområdet samt de sikkerhedsforanstaltninger, som datakontrollører i sektoren skal tage. De klassificerer data i forskellige typer (f.eks. R&D, produktionsoperationer, forvaltning, drift og vedligeholdelse og forretningsservice)
Den kinesiske regerings nye foranstaltninger for 2023, ud over AI-lovgivningen, dækker flere områder. Nye regler, som trådte i kraft den 1. januar 2023, standardiserer datasikkerhedsforanstaltninger for industri og informationsteknologidata. Disse foranstaltninger klassificerer data i forskellige typer og graderer dem baseret på det potentielle skadeniveau. Datakontrollører er påkrævet at indberette vigtige og kerne data og overholde specifikke sikkerhedsbeskyttelseskrav gennem hele dataenes livscyklus.
Kina har strammet kontrol med eksport af droner og relateret udstyr for at beskytte national sikkerhed og interesser. Fra 1. september skal sælgere indhente tilladelse før eksport af specifikke droneteknologier. Denne beslutning er en del af en større indsats for at modstå brugen af civile droner til militære formål og afspejler Kinas fortsatte økonomiske og diplomatiske støtte til Rusland i konflikten i Ukraine.
Staten har annonceret nye tilpasninger til Kinas import-eksporttariffer for 2023 for at imødekomme indenlandske forsynings- og efterspørgselsbehov og understøtte en pro-vækstdagsorden. Disse tilpasninger inkluderer toldfritagelser for nøglemedicinske varer, stigninger i visse toldsatser for at assistere indenlandske industrier og tilføjelse af nye skattegenstande. Kina vil justere import- og eksporttariffer på udvalgte varer i 2023 som en del af en dual-cirkulationsstrategi.
Regler fra Cyberspace Administration of China (CAC)
I april offentliggjorde CAC et sæt udkast til regler rettet mod tjenester som ChatGPT. Disse regler kræver, at udviklere består en sikkerhedsvurdering, før de lancerer deres tjenester til offentligheden. Virksomhederne skal også sikre, at deres produkter opretholder kinesiske socialistiske værdier og ikke genererer indhold, der antyder regimeskifte, vold eller pornografi, eller forstyrrer økonomisk eller social orden.
De nye regler fra Kinas Cyberspace Administration (CAC) fra april 2023 omhandler regulering af generative kunstig intelligens (AI) tjenester. Disse regler sigter mod at regulere leveringen af generative AI-tjenester til offentligheden i Fastlands-Kina.
Generative AI i disse regler refererer til teknologier, der genererer tekst, billede, lyd, video, kode eller andet indhold baseret på algoritmer, modeller eller regler. Målet er at fremme sund udvikling og reguleret anvendelse af generative AI. Før udbydere tilbyder tjenester til offentligheden ved hjælp af generative AI-produkter, skal de ansøge om en sikkerhedsvurdering hos CAC.
Kravene til algoritmeindberetning under Algoritmeanbefalingsbestemmelserne finder også anvendelse. Udbydere skal sikre lovligheden af datakilderne, der bruges til at træne eller optimere deres generative AI-produkt. Data skal overholde Kinas lovgivning om cybersikkerhed og andre relevante love og regulativer, herunder krav om intellektuel ejendomsret og personlige oplysninger.
Ved levering af generative AI-tjenester skal udbydere kræve, at brugere registrerer deres virkelige identiteter i overensstemmelse med cybersikkerhedsloven. Udbydere skal beskytte brugernes inputoplysninger og brugsregistreringer og undgå ulovlig opbevaring eller deling af sådanne oplysninger, som kan anvendes til at identificere brugerne.
Overtrædelse af disse foranstaltninger kan straffes i overensstemmelse med eksisterende love som Cybersikkerhedsloven, Data Sikkerhedsloven og Personoplysningsbeskyttelsesloven. CAC og andre relevante myndigheder kan pålægge administrative sanktioner, herunder bøder på mellem 10.000 og 100.000 Yuan. Ved alvorlige overtrædelser kan der rejses straffesager.
Lokal lovgivning i Shenzhen
På et mindre skala har tech-hubben Shenzhen i Guangdong-provinsen vedtaget Kinas første lokale regeringsforordning, der fokuserer på at fremme AI-udvikling. Denne forordning, der trådte i kraft i november, kræver, at regeringen etablerer en AI-etikkomité, der vil udarbejde sikkerhedsretningslinjer og forske i teknologiens indvirkning på databeskyttelse, beskæftigelse og andre sociale spørgsmål.
Regeringsforordningen for kunstig intelligens (AI) industrien i Shenzhen, Guangdong-provinsen, sigter mod at fremme AI-udviklingen i byen, som er et vigtigt teknologisk knudepunkt i Kina. Forordningen er udformet for at fremme en høj kvalitet i udviklingen af AI-industrien i Shenzhen og regulere den ordnede udvikling af AI-industrien. AI defineres som simulation, udvidelse eller udvidelse af menneskelig intelligens ved hjælp af computere eller udstyr til at fornemme miljøet, erhverve viden og udføre andre operationer. AI-industrien inkluderer kerneindustrier som software- og hardwareproduktforskning, udvikling og produktion samt systemapplikationer og integrationstjenester.
Udviklingen af AI-industrien i kommunen følger principperne om at være teknologiledet, anvendelsesdrevet, menneskecentreret og sikker og kontrollerbar. Det kommunale folkestyre skal etablere en koordineringsmekanisme for AI-udviklingen, der koordinerer AI-udvikling og sikkerhedsarbejde. Det kommunale kontor for industri og informationsteknologi er det primære tilsynsorgan for AI-industrien og er ansvarlig for at implementere, koordinere og overvåge udviklingen af AI-industrien inden for dets administrative jurisdiktion.
Udviklingen af AI-industrien skal inkluderes i kommunens nationale økonomiske og sociale udviklingsplaner. Kommunale markedsreguleringsafdelinger skal i samarbejde med det kommunale hovedtilsynsorgan for industrien etablere og forbedre det lokale AI-standardiseringssystem. Der skal også etableres og forbedres statistiske klassificeringsstandarder for AI-industrien.Institutioner for videregående uddannelse, forskningsinstitutioner og virksomheder opfordres til at deltage i international udveksling og samarbejde inden for grundforskning, teknologiudvikling og talentudvikling for at fremme teknologisk innovation og udvikling.
Forskelle i tilgange og prioriteringer
Forskellene mellem lovgivningen på AI-området i Kina, USA og EU er markante, afspejlende deres forskellige politiske og kulturelle kontekster:
Amerikansk AI-lovgivning karakteriseres af en markedsdrevet tilgang med fremskridt på stats- og sektorniveau snarere end på føderalt niveau. Lovgivningen fokuserer på specifikke anvendelser af AI, herunder krav om afsløring og opt-out muligheder for automatiserede beslutningstagningssystemer samt etik i ansættelsesprocesser. Denne decentraliserede tilgang suppleres af initiativer som “AI Bill of Rights” og stigende FTC-opsyn med AI-etik og databehandling.
EU har vedtaget en omfattende og risikobaseret tilgang til AI-regulering med EU AI-loven, der etablerer fire risikokategorier for AI-systemer og forbyder visse typer AI-systemer, der udgør uacceptabel risiko. Denne lovgivning sigter mod at dække et bredt spektrum af AI-applikationer med fleksible standarder og krav.
Kinas tilgang til AI-regulering kombinerer nationalt, provinsielt og lokalt niveau med fokus på at fremme innovation, mens statens kontrol over teknologien sikres. Lovgivningen adresserer specifikke AI-udfordringer såsom AI-drevne anbefalingsalgoritmer, dybsynteseværktøjer og brug af ansigtsgenkendelse af ikke-statslige agenturer. Kina bruger diskrete love til at tackle enkelte AI-problemer, i modsætning til EUs mere horisontale tilgang.
Sammenlignet har USA, EU og Kina unikke tilgange til AI-regulering, der afspejler deres forskellige politiske og kulturelle kontekster, med USA’s fokus på specifikke anvendelser, EU’s omfattende risikobaserede tilgang og Kinas vægt på statskontrol og samfundsmæssig beskyttelse.
Share