KITEK

Anders Hasle: Vi står overfor et gigantisk sort hul


   Læsetid 22 minutter
Array

Som futurist har Anders Hasle et unikt indblik i fremtiden og meget kan man forudsige ud fra de økonomiske trends, men selv han kommer til kort, når det gælder AI. Han mener simpelthen, at vi står overfor et stort hul, hvor vi ikke kan se ud over kanten. Derfor er der brug for, at man sætter sig sammen i fora som Tænketanken KITEK, får tænkt tingene igennem og leverer den nødvendige viden, der skal til for at træffe de store beslutninger, vi står overfor.

Hvorfor du tror at kunstig intelligens spiller en rolle i vores samfund og økonomi

I dag og i fremtiden og hvad er det for en rolle det skal spille?

Man kan også vende det om og sige, at uanset om vi synes det skal spille en rolle eller ej, så kommer det til at spille en rolle. Som trendekspert for Supertends sidder jeg og kigger på alle de her trends. Og bare for lige at kigge på den mest absurde trend. For otte måneder siden da vi begyndte at registrere det her, kom der halvanden ny AI model om dagen. Nu kommer der en ud i minuttet. Så bare på den tid, vi har optaget dette, så er der kommet en ny AI model ud.

Det, der er udfordringen her er, at alt bevæger sig i en høj hastighed og som mennesker vil vi gerne se tingene an inden vi rigtigt tror på dem. Det var måske også det, der overraskede os med Covid-19. Man skulle lige se, hvor mange, der blev syge, før vi rigtigt troede på, hvad der kom. Også selvom vi havde set tallene fra Kina og alle mulige andre steder i verden.  

Det, der er interessant med AI er, at den gør indhug i den kognitive proces, altså det, der er specielt ved os mennesker. Det, at vi kan identificere og løse problemer, har vi nærmest monopol på i dag og det monopol bliver kraftigt udfordret af AI. Er det en velsignelse eller det modsatte? Normalt har jeg de positive briller på, når jeg arbejder med de her ting, ligesom mange andre, der arbejder med AI. Men i dag vil jeg prøve at tage den modsatte tilgang til tingene. Hvis vi bare er jubelglade og kører derudaf, så er det ikke noget, jeg har behov for at dele med andre. Fordi det gør jeg i mine virksomheder, og når jeg arbejder med AI. Jeg vil faktisk gerne have belyst den lidt mere mørke side. Det, der kan gå galt med det.

Men hvad inspirerer dig til at blive en del af advisory boardet for KITEK? Hvad er din personlige motivation for at gå ind i sådan et stykke arbejde?

Indtil nu har jeg bare levet inde i min egen lille nørde-verden. Det gik fint og det er der, jeg befinder mig bedst, men jo mere jeg graver mig ned i denne verden omkring AI, jo flere alarmklokker ser jeg også. Jeg har virkeligt brug for at komme ud og snakke med andre, som også har noget viden på området. Når menneskeheden skaber noget , der kan blive en million gange mere magtfuld en os selv, hvordan kontrollerer man så det? Man kan læne sig tilbage med sine popcorn og se i hvilken retning det går. Når vi nu snakker om velsignelser og forbandelser, så tror jeg faktisk, at vi ender i forbandelse, hvis vi bare læner os tilbage. Jeg tror faktisk, at vi skal være proaktive her og det er derfor, at jeg kommer lidt ud af min hule. Jeg prøver faktisk at være proaktiv og snakke med folk, der kan gøre en forskel indenfor området. Måske kan jeg gøre en forskel. Derfor tror jeg, at vi er nødt til at slutte os sammen, komme ud og snakke med flere interessante mennesker og så sætte os ned og kigge på det sammen. Hvordan ser forskellige tilgange på tingene? Hvis vi ser historisk på det, så har vi haft næsten 100 år til at tilpasse os, men her har vi altså ikke 50 år eller 10 år eller bare 5 år til at tilpasse os. Det eneste tidspunkt, hvor vi har muligheden for at være proaktive, det er i dag. Derefter er det bare at hænge på og derfor er det bedre at starte nu. Det er derfor jeg er gået ind i det her. Jeg håber, at jeg har noget, jeg kan bidrage med i og med, at jeg har siddet og nørdet med det her. Ikke bare efter ChatGPT er kommet ud. Jeg har nørdet med det her i adskillige år. Vi arbejder med denne teknologi hver dag. Det kan virke skræmmende. Vi sidder og arbejder på morgendagens teknologi, der både kan være innovativ og en forbandelse.

Kan du blive endnu mere konkret på, hvad det er for nogle mål og resultater, du håber at bidrage til ved at sidde i KITEKS advisory board?

Et område, jeg ved noget om, det er økonomi, hvor jeg ser nogle ting. Jeg vil gerne i kontakt med dem, der har indflydelse og jeg vil gerne have, at de vågner op og tager en dialog om det. Det håber jeg, at jeg kan være med til at starte. Uden at gå i de dybe detaljer, så skal vi huske at vi lever i en lånebaseret økonomi og en lånebaseret økonomi har brug for inflation. Men hvis du kigger på de fremtidige muligheder i AI, så er det fuldstændigt det modsate af inflation. Den kan deflatere alle priser, så priserne går mod nul. Når priser går mod nul, så synes vi, at det er fint, men som økonom, så ved jeg, hvad det betyder at hele vores økonomiske system er bygget op omkring inflation. Men når man spørger folk, så er det ikke dårligt, at vi ikke har inflation, men jo, det er dårligt, fordi vi har en lånebaseret økonomi. Økonomien vil implodere, hvis vi ikke vi har inflation. Vi står og kigger direkte ind i muligheden for at vi ikke får nogen inflation og hvad vil det betyde for økonomien? Hvad vil det betyde for vores velfærdssamfund? Hvad vil det betyde for den vestlige økonomi? Det er ikke bare den danske økonomi. Det er hele vores verdensøkonomi. Jeg tror ikke, at der er mange, der har taget en holistisk tilgang til det og det er det, jeg gerne vil sige. At vi bliver nødt til at tage en mere holistisk tilgang til det. Jeg kan hjælpe til i forhold til at forene økonomi og AI, men der sidder måske nogen på andre områder, som jeg ikke har nogen viden om, som gør det samme. Der håber jeg, at jeg kan fortælle, at der er disse problemer og så kan andre tage det på andre områder. Der er nogen, der bliver nødt til at gøre det nu. Hvad vil vi gøre hvis hele verdensøkonomien kollapser om 2-3 år? Det er rimeligt katastrofalt, hvis den gør det. Så jeg ved ikke hvordan jeg skal råbe højt nok, men et af de steder, hvor jeg kan råbe, det er her. Og så håber jeg, at der er nogen, der sidder og lyttet. Nogen der har adgang til at træffe beslutninger.

Hvordan ser du AI sådan mere bredt, som et værktøj til at løse samfundsmæssige udfordringer og hvilke områder, tror du, bliver mest påvirket af AI?

Jeg vil sige, at det er en fantastisk fantasi. Der er ikke noget, som AI ikke vil kunne ude i fremtiden. Man kan jo tegne det som et paradis. Du har ikke brug for at arbejde, for robotter kan håndtere det. Og det er ikke første gang i historien, at det er sket. Vi kan gå tilbage til Romerriget. Der var det faktisk ulovligt som borger at gå ud og tage et arbejde. Det kunne man kun som slave. Så blev man så også tvunget til det. Men den situation at der ikke er noget arbejde, kan vi løbe ind i igen. Alt det vi gør, gør vi dårligere. AI er smartere og hurtigere og billigere og så er det mere sikkert. Når jeg kigger på trendanalysen, så kan jeg ikke få øje på, hvor mennesket har en fordel. Det gælder også, når vi snakker sygdomme, som vi ikke har kunnet knække i løbet af 10 år eller fusions energi. Der er en joke om, at fusionsenergien altid er 30 år væk. Og den bliver ved med at være 30 år væk. Det var den også for 50 år siden. Her har vi lige pludseligt et værktøj, der kan ændre den 30-års regel.

Jeg ved ikke om der er nogen, der synes at det er fint, at vi bliver ældre, men med denne teknologi vil vi i teorien kunne kurere alderdom. Grunden til at jeg siger alderdom, er at det er alle de sygdomme, der hober sig op til vi på et eller andet tidspuntk dør af en sygdom. Så hvis du kurerer alderdom, så kurerer du også alle sygdomme. Uanset om det hedder diabetes, alzheimers eller hjerte-kar-sygdomme. Det er ikke noget, der sker i morgen, men det er ikke så langt væk. Når vi får nanoteknologi, så kan vi begynde at ændre os genetisk, så vi bliver mere modstandsdygtige og ikke bliver syge. Der er sikkert nogen, der vil sige, at det lyder som helvede. Andre vil sige, at det er paradis.

Jeg forventer, at der går 12 år før vi har en quantum computer, men en af de begrænsninger, der er inden for AI er computerkraft. Men alle de ting løser man jo let med en quantum computer. Det vil sige, at hvis du kan lave de beregninger instantly – lige nu – så begynder vi virkeligt at snakke om noget. Så vil der ikke være nogle problemstillinger, som vi kan definere i dag, som AI ikke kan være med til at løse. Det er den positive side.

Men den løser ikke den polarisering vi ser, altså at folk, der er rige bliver rigere og fattige bliver fattigere. Det løser AI på ingen måde og grunden til at den ikke løser det, det er igen på grund af den lånebaserede økonomi. Det har ikke noget at gøre med kapitalismen. Det har simpelthen noget at gøre med, at når man har en lånebaseret økonomi og der begynder at mangle penge i økonomien, så printer man nogle og pumper på den måde tingene op. Hvem køber de aktiver, der er blevet pumpet op? Det gør dem, der har penge og de bliver så bare rigere. Det er rent matematisk, jeg prøver at være upolitisk her. Det har ikke noget at gøre med om man er kapitalistisk eller socialistisk. Det er en lånebaseret økonomi og der kan du ikke undgå, at dem der sidder på de rigtige aktiver bare bliver rigere. 

Det kunne jeg godt tænke mig at bore lidt i. Hvis vi står i en situation, hvor der ikke er arbejde, fordi AI har overtaget det hele, hvordan skal vi så håndtere det som samfund?

Man snakker om UBS – Universal Basic Income – og det ser jeg faktisk som den eneste vej, når det handler om beskæftigelse. Det bliver faktisk ikke et problem, når vi har maskiner, der bare kan producere uendeligt. Hvis vi alle sammen vil køre rundt i en Lamborghini, så kan vi producere en Lamborghini til alle, hvis vi har lyst. Hvis vi mangler mineraler, så kan vi også løse det. Vi sender bare et rumskib op og henter en asteroide ned, hvis det er det, vi har brug for. Vi kan fordele tingene med UBS og det tror jeg ikke, at der er nogen, der har problemer med.

Men igen, fra en filosofisk tilgang, er det fedt bare at have tre Lamborghini’er og to Corsa’er eller hvad man vil have? Du kan få lige det hus, du har lyst til. Hvem skal bestemme hvor mange Lamborghini’er jeg har og hvilken farve, jeg vil have dem i? Skal det bestemmes centralt?

Den næste ting er, hvem der sidder på AI-trenden. Det er skævt fordelt. Den ene hedder Kina og den anden hedder USA. Så vidt jeg kan komme i tanke om, så sker der ikke ret meget i Europa – og det er inklusive Danmark. Der er små aktører, men vi sidder ikke på det centrale indenfor AI. Odense på Fyn er godt med på robotteknologi, men den robotteknologi, der virkeligt rykker for tiden, det er ikke i Danmark eller Europa. Vil amerikanerne og kineserne dele deres velstand med os? For ikke at lave noget som helst?. Der ser jeg virkeligt nogle problemer. På den ene side kan det blive fantastisk, men det kan altså også blive virkeligt ufedt.

Hvad er det for udfordringer og etiske dilemmaer, du ser opstår i forbindelse med AI og hvordan tror du bedst vi kan tackle dem?

Først skal der tages nogle rigtig store beslutninger. Hvordan kontrollerer man noget der er meget klogere end sig selv? Jeg har ikke svaret. Hvis jeg havde svaret, skulle jeg nok fortælle dig det. Når man skaber noget, der er meget mere intelligent end sig selv, skal man lige være sikker på, at det man skaber er på linje med de mål, man selv har som menneske. Det kan godt være, at den starter med at have den samme mening og de samme mål som dig, men hvem har sagt den bliver ved med at have det samme målsætning som dig? Det tror jeg ikke, der er nogen garanti for, at en sådan intelligens har. Det vil jeg sige er nummer et. Fordi hvis vi ikke løser det problem, så er alt det der kommer bagefter fuldstændig ligegyldigt. Og hvad er det, der kommer bagefter? Det er et rigtig godt spørgsmål. Hvordan løser vi det generelt? Og det er derfor jeg siger: vær proaktiv! Bring de mennesker sammen, der interesseret sig for det og tænk over det. Her kan vi ikke være egoistiske. Vi skal tænke på alle dem, der er fuldstændigt ligeglad med teknologien i dag. For det er stadig den største del af befolkningen. Hvordan kan de blive en del af det her og få det største udbytte?

Den front, der er den største udfordring, det er den mentale front. Specielt i forhold til det, der kommer til at ske de næste to-tre år. Hvordan omstiller du en person, der er fuldstændig ligeglad med udviklingen. Jeg kan tage min far. Han også 85 år, så han er ikke helt ung længere. Når jeg kommer og viser ham et eller andet, teknologien har skabt, så siger han bare, at han ikke gider se på det. Og der er folk der ikke er 85 år, der måske bare er 40 år, der tænker på den måde. Der er folk på 20 år, der tænker på den måde. De skal leve i den her verden i de næste mange år. Og hvis vi kurerer alderdommen, så skal de blive her i tusind år. Det er den største udfordring, hvordan vi får lært folk op og forberedt dem til den her fuldstændigt sindssyge transition.

Hvis vi skal være sådan lidt videnskabelige, når man nærmer sig et sort hul, så kan man ikke se, hvad der sker på den anden side. Vi står overfor et sort hul. Vi forstår ikke det her sorte hul. Hverken teknisk, mentalt, moralsk, etisk eller filosofisk. Vi forstår det faktisk slet ikke. Når vi snakker om AI, som jeg sagde, så udvikler vi en model i minuttet. Har du nogen idé om, hvor tingene har flyttet sig hen bare de sidste 24 timer indenfor AI? Der er der ikke noget menneske på kloden, der kan svare på. Derfor står vi overfor et gigantiske sort hul. Så må man jo nok bare som menneske, med vores begrænsede forestillingsevner og kapacitet, prøve at indkapsle og simplificere det og gøre os nogle tanker ud fra det. For vi kan godt allerede nu opgive at få den fulde forståelse af det. Det har jeg anerkendt. Selvom jeg prøver at forstå det og prøver at følge med 16 timer i døgnet alle ugens syv dage. Jeg har ikke noget liv, fordi jeg prøver simpelthen at følge med i AI bedst muligt og håbe, at jeg er den sidste, der bliver koblet af indenfor AI. Men jeg ved, at jeg bliver koblet af og det skal jeg mentalt indstille mig på. Jeg ved, at hvis jeg bare har haft en dag, hvor jeg ikke har fulgt med i research papers eller nyheder om AI, så føler jeg, at jeg er helt lost. Når jeg sidder i to timer og ikke lige har fulgt op, så føler jeg mig nærmest nøgen. Det er min verden. Jeg forstår ikke dem, der er fuldstændig ligeglade eller måske bare ikke interesserer sig for AI, fordi de ikke er ligesom mig. Man kan blive næsten besat af at prøve at følge med i den her verden.

Jeg har ikke svarene. Jeg vil gerne snakke med nogen der har gjort sig sådan nogle tanker. Det er derfor vi går ind i KITEK og råber højst muligt til andre, der kan råbe op om det her. Andre der er mere kendte end mig, der kan gå ud og gøre en forskel og hjælpe folk. Jeg tror, at jeg kan levere dybere viden end de fleste. Jeg kan fortælle hvad der er for nogle trends og hvilken vej tingene bevæger sig i. Jeg har mine specialer og jeg har brug for at koble sammen med nogen, der har mere kontakt til samfundet bredt. Så kan jeg komme med den mere dybe substans, der gør dem i stand til at træffe nogle beslutninger og påvirke folk.

Anders Hasle er direktør i virksomheden Lion Brain, der udvikler AI-teknologi og hjælper virksomheder med at implementere den. Samtidigt er han projekt udvikler for Chulalongkorn University i Bangkok, hvor han kører deres AI Lab. Og så er han Supertrend Expert i virksomheden Supertends.

0 notes
92 views

Write a comment...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *