Nyheder

Elon Musks bizarre sag mod OpenAI


   Læsetid 7 minutter
Array

Forestil dig, at du indgår en aftale med et non-profit-selskab om, at du skal donere et større millionbeløb til deres arbejde med at yde nødhjælp til krigshærgede lande. Forestil dig nu, at non-profit-selskabet danner en for-profit underorganisation, der skal levere våben til krigsførende nationer og indsætter verdens største våbenproducent i bestyrelsen. 

I sidste uge anlagde Elon Musk en sag mod OpenAI ved retten i San Francisco. Han vil have de mere end 44 mio. dollars tilbage, som han skød ind i OpenAI i perioden fra 2016-2020. Musk selv mener, at hans bidrag i form af penge og rekruttering af nøglemedarbejdere i perioden var afgørende for virksomhedens udvikling i perioden. Han gik ind i virksomheden med ønsket om at støtte en nonprofit-organisation, der arbejder for at udvikle AI til gavn for menneskeheden. 

OpenAI, Inc. er transformeret til en closed-source de facto underafdeling af den største teknologivirksomhed i verden: Microsoft,” skriver Musks advokater i anklageskriftet.

Men sagen handler om mere end bare om skuffede forventninger og brudte aftaler. I sagens kerne er spørgsmålet om, OpenAIs erklærede mål om at udvikle AGI – en generel AI, der kan det samme eller mere end mennesker. Den handler om, hvor langt private virksomheder er med at udvikle AGI og hvem der skal kontrollere den.

Et simpelt kontraktbrud

I juridiske termer drejer sagen sig om et kontraktbrud. En forholdsvis banal sag, hvis det ikke handlede om verdens måske mest omtalte virksomhed lige nu og et beløb, som de fleste af os har svært ved at forbinde med penge. Det er Musks påstand, at han i sin tid indgik en aftale med Sam Altman og Greg Brockman om at bevare virksomheden som en non-profit, der skulle arbejde i offentlighedens interesse. Det fremgik også af aftalen, at virksomhedens kode skulle være open source, så alle kunne få glæde af den.

OpenAI, Inc. er transformeret til en closed-source de facto underafdeling af den største teknologivirksomhed i verden: MicrosoftDen nye bestyrelse udvikler ikke blot, men forfiner en AGI for at profitmaksimere til gavn for Microsoft fremfor menneskeheden,” fremgår det af anklageskriftet.

Vi kommer tilbage til AGI-delen om lidt. 

Musk sagsøger OpenAI for kontraktbrud, for at gå imod sin mission og for unfair forretningsmetoder. Det er altså på overfladen en forholdsvis enkel sag. Det vil sige, at det kræver, at der er indgået en aftale. Problemet er bare, at der faktisk ikke foreligger en nedskrevet aftale. Musks advokater henviser til en række e-mails mellem virksomhedens grundlæggere, men der eksisterer faktisk ikke en formaliseret aftale. Den er i hvert ikke blevet fremlagt af nogen af parterne i sagen. 

GPT-4 er andet og mere end en transformer-model

På overfladen er der altså tale om en ret banal sag, der i øvrigt kan stå og falde med om dommeren anerkender Musks advokater udlægning af, hvad en aftale er. Men Musks argument for kontraktbrud går faktisk videre end blot til at OpenAI er blevet en for-profit med Microsoft ved roret. Musk mener nemlig, at OpenAI ikke bare arbejder hen imod at skabe AGI – Artificial General Intelligence – men at GPT-4 er en AGI algoritme! For den uindviede kan det lyde lidt tåget. AGI defineres ofte som en algoritme/system/model, der kan udføre de samme ting som mennesker. Der er uenighed om, hvor langt vi er fra den slags systemer, men der er generel enighed om, at vi ikke er der endnu. 

Derfor er Musks påstand om, at OpenAI allerede har udviklet AGI så opsigtsvækkende. Påstandene underbygges med et research paper fra Microsoft udgivet sidste år, der fandt at GPT-4 udviste tidlige tegn på generel intelligens, herunder tegn på tænkning på et menneskeligt niveau. 

Men anklageskriftet går faktisk videre, fordi aftalen mellem Microsoft og OpenAI kun omfatter Microsofts brug af OpenAI’s pre-AGI-teknologi. Musk mener altså, at aftalen med Microsoft ikke er gældende i forhold til GPT-4.

Det fremgår af aftalen mellem Microsoft og OpenAI at det er op til OpenAI’s bestyrelse at definere AGI i forhold til hvad der er omfattet af aftalen. Bestyrelsen definerer på nuværende tidspunkt AGI som ”et i høj grad autonomt system, der performer bedre end mennesker i forbindelse med det mest økonomisk værdifulde arbejde.” 

Et personligt og forretningsmæssigt opgør

Elon Musk trådte ud af OpenAI’s bestyrelse i 2018. Officielt fordi han allerede på daværende tidspunkt mente, at OpenAI var på vej væk fra sin mission om at udvikle AI for hele menneskeheden. Der er dog også kommet påstande frem om, at Musks udtræden mere handlede om, at han ønskede fuld kontrol med virksomheden og måske ovenikøbet planlagde en fusion med Tesla.

Open AI’s Chief Strategy Officer, Jason Kwon, skrev i et internt memo:

Vi mener, at påstandene i retssagen bunder i Elons ærgrelse over ikke længere at være en del af virksomheden.”

Ugen startede med, at Elon Musk på X udtrykte sin frustration over opsætningen af hans nye Windows pc og sluttede altså med et sagsanlæg. Det er nemt at afvise sagen som et udtryk for at Elon Musk har fortrudt, at han ikke er med på OpenAI-ekspressen. Det er også nemt, at se det, som Musks forsøg på at forpurre aftalen mellem OpenAI og Microsoft af konkurrencemæssige årsager med baggrund i Musks eget arbejde med AI.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at Musk har en stor bekymring, når det handler om udvikling af AI og en frygt for, at vi mister kontrollen over teknologien, når den bliver for avanceret. Musk har tidligere udtalt advarsler om den eksistentielle trussel, som AGI kan udgøre mod menneskeheden. Frygten er også udtrykt i selve anklageskriftet.

Sagen sætter dog også fokus på spørgsmålet om hvad AGI egentligt er og hvor langt private firmaer egentligt er i forhold til udvikling af AGI.

0 notes
139 views

Write a comment...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *